Annonce
Ugeavisen Varde

Corona og hjemmeskolen: Alle fire er hjemme

Storebror William og lillesøster Mille i fuld gang med dagens lektier. Privatfoto
Annonce

Nørre Nebel: Hos familien Lorendsen i Nørre Nebel har William selv været med til at lave det skoleskema, som han skal følge derhjemme i de næste to uger. William går i 0.a på Nørre Nebel skole. Lillesøster Mille på fire år laver også ”lektier” sammen med storebror.

- Min mand, Simon, arbejder hjemme på grund af coronavirus. Han har en kronisk sygdom, der betyder, at han er i højrisikozonen. Jeg er pædagogstuderende, men er lige nu på orlov. Vi har derfor valgt at minimere alle besøg, så de næste uger vil for vores vedkommende foregå herhjemme. Vi er alle ved godt mod og er sikre på, at det hele nok skal komme til at gå godt, fortæller 25-årige Mia Meinke Lorendsen.

I fredags modtog familien en mail fra Williams lærer, Majbritt. Og det gav anledning til en bemærkning, der trak i smilebåndene. Mia fortæller:

- Læreren skrev, at det var vigtigt, at vi så vidt muligt opretholdte skolegangen. Hun linkede til hjemmesider med opgaver og gav fif om fokus på brætspil og læsning. Sammen med William lavede vi et skoleskema, for som han selv sagde torsdag morgen, da han vågnede og fik at vide, at han ikke skulle i skole det næste stykke tid på grund corona virussen: ”Vi er ikke hjemme for sjov, og jeg skal jo stadig lave mine lektier”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce