Annonce
Byliv

Få fingre i det gourmet-øl, restauranterne ikke har kunne sælge

I stedet for at kassere alt det øl, restauranterne skulle have langet over disken, sælger mikrobryggeriet ÅBEN nu ud af det til private. Foto: Pressefotos ÅBEN Mikrobryggeri

Mikrobryggeriet ÅBEN sætter den øl til salg, de har brygget i løbet af vinteren, som er klar til at blive serveret, men som ikke kan langes over disken på restauranter og cafeer. Øllene sælges via pop up shop i weekenden og via madspilds-appen Too Good To Go.

- Hvis ikke det bliver drukket, er der desværre kun en ting, vi kan gøre med det - og det er at hælde det ud. ÅBEN brygger øl for at give mennesker gode oplevelser, og derfor er vi gået sammen med Too Good To Go, for at øllene kan blive drukket og bringe glæde rundt i de forskellige hjem. Vi håber, derfor der er mange, der vil være med til at redde den gode øl, så det ikke går til spilde, siger Nanna Melchior Arvedsen fra Mikrobryggeriet ÅBEN.

Fra på torsdag den 11. marts vil man kunne komme forbi ÅBENs lokale bar i København og fylde en liter growler (beholder til øl), af det øl, der ellers ville blive smidt ud, til 59 kr. Man kan enten medbringe sin egen growler eller købe en i baren.

Hertil vil man også kunne fylde en liter øl, der kommer helt friskt fra tanken, for mellem 100 og140 kroner alt efter, hvilken øl, man kunne tænke sig. Eller man kan mikse en six pack med øl fra bottle shoppen.

Der ud over sættes øl til salg, der nærmer sig sidste salgsdag via Too Good To Go appen. De vil kunne afhentes i ÅBENs Pop Up i Slagtehusgade 15 fredag 12. marts mellem 14 og 18 og lørdag 13. marts mellem 12 og 16.

Du kan se ÅBENs øl-udvalg her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Verden begynder for enden af Istedgade

Corona

Slut med pop-up centre i København

Annonce