Annonce
Ugeavisen Vejen

Niels udvider Floh-konceptet fra Grindsted med ny butik i Vejen

Niels Klit Hansen startede Floh i Grindsted. Nu udvider han med en butik i Vejen. Arkivfoto: André Thorup
Niels Klit Hansen åbner en ny butik med Floh-konceptet - denne gang i Vejen.
Annonce

Grindsted/Vejen: Genbrugssupermarkedet Floh har fået vokseværk.

Den første butik åbnede i Grindsted i foråret 2019, siden fulgte en butik i Varde i oktober 2019, og til september åbner indehaver Niels Klit Hansen en ny butik - denne gang i Vejen.

Det bliver i byens gamle Aldi-bygning på Søndergade 36 - centralt i Vejen.

Her får Niels Klit Hansen godt 430 kvadratmeter til sit velprøvet koncept fra Grindsted og Varde: Man lejer reol, gulvplads, galleriplads eller aflåst glasvitrineskab til at udstille sine nye eller gamle lopper. Floh står for at sælge varerne mod en kommission på 15 procent.

- Vi håber, hvis alt går efter planen, at vi kan åbne lørdag den 26. september, siger Niels Klit Hansen.

Annonce

Gode erfaringer

Det er gode erfaringer med butikkerne i Grindsted og Varde, der får indehaveren til at åbne sin tredje butik.

- Konceptet fungerer. Selve genbrugstanken og idéen bag er meget oppe i tiden. Børnetøj, sko, legetøj, tøj; det at man genbruger og er bevidst om miljøet i stedet for bare at smide ud, bliver bare større og større, siger Niels Klit Hansen og tilføjer:

- Man skal turde satse. Vi synes, der var det rigtige lokale, den rigtige placering og størrelse, og så må man springe til, når muligheden er der.

Annonce

To ansatte

Han er netop i gang med at søge en butikschef til Vejen. Der skal formentlig også en deltidsmedarbejder til senere, så det bliver to ansatte, der kommer til at styre butikken i Vejen, mens Niels Klit Hansen fortsat vil være i Grindsted.

- Vi er jo flere i Grindsted og Varde, så vi kan træde til i ferier, siger Niels Klit Hansen.

I jobopslaget for stillingen som butikschef skriver Floh desuden, at man har et mål om at åbne endnu flere butikker i Danmark i de følgende år.

- Man skal aldrig sige aldrig. Hvis der dukker noget op, kan det godt ske, at vi ser mulighed for noget mere. Men det skal være det rigtige og være fornuftigt. Vi åbner ikke bare for at åbne, siger Niels Klit Hansen.


Konceptet fungerer. Selve genbrugstanken og idéer bag er meget oppe i tiden.

Niels Klit Hansen, indehaver Floh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Vejen

VBC satser på grøn profil

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Cirkus på besøg i Holsted

Ugeavisen Vejen

Seniordans begynder igen

Ugeavisen Vejen

Et nyt klubår er begyndt

Ugeavisen Vejen

Vi skal turde tale om døden

Annonce