Annonce
Ugeavisen Varde

Klumme Tanja Mølgaard Beier: Jeg lider af alvorlig dys-digi-kuli

Ugens klummeskribent, Tanja Mølgaard Beier, er sikker på, at der er en sygdom, der handler om digital blindhed. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce

Kender du det, at du er ved at krakelere ved dine egne mangler, og ingen andre kan se, hvor frustrerende det er for dig?

Sådan har jeg det med den digitale verden! Den verden æder min selvtillid op. Jeg er visuel, og jeg har brug for at have tingene i hænderne, når jeg skal lære nyt. Den mulighed har jeg ikke i vores supersoftwareverden.

Jo, en computer er en ting. En ting som jeg kan tænde og slukke for. En ting som jeg kan skrive på, fordi jeg for tredive år siden lærte blindeskrift på en skrivemaskine. Maskinen var simpel, og den gav mening. Når jeg havde sat et stykke papir fast i den, kunne jeg se, hvad der skete, når jeg tastede en tast. Se hvordan armen med bogstavet, løftede sig og klaskede papiret, højlydt. Når jeg var færdig med at skrive på papiret, drejede jeg det ud og vupti, så havde jeg et færdigt og skrevet stykke papir i hånden. Klar til aflevering.

I dag er hele processen usynlig, og sender mig på skriveherrens mark. Før jeg kan skrive, skal jeg installere og hente usynlige programmer.

Forestil dig, at du med bind for øjnene selv skal køre en bil til Rom, uden GPS eller kort. Hvis du er heldig, er der en der fortæller dig, at her skal du dreje til højre, så du ikke havner i Berlin. Du er nødt til at køre langsomt, så du kan føle dig frem. Når underlaget bliver blødt, retter du op. Du er nødt til at stoppe mange gange og spørge om vej. Halvdelen af gangene, forstår du ikke deres sprog. Når du så forsøger at følge mavefornemmelsen, er du heldig halvdelen af tiden, men den anden halvdel kører du i forkert retning og bruger oceaner af tid på at finde tilbage igen, hvilket nærmest er umuligt, for du kunne ikke se, hvor du drejede fra.

Jeg kan for pokker da ikke være den eneste, som har sådan en nedsat digievne. Om nogle år, håber jeg, at der er kommet en diagnose, som er på stadie med dyskalkuli og dysleksi, som er talblindhed og ordblindhed.

Den kan hedde Dys-digi-kuli, altså digitalblindhed. Når man er talblind, kan man ikke løse problemer eller drage slutninger af tegn og tal, algoritmer. Alt digitalt software er opbygget af algoritmer, så jeg er sikker på, at der eksisterer en blindhed, der ikke er opdaget endnu.

Forestil dig, at du med bind for øjnene selv skal køre en bil til Rom, uden GPS eller kort. Hvis du er heldig, er der en der fortæller dig, at her skal du dreje til højre, så du ikke havner i Berlin
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Seje piger og seje drenge!

Annonce