Annonce
Ugeavisen Varde

Hjemmesyet udstyrsstykke byder dansere velkommen til DM

Anni Thomsen fra El-gården Varde med hendes mors hjemmesyede folkedanserdragt. Dragten er nu udstillet i forretningen som en velkomst til deltagerne i DM i Folkedans i Varde. PR Foto
Annonce

Varde: Elgården Varde vil gerne være med til at byde folkedanserne velkommen til landsstævne og danmarksmesterskab i Varde.

I den anledning har administrerende direktør Anni Thomsen været i gemmerne, hvor hun har fundet sin mors folkedanserdragt, som blev syet tilbage i 1980'erne.

Et udstyrsstykke, som nu kan ses i butikken.

- Min mor elskede at danse og meldte sig til folkedans, da hun i en tidlig alder blev enke. Der var ellers nok at se til, da hun stod alene med fem børn og arbejdede på Helle Plejehjem. Min mor danser dog ikke ret meget mere, da benene ikke er så stabile, som de har været, fortæller Anni Thomsen i en pressemeddelelse.

- Min mor har syet hele dragten fra inderste skørt til broderierne på huen i hånden, for ellers var det ikke en rigtig ægte dragt.

- Desværre kan hun ikke huske, hvilken egn den kommer fra, så måske vi i denne uge er heldige, at der kommer en forbi, der kan kende dragten, siger Anni Thomsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce