Annonce
Ugeavisen Varde

Klumme af Nelli Arnth Andersen: Så slap dog af, barn!

klummeskribent Varde Ugeavis Nelli Arnth Andersen
Annonce

”SÅ SLAP DOG AF” råbte en voksen ned i hovedet på en lille grædende dreng i Rema 1000. Måske havde den voksne en rigtig lortedag, og det er bestemt ikke for at shame nogen, at jeg skiver denne klumme. Jeg kender selv den korte lunte, når jeg er low on battery.

Men den slags oplevelser får mig til at tænke over, hvor lidt børn hører de egentlige ord der kommer ud af vores mund. Og hvor meget de i stedet aflæser vores kropssprog og toneleje.

Og barnet slappede selvfølgelig ikke af. Tværtimod. Så den voksne blev mere frustreret og barnet ligeså.

Oplevelsen fik mig også til at tænke på, hvad det er for en hverdag, vi tilbyder børn i dag. Tidligt op. Kom nu i tøjet! Spis nu din havregryn! Skynd dig, kom nu! Aflevering i en institution med dårlig normering og mange børn. Larm, indtryk og stimuli i 7-9 timer i streg for derefter at blive slæbt med ned i Rema midt i ulvetimen. Det er mange input. Det er enormt meget at forlange af et lille barn.

Ville det mon have været anderledes, hvis barnet kunne kommunikere som en voksen? Måske ville det have sagt: ”Far, jeg bliver overmandet af træthed nu. Det har været en lang dag. Jeg har brug for dig som en fast klippe, for at komme igennem det væld af følelser, der sker i mig. Vil du sætte dig ned hos mig og tale roligt til mig, så jeg kan få styr på mit nervesystem? Vil du sætte ord på mine følelser, så jeg kan forstå, hvad der sker i mig? Måske kommer jeg til at slå og smide mig ned på gulvet, men det er fordi, jeg ikke har evnerne til at regulere mine følelser endnu. Vil du være sød at hjælpe mig med det, far?”


Og barnet slappede selvfølgelig ikke af. Tværtimod. Så den voksne blev mere frustreret og barnet ligeså.

Nelli Arnth Andersen


Mon den voksne så ville agere anderledes?

Den kultur og hverdag vi lever i, er i virkeligheden ret ekstrem og hæsblæsende. I dette virvar af sanseindtryk og stimuli har børn brug for en tryg base med voksne, der (det meste af tiden) har overskud til at rumme dem. Den base kan vi ikke tilbyde som forældre, når vi selv er stressede og i mentalt underskud. Og netop stress og manglende overskud smitter desværre dem omkring os ligeså heftigt som Covid-19.

Derfor synes jeg at vi skylder børnene (og os selv), at se kritisk på de rammer vi tilbyder dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce