Varde Kommune: ”Gal vi nart gå en gur?”
Det, 5-årige Rasmus Sørensen egentlig spørger om, er, om vi skal gå en tur.
Der kan være mange årsager til, at et helt normalt barn har sproglige udfordringer. Nogen har en sproglig diagnose, der hæmmer sproget. Det kan være et stramt tungebånd eller måske en læbe-gane spalte. Andre har været plaget af hørenedsættelse, måske på grund af kroniske mellemørebetændelser, en anden gruppe har bare svært ved at finde de rigtige lyde. En tredje gruppe har et umodent sprogbrug, fordi de ikke tidligere er blevet rettet. Det, der er fælles for de børn, der er blevet visiteret til Taleafdelingen på Nordenskov-Næsbjerg Skole, er, at det er helt almindelige børn med tale- og sproglige vanskeligheder. Afdelingen har børn fra hele Varde Kommune.
Taleafdelingen
Taleafdelingen er en specialafdeling på Nordenskov-Næsbjerg Skole for almindelige børn med tale- og sproglige vanskeligheder. Afdelingen har børn fra hele Varde Kommune.
Det er Varde Kommunes talekonsulenter, der ansøger om visitation til taleafdelingen.
Taleafdelingen i sin nuværende form blev etableret i 2007. I Taleboblen, for førskolegruppen 4-6 årige, er der to hold med cirka 12 børn i alt. Desuden er der to taleklasser til i alt 15-20 skolebørn (0., 1., 2. klasse.)
Taleboblens børn visiteres til halvårlige hold, mens børn til Taleklasserne visiteres for et helt skoleår ad gangen.
Taleafdelingen har haft omkring 40 børn tilknyttet pr. år siden 2007.
Formålet med et ophold i Taleafdelingen er, at børnene efter ophold vender tilbage til deres egen klasse, hvor de kan fortsætte på lige fod med deres kammerater.
Taleafdelingens klasser arbejder med samme faglige pensum som klasserne i de almindelige skoler. De har temauger, fagdage, er på ture og udflugter.
- Kommunikation er et socialt bindeled mellem alle mennesker uanset alder. Hvis børn ikke har et sprog, så lukker de af og kan få det svært med andre børn i legerelationer. Store børn, der taler ”umodent”, når de skal i børnehaveklasse, risikerer at blive holdt udenfor og komme bagud med undervisningen. Ofte hører vi sætninger som ”det skal nok komme” eller ”det vokser de fra”, men det holder ikke. Hvis man ikke sætter ind og hjælper i en tidlig alder, kan det komme til at påvirke resten af deres skolegang og de sociale kompetencer, siger Ninna Balslev Jensen og Liza Svarrer, begge er uddannet logopæder. De er talepædagoger og i fællesskab med et større fagligt team i Taleafdelingen på Nordenskov-Næsbjerg Skole vender de med stor succes sort snak til klar tale hos børn fra hele Varde kommune.
Det er vigtigt at have fokus på dialogen. Har du talt til dit barn? Eller har du talt med dit barn.
Positive beretninger
Dedikeret begejstring og positive beretninger flyder ud af de to talepædagoger. De har så mange eksempler på, hvor meget det betyder, når både børn, forældre og Taleafdelingen arbejder sammen om sproglige udfordringer.
Det kan du selv gøre:
- Vær til stede i samtalen: Tal ikke kun til men med barnet.
- Vær tålmodig: Hav ikke travlt med at komme videre.
- Lyt: Fang hvad der rører sig hos barnet.
- Ros: Øger lysten til at lære
Tips:
- Undr jer med børnene: Du synes, det ligner en hest. Jeg synes, det ligner en ko, for jeg kan se et yver. En ko har yver.
- Ret ved at gentage korrekt: Eksempel: Barn: ”Jeg har baget!” Voksen: ”Hvad har du bagt?” Gentag, gentag, gentag – det er en stor del af træningen. Gentag den rigtige sætning.
- Mærk ordene og brug dem: For at forstå ord, der beskriver, skal de mærkes med sanserne, som eksempelvis fedtet, klistret, surt eller ru. Brug de rigtige ord og hele sætninger: ”Vi skal lave salat. Vil du skære agurken i skiver?” Ved påklædning, brug alle de ord, du kan, det er der god læring i. ”Tag sokker på fødderne” eller ”Vil du lyne jakken”. Ofte siger vi bare: ”Nu skal du i tøjet”. På indkøbsturen kan man lave sætninger med det, I skal købe. ”Vi have mælk til dine havregryn” eller ”agurk til din madpakke” – kun fantasien sætter grænser.
- Vi retter og gentager det rigtige. Retter og gentager. Vi giver forældrene øvelser, mange øvelser, så de kan træne med deres børn. Træningen bliver hurtig en del af den måde, man taler til sit barn på, og så går det lige pludselig stærkt. Det er vidunderligt at se glæden, taknemligheden hos forældre og barn, når der pludselig løsnes op for den sproglige barriere.
Gode sprogvaner
Det er vigtigt at have fokus på dialogen. Har du talt til dit barn? Eller har du talt med dit barn. Man taler med sit barn, når man eksempelvis undres sammen. Når man går en tur og taler om det, man ser, man mærker og sanser eksempelvis på træet med harpiks, det klistrer, eller stikker fingrene i en vandpyt, der er kold og våd.
- I en børnefamilie-travl-hverdag kan det måske være svært at finde tid til at ”undre” sig sammen, så forældrene skal ikke have dårlig samvittighed. Men det er afgørende, at de forstår, hvor vigtig samtalen er. Jo flere ord børnene får, jo større sprogforståelse, siger Liza og Ninna supplerer:
- Den måde man taler til sit barn på, er også rigtig vigtig. ”Mig se vov-vov”. Gentag rigtig ved at sige: ”Jeg kan også se en hund”. ”Kom hen til mor”. Sig i stedet ”Kom hen til mig”. Børnene har brug for at høre ord og sætninger sagt rigtigt, for det kan være svært at ændre, når det først er fejlindlært.
Selvom forældre gør alt det rigtige, selvom man har et helt normalt begavet barn, så kan børnene alligevel få sproglige udfordringer, der kræver særlig opmærksomhed.
- Hvis du er i tvivl, så søg hjælp og rådgivning i dit barns institution. Man kan ikke melde sit barn til et forløb i Taleafdelingen, det går gennem institutionen/skolen via en talepædagog til os, lyder den afsluttende bemærkning fra logopæderne i Taleafdelingen.