Annonce
Ugeavisen Vejen

Også en humlebi kan lære at flyve

Torben Falkenberg. Klummeskribent i Ugeavisen Vejen.

Frivilligt arbejde – er det en selvfølge? Skal det betales i naturalier/løn? Er det vejen frem?

Jeg har lige fra jeg var 20 år, og sad i bestyrelsen for Gram Forenede Sportsklubber, syntes det var dejligt at kunne bidrage med noget til lokalområdet. Efterfølgende, da jeg flyttede til Rødding, blev gift og fik børn, var det naturligt, at jeg lagde min fritid i Rødding Idrætsforening – både for at bidrage til en forening, hvor mine to drenge spillede bold, men også fordi jeg mener, det er en forpligtigelse, vi har som forældre at følge vores børn og at gøre en indsats, så vi ikke bare tror, at vi kan aflevere børnene til træning, som om det var en børnepasning.

Efterhånden som jeg kom op i alderen og det med Rødding Idrætsforening blev overstået, fik jeg interesse i at gøre noget for vores by, bl.a ved at være aktiv i Erhvervsforeningen mv.

Annonce

Nu er det ikke min livshistorie indenfor foreningslivet, jeg vil skrive min første klumme! Men det er oplæg til det, der nu følger, og som er meget aktuelt i dag!

Er der stadig frivillige som vil gøre en ekstra indsats? Er der stadig foreninger, der uden problemer kan få trænere, bestyrelsesfolk, hjælpere til arrangementer osv? Vil børneforældrene stadig bruge deres ”kostbare” fritid på at gøre et stykke arbejde for en forening, for lokalsamfundet?

Disse spørgsmål kan besvares med: ja/nej/måske/tja!!

Vi hører tit om ekstraordinære generalforsamlinger, fordi man ikke kan få folk til bestyrelsen. Eller der efterlyses træner til ungdomsholdene. Er det et spørgsmål om aflønning? Eller har vi nok i os selv?

Når jeg kigger på Rødding by, kan jeg godt se, at man skal være en ildsjæl, når man tror, der lige pludselig er to-tre nye forretninger, som åbner. Men vi kan ikke tage noget for givet og tro, at alt bare kommer af sig selv – det gør kun lommeuld!

Derfor er jeg meget glad for at være en del af et udviklingsinitiativ med åbning af Torvedage i Rødding. Og hér manglede der ikke frivillighed. 30 mennesker meldte sig hurtigt og flere hjælper gerne, hvis vi bare ringer og siger til. Ja, selv en tilflytter i 2020 fra Langeland meldte sig som maler! Han var godt klar over, at i et mindre samfund skal man deltage aktivt.

Og skaber det så noget for Rødding? Ja, for med de pragtfulde boder, der er bygget med stor hjælp fra Annelise Zander og Jørgen Poulsen, har vi vist, at vi vil noget med byen, og at vi gerne gør en ekstra indsats som frivillige. Se det er baggrund for min overskrift: Humlebien der ikke kunne flyve! For hvem havde satset sine sparepenge på, at projektet ville lykkedes, da vi i 2019 begyndte forberedelserne?

Og nu til pointen med dette indlæg: Gør vi det for vores egen egoistiske tilgang til ”at vise os frem”? Gør vi det ikke for, at byen stadig skal være en attraktiv bosætnings by? JO – derfor er det også vigtigt, at vi ser forældrene træder til (det er jo dem, som skal bo her i mange år endnu) og sikkert også gerne vil have en god pris for deres bolig! Og det kræver aktiviteter, når nu ikke vi kan få større virksomheder til byen. Og at bosætte sig i Rødding er ikke nogen ulempe, hvis arbejdet er i Esbjerg eller Kolding. På en halv time kan du komme langt, og omkostningerne for at bo i Rødding modsat tæt ved store byer er en besparelse på ca 1500 kr pr. måned. Mon ikke det er værdifuldt til en ferieopsparing?

Så kære Rødding-borger og alle i oplandet: Gør det attraktivt at bo i Rødding og vis initiativ. Start med at møde op: Fredag den 7. maj til Torvedagene i Rødding med stor lokal initiativ og mange frivillige hænder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Vejen

Linda P kommer til Vejen

Annonce