Annonce
Ugeavisen Varde

Klumme Pernille Østergaard Sørensen: De utrættelige tastaturkrigeres klub

Tastaturkrigernes utrættelige klub er ikke til at spøge med, skriver Pernille Østergaard Sørensen i sin klumme. Arkivfoto: Annett Bruhn
Annonce

Du er ikke i tvivl, når du støder på dem. I kilometerlange kommentarspor på Facebook kaster de om sig med store bogstaver og rødglødende emojis. Der er fuld blus på Jytte og Arnes frustrationsventiler, der, fuldstændigt blottet for både faktatjek og saglighed, blæser velmenende modargumenter omkuld med skældsord og mangel på tegnsætning. Det er tastaturkrigernes utrættelige klub, og den er ikke til at spøge med.

Før Facebooks tid er der utvivlsomt blevet sorteret en hel del vredesudbrud og ugennemtænkte beslutninger fra, før de nåede offentligheden. At få udgivet et læserbrev krævede trods alt både indkøb af frimærke og en hel del ventetid, før budskabet nåede ud, og man kunne nå at ombestemme sig et par gange undervejs. I dag er det blevet væsentligt nemmere at komme til orde, og der er blevet kortere mellem tanke og handling. Vi har fået internet med sociale medier, mere på hjerte og en tro på, at andre gider høre om personlige, uforbeholdne meninger om alt og intet. Jeg er selv et godt eksempel med mine klummer, og derfor fortjener emnet plads netop her.


I skolen fik jeg ofte at vide, at jeg skulle række hånden noget mere op i timerne. Til gengæld blev jeg sjældent belønnet for at være god til at tænke mig om, før jeg åbnede munden.


Der ligger noget værdifuldt og demokratisk i at kunne give sin mening til kende for andre, men der følger også et ansvar med. Før vi farer til tasterne (og megafonerne) med spontane og følelsesstyrede kommentarer og udmeldinger, bør vi overveje, hvad vi egentlig bidrager med og til. I skolen fik jeg ofte at vide, at jeg skulle række hånden noget mere op i timerne. Til gengæld blev jeg sjældent belønnet for at være god til at tænke mig om, før jeg åbnede munden. Derfor valgte jeg selv at uddanne mig til lærer for at kunne bidrage til en kultur, hvor man også prioriterer at lytte til dem, der har ordet i stedet for konstant at sidde med lappen i vejret for selv at få taletid.

Hvis vi aldrig lærer at lytte til, hvad andre har at sige, så er der jo heller aldrig nogen, der lytter, når vi selv har ordet. Så gør dig selv og andre en tjeneste og sortér i tingene. Giv mere plads til eftertænksomhed, fordybelse og overvejelse. Giv mere taletid til andre og lige så meget tænketid til dig selv. Og hvis du hellere vil søge medlemskab i tastaturkrigernes klub, så er jeg sikker på, du er velkommen … du er nummer 9.003.201.000 i køen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Gode Gløgg-tips

Annonce