Annonce
Ugeavisen Varde

Ugens tanker: Nøj, skal vi bytte madpakke?

Lokalredaktør Dorthe Knudsen om bier, madpakker og en enkelt filmanbefaling. Foto: René Hollmann
Annonce

Nu skal der strammes op på madpakkefronten herhjemme. Jeg gik og overvejede, hvordan vi kunne gøre det bedre i både min datters madpakke til skolen og i min madpakke til arbejdet. En af den slags diskussioner, jeg ofte har med mig selv. Desværre også en af dem, der ofte ender ud i, at ambitioner kun bliver ved ambitioner.

Men både Monica Kristensen og Heidi Foldager sendte mig det sidste stykke ud - så jeg får gjort noget ved ambitionerne denne gang.

Jeg har netop læst de to artikler, som begge handler om madpakker. En med en mor, der smører madpakker til sine to børn. Og en med en kostvejleder, som har viden om, hvad børnene skal have - og i øvrigt også selv har to børn at sørge for madpakke til.

Den ene kan du spejle dig i, og den anden kan du få faktuel viden af. Plus gode råd fra dem begge.

Artiklerne kan bestemt anbefales, hvis du også står med børnehavebørn eller skolebørn - eller bare mangler inspiration til din egen madpakke på jobbet.

Vil du være biavler?

Så kan du nemlig også finde inspiration til det i denne udgave af Ugeavisen Varde. Kristian Friis viser sin honningproduktion frem. Faktisk er det ikke honningen, som er årsag til, at han er biavler, men i stedet bierne. De interesserer ham.

Jeg får helt lyst til at blive biavler. Måske på mine gamle dage, når der er god tid til hobbyer.

For der er noget over at være biavler. Jeg har været så heldig flere gange at få et glas friskslynget honning af en bekendt fra hans produktion. Det smager forskelligt hver gang, og det er helt luksus at åbne låget, dufte og vide, at det her er uden alt muligt kemi og sager - bare honning.

For bare ti år siden kunne jeg slet ikke lide honning - men nu er jeg heldigvis blevet voksen på honningfronten.

Og skulle du have lyst til mere snak om bier, så vil jeg anbefale to ting:

- Tage med, når Kristian Friis inviterer ud på lyngtur for at se og høre mere om bierne den 20. august.

- Se den animerede film Bee Movie - på dansk: Det store honningkomplot. Den er rigtig hyggelig og sjov.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce