Annonce
Ugeavisen Vejen

Et unikt bånd trods 56 års aldersforskel: 12-årige Lukas fandt en fortrolig ven i 68-årige Niels

For tre år siden blev Lukas Grunvalde og Niels Nielsen matchet gennem Børns Voksenvenner i Vejen Kommune. På tre år har de skabt et venskab for livet, som har udviklet Lukas i en sådan grad, at selv hans omgangkreds og lærere kan mærke den effekt, Niels har på ham. Foto: Jacob Schultz
En underskrift på et stykke papir fra Børns Voksenvenner for tre år siden blev starten på et unikt venskab mellem den 12-årige Lukas Grunvalde og 68-årige Niels Nielsen.

Bække/Vejen: For tre år siden var den dengang 9-årige Lukas Grunvalde fra Vejen en smule svær at styre. Hans mor havde hørt om Børns Voksenvenner og tænkte med det samme, at det kunne være noget for Lukas og den ene af hans brødre.

Hun spurgte derfor Lukas, om han synes, det kunne være fedt at have en voksenven. Han bor nemlig alene med sin mor og yngre brødre. Det eneste, han skulle gøre for at få en ekstra fortrolig voksen, var derfor at udfylde et skema med informationer om sig selv og lidt om sine ønsker til en voksenven og sætte en underskrift.

Den ene underskrift er sidenhen blevet til et treårigt venskab med den 68-årige Niels Nielsen fra Bække, og det er noget, de begge sætter pris på.

Annonce

- Det er noget, jeg virkelig gerne vil fortsætte med. Det er smadderhyggeligt, og så er der altid nogen at snakke med og være sammen med, siger den i dag 12-årige Lukas og tilføjer:

- Min mor har fået at vide af min lærer, at jeg er meget gladere og har nemmere ved at koncentrere mig, når jeg har været ved Niels. Det er jo, fordi jeg har haft det sjovt og godt.

Blå bog

Niels Nielsen er 68 år.

Han er i dag pensionist, men har tidligere arbejdet som tagdækker.

Hans hustru Irene Nielsen er matcher i Børns Voksenvenner.

Lukas Grunvalde er 12 år.

Han går i 5. klasse i Gesten, men drømmer om at blive frømand, politimand eller andet i militæret.

Niels og Lukas har været venner gennem Børns Voksenvenner i tre år.

For Niels er der mindst lige så meget glæde forbundet ved venskabet med Lukas, som Lukas oplever. Han er tidligere spejderleder og husker fra dengang, hvor meget han fik ud af at være sammen med de unge, der havde de samme interesser som han selv. Det er blandt andet også derfor, han valgte at blive voksenven.

- Man får jo en masse fornøjelse ud af det, og så er det spændende at følge Lukas' udvikling. Det giver også mig noget at følge med i hans og andre unges udvikling. Så jeg håber, Lukas hænger ved, siger han.

- Det skal du nok regne med, siger Lukas med et stort smil henvendt til Niels.

En fortrolig ven

Niels og Lukas mødes cirka en gang hver fjortende dag, hvor de laver lige, hvad Lukas har lyst til. Nogle dage nyder de begge bare at være sammen, mens de sidder med hver deres mobil, og andre gange tager de på fisketur, i biografen, arbejder med værktøj eller meget andet.

- Vi kan godt lide at have fat i stiksav og boremaskine og den slags, siger Niels.

- Ja, jeg lærer at bruge værktøj, og jeg kan nok mere end de fleste af mine venner kan, tilføjer Lukas.

Niels henter som regel Lukas efter skole, og nærmest før Lukas har nået at spænde sikkerhedsselen, er de allerede i gang med at vende verdenssituationen. Det er både de hyggelige snakke om ingenting og de personlige snakke om Lukas' problemer.

- Han er en fortrolig ven, jeg kan komme til og snakke med. Dem fra klassen, frygter jeg, kunne finde på at sige det videre af en eller anden grund, men Niels ved jeg, at han ikke siger det til nogen. Så det er ikke altid, at det er dem fra klassen, der er de første, jeg går til, siger Lukas.

