Annonce
Ugeavisen Varde

Klumme af Merete Vigen Hansen: Kørekort til naturen, ja måske?

Skal vi have et kørekort til naturen? spørger Merete Vigen Hansen, der er klummeskribent for Ugeavisen Varde. Arkivfoto: Annett Bruhn
Annonce

Når vi skal køre bil, skal vi tage et kørekort, når vi køber diverse dingenoter til hjemmet, lige fra blender til rundsav, er der en brugsanvisning med, så man ikke kommer til skade eller gør skade på andre. Og ligesådan er der mange andre ”brugsanvisninger” og spilleregler i vores samfund, for at vi kan omgås hinanden uden at gøre skade på hinanden eller vores omgivelser. Ubetinget vigepligt i trafikken og afskærmning på rundsaven synes jeg dælme er smarte opfindelser, vi kan vist godt blive enige om, det har gennem tiden reddet mange menneskeliv.


Ofte er det ikke uvilje men uvidenhed om naturen der fører til uhensigtsmæssig aktivitet, så måske kan et kørekort til naturen være en go idé?


Her i Coronatiden har jeg også oplevet at danskerne strømmer ud i naturen som aldrig før, det er på mange måder rigtig godt. Dels giver det motion og frisk luft, og det er godt for vores mentale sundhed. Der forskes i disse år meget i, hvad naturen gør for os mennesker, for på mange måder har vi i en moderne tid distanceret os meget fra naturen, som vi på alle måder er så afhængig af.

Det med at genfinde sig selv i naturen, er godt for os som mennesker, men ikke altid godt for naturen. Ofte vil vi gerne opleve naturen på vores egne præmisser, ikke på naturens præmisser. Et kørekort til naturen er en af de idéer, der er blevet luftet, da der nogle steder er store udfordringer med forstyrrelser af dyrelivet og uhensigtsmæssig færdsel i sårbare naturområder. Ofte er det ikke uvilje men uvidenhed om naturen der fører til uhensigtsmæssig aktivitet, så måske kan et kørekort til naturen være en go idé?

Viden om adgangsregler, hvad du må som gående og som cyklist, om særlig beskyttet natur, om fuglenes yngletider osv. Så vi lærer, hvornår vi som mennesker, der færdes i naturen, har ubetinget vigepligt. Jeg oplever desværre af og til at møde naturgæster, der er udenfor pædagogisk rækkevidde, og mener de har ret til at gøre, hvad de vil, hvor, og hvornår de vil. Det kan være løse hunde i naturen, råbende kanotursgæster på åen, folk der lader deres hund jage rastende fugle op på stranden og lader hånt om de skilte, der anviser færdslen i området. Den gruppe bliver aldrig de hensynsfulde naturgæster, desværre oplever jeg også af og til at få en ordentlig sviner, selvom jeg sådan set bare udfører mit job.

Den bedste måde du kan blive klædt bedre på til at færdes i naturen, er ved at tage med på tur med mig eller en af mine naturvejlederkollegaer. Her får du de bedste fif til, hvordan du kan få de fede naturoplevelser, som er helt afhængig af, hvordan du færdes derude. Så er du i hvert fald godt kørende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce