Annonce
Ugeavisen Varde

I Varde Kommunes Taleafdeling bliver frustrationer og vrede vendt til overskud og glæde

Helt normalt begavede børn i alderen fra fire til ti år med sproglige vanskeligheder har for en periode deres dagligdag eller skolegang i Taleafdelingen på Nordenskov-Næsbjerg Skole. Børnene hentes og bringes i taxa eller bus fra hele kommunen, og så bliver der skabt sproglige mirakler. Foto: Malene Wonsbek
Forestil dig, at dit barn har SÅ mange ord inde i sit lille hoved. Så meget det vil sige, men det, der kommer ud af barnets mund, er der ingen, der forstår. Heller ikke altid mor og far. Overskud og glæde afløses af frustrationer og vrede, når barnet ikke kan kommunikere. I Taleafdelingen på Nordenskov-Næsbjerg Skole er de eksperter – de hjælper kommunens børn med at få sproget tilbage.

Varde Kommune: ”Gal vi nart gå en gur?”

Det, 5-årige Rasmus Sørensen egentlig spørger om, er, om vi skal gå en tur.

Der kan være mange årsager til, at et helt normalt barn har sproglige udfordringer. Nogen har en sproglig diagnose, der hæmmer sproget. Det kan være et stramt tungebånd eller måske en læbe-gane spalte. Andre har været plaget af hørenedsættelse, måske på grund af kroniske mellemørebetændelser, en anden gruppe har bare svært ved at finde de rigtige lyde. En tredje gruppe har et umodent sprogbrug, fordi de ikke tidligere er blevet rettet. Det, der er fælles for de børn, der er blevet visiteret til Taleafdelingen på Nordenskov-Næsbjerg Skole, er, at det er helt almindelige børn med tale- og sproglige vanskeligheder. Afdelingen har børn fra hele Varde Kommune.

Annonce
”T-ak” Ninna øver udtale sammen med 6-årige Clara Sejersen Vig fra Nørre Nebel. I Taleafdelingen er der fuldt fokus på hvert enkelt barns sproglige udvikling. Foto: Malene Wonsbek

Taleafdelingen

Taleafdelingen er en specialafdeling på Nordenskov-Næsbjerg Skole for almindelige børn med tale- og sproglige vanskeligheder. Afdelingen har børn fra hele Varde Kommune.

Det er Varde Kommunes talekonsulenter, der ansøger om visitation til taleafdelingen.

Taleafdelingen i sin nuværende form blev etableret i 2007. I Taleboblen, for førskolegruppen 4-6 årige, er der to hold med cirka 12 børn i alt. Desuden er der to taleklasser til i alt 15-20 skolebørn (0., 1., 2. klasse.)

Taleboblens børn visiteres til halvårlige hold, mens børn til Taleklasserne visiteres for et helt skoleår ad gangen.

Taleafdelingen har haft omkring 40 børn tilknyttet pr. år siden 2007.

Formålet med et ophold i Taleafdelingen er, at børnene efter ophold vender tilbage til deres egen klasse, hvor de kan fortsætte på lige fod med deres kammerater.

Taleafdelingens klasser arbejder med samme faglige pensum som klasserne i de almindelige skoler. De har temauger, fagdage, er på ture og udflugter.

- Kommunikation er et socialt bindeled mellem alle mennesker uanset alder. Hvis børn ikke har et sprog, så lukker de af og kan få det svært med andre børn i legerelationer. Store børn, der taler ”umodent”, når de skal i børnehaveklasse, risikerer at blive holdt udenfor og komme bagud med undervisningen. Ofte hører vi sætninger som ”det skal nok komme” eller ”det vokser de fra”, men det holder ikke. Hvis man ikke sætter ind og hjælper i en tidlig alder, kan det komme til at påvirke resten af deres skolegang og de sociale kompetencer, siger Ninna Balslev Jensen og Liza Svarrer, begge er uddannet logopæder. De er talepædagoger og i fællesskab med et større fagligt team i Taleafdelingen på Nordenskov-Næsbjerg Skole vender de med stor succes sort snak til klar tale hos børn fra hele Varde kommune.


Det er vigtigt at have fokus på dialogen. Har du talt til dit barn? Eller har du talt med dit barn.


I Taleafdelingen er der kun få børn i klasserne. Alle får individuel undervisning og særlige øvelser til deres sproglige udvikling. De fleste børn hentes med taxa eller bus i deres institution og bringes tilbage hertil efter skoledagen i Næsbjerg. Her er det Kia Bidstrup Sørensen, der sidder sammen med 6-årige Oskar Fornitz fra Sig. For bordenden sidder 7-årige Christian Bruhn Jensen fra Gårde (tv) sammen med 6-årige Mikkel Fredslund Hansen fra Alslev. Foto: Malene Wonsbek

Positive beretninger

Dedikeret begejstring og positive beretninger flyder ud af de to talepædagoger. De har så mange eksempler på, hvor meget det betyder, når både børn, forældre og Taleafdelingen arbejder sammen om sproglige udfordringer.

