Annonce
Ugeavisen Varde

Warwik slukker tørsten med online ølsmagning

- Da jeg skulle på live første gang, var jeg lige så nervøs som dengang, jeg som 24-årig skulle holde foredrag om godsekspedition for en flok mænd, der ligesom jeg var ansat ved jernbanen, indrømmer Mikael Langager. Arkivfoto: Malene Wonsbek
Hvis det ikke havde været for coronakrisen, var tanken om virtuel ølsmagning nok aldrig blevet tænkt. Warwik Bryghus har succes med deres liveudsendelser, der er kommet for at blive.
Annonce

Varde: Fællesskabet, et klap på skulderen og en glad skål med øjenkontakt - det er nummer et, men virtuel fællesskab på den digitale platform Zoom er blevet en ny salgskanal for Warwik Bryghus i Varde.

- Vi lukkede ned som alle andre forretninger og kiggede lidt med på nettet, da andre begyndte at lave virtuelle øl-, vin- og romsmagninger. Vores brygmester, Kim Christensen, er også verdensmester i teknik. Han laver i forvejen små Youtube videoer, når han brygger øl. Og som støtte til os selv, vores anpartshavere og de mange, der følger os på Facebook, besluttede vi at lave en event, fortæller Mikael Langager direktør og stifter af Warwik Bryghus.

Den første livesucces med 250 seere blev fulgt op med en gentagelse. Anden gang var der både musik, underholdning og godt 350, der kiggede med.

Online ølsmagning

Her er linket til den seneste virtuelle ølsmagning, hvor Ole Gudmundsen fra 7-kanten og Torben Lehmann fra Varde Open Air byder ind med underholdning, sang og musik.

https://www.youtube.com/watch?v=uSrZJb_Fk9Q

Annonce

Støtter andre lokale

- Vi havde en fest, hver for sig på nettet i to timer. Vi har fundet ud af, at vi når ud til mennesker, som vi ellers ikke får fat i, så vi vil fortsætte med online ølsmagning, men der er ingen tvivl om, at vi glæder os til den dag, vi atter kan mødes til fredagsbar og rundsmagninger i bryghuset, siger Mikael Langager.

Næste online ølsmagning er foreløbig planlagt til den 30. maj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce