Annonce
Ugeavisen Varde

Ni unge fra Varde Kommune skal i Folketinget for en dag

179 særligt udvalgte folkeskoleelever skal sætte dagsordenen på Christiansborg den 27. januar, hvor de skal stemme om egne lovforslag på ungdomsparlamentsdagen. PR-foto: Christoffer Regild
Annonce

Varde Kommune: Seks elever fra Brorsonskolen og tre elever fra Mejls Orten Tinghøj Friskole er med, når 179 unge indtager Folketingssalens grønne stole på Ungdomsparlamentsdagen 27. januar.

Eleverne fra 8. og 9. klasser er udvalgt til denne ene dag at afløse politikerne, og de skal mødes i Folketinget for at diskutere og stemme om lovforslag, som de selv og andre unge har udarbejdet i undervisningen på deres skoler. De skal behandle forslagene i de respektive udvalg og deltage i spørgetimen, og til sidst bliver elevernes endeligt vedtagne lovforslag overrakt til Folketingets formand og til repræsentanter for de ungdomspolitiske partier.

Folketinget inviterer hvert andet år alle 8. og 9. klasser til at deltage i Ungdomsparlamentet. Eleverne prøver kræfter med det arbejdende demokrati og udarbejder forslag til love, som de mener kan bidrage til at løse nogle af samfundets store udfordringer.

Eleverne udvælges på baggrund af deres indsendte lovforslag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce