Annonce
Ugeavisen Varde

Gang i gågaderne: Nu er her pludselig så stille…

Nu er maskinerne rykket videre., men vi har haft et godt samarbejde med dem, der arbejder i gågaden, så vi er kommet godt igennem opgravningsperioden, siger Mette Bergstedt fra butik Agnes. Foto: Malene Wonsbek
Annonce

Varde: I tre uger har de store maskiner larmet ude foran butik Agnes i Kræmmergade, men nu, hvor opgravningsteamet fra Svend B. Thomsen er rykket videre op ad gågaden, bliver her pludselig larmende stille.

- Vi har haft et fint kundeflow her i butikken både af lokale og af turister, så rent handelsmæssigt har vi ikke mærket så meget til opgravningerne i gågaden. Det har larmet og støvet, men det var vi jo forberedte på, siger butiksassistent Mette Bergstedt fra butik Agnes.

Mette Bergstedt, der blev ansat i butikken i midten af maj, stod faktisk i lære hos Jette Grundahl Flycht, der sammen med sin mand ejer butik Agnes.

- I 1998 kom jeg i lære hos Jette, der var butikschef hos Marco i Kræmmergade. Siden har jeg arbejdet i tøjbranchen men mest med marketing og administrative opgaver. Nu er jeg tilbage bag disken 20 timer om ugen, og det er jeg rigtig glad for, siger Mette Bergstedt, der sammen med butiksejerne og de øvrige ansatte glæder sig til at den nye gågade bliver færdig, men også til at butikken sidst i denne måned genåbner med et helt nyt butiksdesign.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce