Annonce
Ugeavisen Varde

Klumme af Nelli Arnth Andersen: Forglemmigej - jeg husker dig

Hvad ved du egntlig om naturen - har du glemt den som Nelli glemte en forglemmigej?Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce

”Det er en forglemmigej”, skrev en venlig Facebookbruger, da jeg i et opslag delte et billede af planten, og spurgte hvad den hed. Det tænkte jeg lidt over. Det virkede paradoksalt, at jeg havde glemt navnet på netop den plante.

Ser du, forglemmigej’en havde gemt sig bag en busk i min have. Den gjorde ikke meget væsen ud af sig. Og sådan er det med naturen. Den larmer (for det meste) ikke, og taber derfor stort i konkurrencen om vores opmærksomhed. Vi hører ikke dens sang, og ser ikke dens skønhed, fordi vores fortravlede liv er fyldt med mentalt og fysisk støj.

Måske er det derfor, at så få af os bekymrer os om, at vi lige nu står i, hvad forskerne kalder den sjette masseudryddelse. Det betyder, at vores arter uddør et sted mellem 100-1000 gange hurtigere, end hvad der er normalt for vores jord. Sidste gang kloden oplevede noget lignende var for 65 millioner år siden, hvor en asteroide ramte jorden og udryddede dinosaurusserne.

Nu er vi altså på den igen, men denne gang sker udryddelsen på grund af mennesker. Vi er asteroiden, der ødelægger arternes levesteder. Men hvordan skal vi passe på noget, vi ikke kender? Hvordan skal vi begræde tabet af arter, vi aldrig har vidst eksisterede?

Vores forhold til naturen er gået tabt. Vi har glemt den. Mistet forbindelsen simpelthen. Vi bruger mindre og mindre tid i den. Og vi ved forsvindende lidt om, hvad det er der vokser og lever omkring os.

Det samme er gældende for mig. Jeg lærte at kode HTML som 13-årig, men kunne ikke afkode blomsterne i grøftekanterne. Havde du spurgt mig hvad en kællingetand var, havde jeg ikke haft den fjerneste ide. Jeg var fascineret af computeren. Internettet. Mulighederne. Af den store verden. Jeg ville opleve livet på Manhattan og se Australiens kænguruer. Men den danske natur, den gjorde jeg mig ikke mange tanker om.

Og det er problemet. Ingen bekymrer sig om naturen, før de har et forhold til den. Derfor skal vi engagere os i den. Vi må ud i naturen. Opleve og sanse den. Vi må lære om den og forstå den.

Da jeg fik øjnene op for naturen omkring mig, åbnede der sig en helt ny verden af liv og mangfoldighed. Nu har jeg ladt dele af græsplænen gro vildt og er gået på opdagelse med en gammel Flora og Fauna håndbog under armen. Jeg artsbestemmer nysgerrigt, hvad jeg møder på min vej.

Hver gang jeg møder forglemmigej’en, takker jeg den for mit botaniske wake-up call og lover jeg den, at jeg aldrig vil glemme den.

Jeg lærte at kode HTML som 13-årig, men kunne ikke afkode blomsterne i grøftekanterne.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce