I efteråret satte Vesterbro Bladet og Jette Guldfeldt sig sammen for at få styr på alt det affald, der flyder i gaderne på Vesterbro.
Det er der kommet mange gode, effektive og hyggelige stunder ud af. Men endnu flere skal med. Husk derfor at fortælle alle dine venner, børnefamilierne, de unge og de ældre - dem allesammen - at det er nu på søndag 21. februar, at vi igen samler affald ind fra Vesterbros gader.
Denne gang mødes vi på Vesterbros Torv kl. 11.00. Som altid er der sørget for grabbere, affaldsposer, handsker og vægt. Kom og giv en hånd med og ryd op på Vesterbro.