Annonce
Vesterbro

Ingen skøjtebane på Vesterbro i år

Sådan så skøjtebanen i Enghaveparken ud, da den åbnede sidste vinter. Men i år forbliver den lukket på grund af corona. Foto: René Mølskov
Der kommer ingen skøjtebane på Vesterbro i år. Til gengæld bliver pengene afsat til forbedringer til næste år.
Annonce

- Det er da i det hele taget rigtig ærgerligt, at der ikke bliver åbnet for skøjtebanen i år, siger formand for Vesterbro Lokaludvalg, Thomas Egholm.

Lokaludvalget modtog tidligere på året en ansøgning om støtte til 'Skøjtedisko', som BK Vestia drømte om at lave for bydelens unge. Men heller ikke det bliver til noget:



Det havde været naturligt, at vi havde støttet en ny tradition på skøjtebanen. Det er vi rigtig kede af, at vi ikke kan, for Vestias projekt var rigtig godt.

Thomas Egholm, Vesterbro Lokaludvalg



- Det havde været naturligt, at vi havde støttet en ny tradition på skøjtebanen. Det er vi rigtig kede af, at vi ikke kan, for Vestias projekt var rigtig godt. Men sådan er det nu engang i år, siger han.

Årsagen til den manglende is på skøjtebanen i Enghaveparken er - som så meget andet dårligdom i 2020 - corona. For at forhindre sammenstimlen, kødannelse og de smitterisici, det medfører, kommer der ikke is på skøjtebanen i Enghaveparken.

Karina Bergmann (K) sidder i Kultur- og Fritidsudvalget og ærger sig over, at det ikke bliver muligt, men anerkender at udgiften ved at corona-sikre skøjtebanen er uforholdsmæssig høje.

- Man kunne åbne skøjtebanen, hvis man betalte sig fra de nødvendige restriktioner. Men det vil blive dyrt. Vi tænker jo altid skøjtebaner som én stor bane, men måske skal vi i virkeligheden have flere, mindre skøjtebaner næste år, hvis corona stadig er et problem, siger hun.

Hun frygtede, at man ville lade pengene fra den planlagte åbning gå tilbage til almindelig drift, men forvaltningen havde allerede fundet et godt bud på, hvad pengene i stedet skal bruges på.

I indstillingen fra Kultur- og Fritidsforvaltningen lyder det:

- at skøjtebanen i Enghaveparken, som konsekvens af COVID-19 udfordringerne, ikke opsættes i skøjtesæson 2020/2021, og:

- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender indkøb af container til skøjteudlejning i Enghaveparken til 0,15 millioner kroner, der finansieres af de sparede driftsudgifter i skøjtesæson 2020/2021 til skøjtebanen i Enghaveparken.

Det forslag blev godkedt af politikerne, og dermed er der endnu bedre rammer på plads til næste års skøjteløb i Enghaveparken.

Kommunen sparer nemlig de 210.000 kroner til drift, energi og mere, som der var afsat til skøjtesæsonen 2020/2021. Størstedelen af de penge bliver nu i stedet brugt til indkøb af en container til skøjteudlejningen. Det koster samlet set 150.000 kroner, og skøjteudlejningen står BK Vestia for. Med den kommende container til næste år skal der både være bedre arbejdsmiljøsikkerhed og pladsmanglen til opbevaring af skøjter og slibemaskine bliver afhjulpet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Frisør 'NO' på Vesterbro

Nytårshilsen

Mere frihed til naturen i 2021

Annonce