Annonce

Et venskab for livet

De mange snakke og det unikke venskab har dog også haft en positiv effekt på særligt Lukas. På blot tre år har han udviklet sig så meget, at selv hans venner både lægger mærke til det og kommenterer det i positive vendinger.

- Jeg synes, det er fantastisk, at Lukas er med i elevrådet og har været med til at få en skaterbane til Gesten. Normalt udvikler børn sig meget i den alder, men Lukas har udviklet sig mere end børn normalt gør, både fysisk og psykisk, siger Niels.

Lukas og Niels kan finde på mange ting at lave sammen. Nogle gange støder de på ting, som Lukas ikke kender til, men så går læringsprocessen i gang. - Vi sad en dag og snakkede om Dirch Passer, og det viste sig, at Lukas ikke kendte til ham. Så fik vi set en del Dirch Passer film, siger Niels. Foto: Jacob Schultz

- Jeg tror, jeg har udviklet mig mere end mange af mine venner. Jeg kan også mærke på dem, jeg er sammen med nu, at de også synes, at jeg har udviklet mig. Før var jeg tit sur, men nu er jeg den, alle gerne vil være sammen med. Man bliver jo glad, når man laver noget sjovt, tilføjer Lukas.

Blandt Lukas' venner er det ingen hemmelighed, hvorfor han har udviklet sig så meget, som han har, de sidste tre år. Han har været ærlig om, hvem Niels er, og hvad Niels betyder for ham.

- Der er mange af mine venner, der godt kunne tænke sig at få en voksenven, og jeg vil også anbefale alle at få en voksenven, fordi jeg selv har været så glad for det, siger Lukas.

Både Lukas og Niels håber da også, at deres venskab fortsætter, selv når Lukas er blevet voksen, og Niels ikke længere er en voksenven men bare en helt almindelig ven.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

EU-projekt hjalp gourmethotel videre

Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

Forfatterbesøg i Baldersbæk: Dramatiseringen tager form

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Jubilar: Nærvær og omsorg betyder alt for mig

Ugeavisen Vejen

Victor Svold spiller på Studio 73

Ugeavisen Vejen

AUI's ungdomsafdeling runder magisk medlemstal

Ugeavisen Vejen

Thomas Pedersen har bestået sin svendeprøve

Ugeavisen Vejen

Keld Stovgaard takker af efter 46 år

Ugeavisen Vejen

Voddersminde: Nu også med en meget lille festival

Ugeavisen Vejen

Netværksarrangement var en stor succes

Ugeavisen Vejen

DGI Hærvejsløbet sender igen tusindvis af motionscykelryttere på vejene

Ugeavisen Vejen

Hovborg-Lindknud: Et døgn i E-sportens verden

Ugeavisen Vejen

50 tilhørere tog udfordringen op

Ugeavisen Vejen

Husker du at værdsætte de vigtige mennesker i dit liv?

Ugeavisen Vejen

Solen skinner på de lokale: Butikkerne indhentede det tabte i forsommeren

Ugeavisen Vejen

Holsted Motetkor indbyder til mini-sommerkoncert

Ugeavisen Vejen

Hus blev gennemrodet: Det er højsæson for indbrudstyve

Ugeavisen Vejen

Madsens fantastiske samling: Grafiske værker i Askov Kirke

Ugeavisen Vejen

Føvling Petanque spillede dobbeltrunde på Sjælland

Ugeavisen Vejen

Koncerten kom til beboerne på Lille Veum

Ugeavisen Vejen

Mariehøns: De små bidrager til et smil

Ugeavisen Vejen

Lokalrådet fortæller: Tilflyttere og babyboom i Skrave

Ugeavisen Vejen

Det er ikke engang hemmeligt: Den gamle bademester tager en dukkert mere

Ugeavisen Vejen

Et irritationsmoment forsvinder: Tuk tuk skal få hjemmeplejen tørskoet frem når regnen siler ned

Annonce