Liza Svarrer (57) og Ninna Balslev Jensen (43) er logopæder – talepædagoger. De brænder utrolig meget for at hjælpe de børn, der går i hele Taleafdelingen. Både Liza og Ninna har i øvrigt selv haft børn med talevanskeligheder. Foto: Malene Wonsbek

Det kan du selv gøre:

  • Vær til stede i samtalen: Tal ikke kun til men med barnet.
  • Vær tålmodig: Hav ikke travlt med at komme videre.
  • Lyt: Fang hvad der rører sig hos barnet.
  • Ros: Øger lysten til at lære

Tips:

  • Undr jer med børnene: Du synes, det ligner en hest. Jeg synes, det ligner en ko, for jeg kan se et yver. En ko har yver.
  • Ret ved at gentage korrekt: Eksempel: Barn: ”Jeg har baget!” Voksen: ”Hvad har du bagt?” Gentag, gentag, gentag – det er en stor del af træningen. Gentag den rigtige sætning.
  • Mærk ordene og brug dem: For at forstå ord, der beskriver, skal de mærkes med sanserne, som eksempelvis fedtet, klistret, surt eller ru. Brug de rigtige ord og hele sætninger: ”Vi skal lave salat. Vil du skære agurken i skiver?” Ved påklædning, brug alle de ord, du kan, det er der god læring i. ”Tag sokker på fødderne” eller ”Vil du lyne jakken”. Ofte siger vi bare: ”Nu skal du i tøjet”. På indkøbsturen kan man lave sætninger med det, I skal købe. ”Vi have mælk til dine havregryn” eller ”agurk til din madpakke” – kun fantasien sætter grænser.

- Vi retter og gentager det rigtige. Retter og gentager. Vi giver forældrene øvelser, mange øvelser, så de kan træne med deres børn. Træningen bliver hurtig en del af den måde, man taler til sit barn på, og så går det lige pludselig stærkt. Det er vidunderligt at se glæden, taknemligheden hos forældre og barn, når der pludselig løsnes op for den sproglige barriere.

Annonce

Gode sprogvaner

Det er vigtigt at have fokus på dialogen. Har du talt til dit barn? Eller har du talt med dit barn. Man taler med sit barn, når man eksempelvis undres sammen. Når man går en tur og taler om det, man ser, man mærker og sanser eksempelvis på træet med harpiks, det klistrer, eller stikker fingrene i en vandpyt, der er kold og våd.

Oskar Fornitz sætter klistermærker i sin lektiebog, der markerer, hvor langt han er nået. Foto: Malene Wonsbek

- I en børnefamilie-travl-hverdag kan det måske være svært at finde tid til at ”undre” sig sammen, så forældrene skal ikke have dårlig samvittighed. Men det er afgørende, at de forstår, hvor vigtig samtalen er. Jo flere ord børnene får, jo større sprogforståelse, siger Liza og Ninna supplerer:

- Den måde man taler til sit barn på, er også rigtig vigtig. ”Mig se vov-vov”. Gentag rigtig ved at sige: ”Jeg kan også se en hund”. ”Kom hen til mor”. Sig i stedet ”Kom hen til mig”. Børnene har brug for at høre ord og sætninger sagt rigtigt, for det kan være svært at ændre, når det først er fejlindlært.

Selvom forældre gør alt det rigtige, selvom man har et helt normalt begavet barn, så kan børnene alligevel få sproglige udfordringer, der kræver særlig opmærksomhed.

- Hvis du er i tvivl, så søg hjælp og rådgivning i dit barns institution. Man kan ikke melde sit barn til et forløb i Taleafdelingen, det går gennem institutionen/skolen via en talepædagog til os, lyder den afsluttende bemærkning fra logopæderne i Taleafdelingen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Det er ikke ligefrem karrierefremmende at stille op til kommunalvalg

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Varde Byråd er gået i flyverskjul

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Klumme af kunstmaler Agnete Brinch: Det - der drager mig!

Ugeavisen Varde

Det giver mening på flere plan at forlænge Vestkystvejen

Ugeavisen Varde

Vi må reagere på dårlige arbejdsforhold for unge

Ugeavisen Varde

Serie: Min bedste souvenir Jeg tænker på jagt og naturoplevelser hver eneste dag

Ugeavisen Varde

Dorits drømmehave: Flere års tålmodighed kan blive til bøgespejl, ligusterbue og lærkekurv

Ugeavisen Varde

Camilla drømte om egen webshop - nu handler hun med lokale og bæredygtige varer fra hjemmet i Oksbøl

Ugeavisen Varde

Varde kommune ligger i top 5 blandt danskernes mest populære feriedestinationer

Ugeavisen Varde

Strandskadens Dag søndag den 1. august

Ugeavisen Varde

Kunstnermøde på KS 21 står mest i maleriets tegn

Ugeavisen Varde

Fra fyr til fyr – en kunstnerisk rejse langs vestkysten

Ugeavisen Varde

Store forandringer kræver omsorgsfulde samtaler, med timing, tid og små genoptagelser

Ugeavisen Varde

Jobpatruljen: Massive brud på ungarbejderes rettigheder i ferielandet

Ugeavisen Varde

Ejerne af Ellas Coffeeshop i Varde: Vi købte forretningen sammen uden at kende hinanden

Ugeavisen Varde

Klumme af Nelli Arnth Andersen: Tætpakkede ferieplaner og stressede forældre

Ugeavisen Varde

Sommersyssel: Det er nu du skal sylte kirsebær til jul

Ugeavisen Varde

Min bedste souvenir: Tinka blev feriens overraskelse

Ugeavisen Varde

Vi vil have reel borgerindflydelse i Din Forsyning

Ugeavisen Varde

Øre-, næse-, halslæge Jalal har åbnet klinik i Varde: Hvis klinikken går godt, så tror jeg vi flytter hertil

Ugeavisen Varde

Cykel for Sagen fejrer 10-års jubilæum på Varde Torv: ”Det har betydet alverden”

Ugeavisen Varde

Det skal du vide før du anlægger havedam

Ugeavisen Varde

Sommerhusbyggeri: Tina og Jens har skabt en handicapvenlig oase i Blåvand

Annonce