Annonce
Vesterbro

Lykkelig Malak troede hun fik sin hund tilbage: Nu skal den aflives

Malak Al-fadals hund, Anubis, skal nu aflives, da det er en ulovlig race. Foto: Billede fra Facebook af Malak Al-fadal.
Malak Al-fadal var ganske enkelt lykkelig, da hun fik at vide, at hendes forsvundne hund var fundet og i god behold. Nu skal den dog aflives.
Annonce

Tidligere på ugen løb Malak Al-fadals hund, Anubis, hjemmefra fra hendes lejlighed i Oehlenschlægersgade på Vesterbro, og det skabte en mindre paniktilstand hos Malak Al-fadal, der straks igangsatte en eftersøgning af sin hund.

Dagen derpå fik Malak Al-fadal dog overbragt en god nyhed. Hendes hund var fundet og indkvarteret på en lokal politistation.

- Hej ALLE! 1000tak for alt hjælp, og de søde tanker! Jeg står nu og venter på et opkald for at hente hende!! Kunne ikke have gjordt det uden jer alle!, skrev hun på Facebook.

Men hvad Malak Al-fadal ikke vidste, var, at hun aldrig skulle se sin hund igen.

Malak Al-fadal fik nemlig at vide på stationen, at den blot toårige Anubis skulle aflives, fordi Københavns Politi vurderede, at hunden var af en ulovlig race. Nærmere bestemt en amerikansk staffordshire terrier, som er ulovlig at være i besiddelse af.

- Jeg får at vide, at jeg ikke må få min hund, da jeg ikke har de rigtige dokumenter med (som jeg ikke har fået med af den tidligere ejer), og at hun skal aflives, fordi hun, og jeg citerer, “ligner en af de 13 ulovlige racer”, skriver Malak Al-fadal i et Facebook-opslag.

Selvom Hundeloven tilsiger, at det er ulovligt at være i besiddelse af en amerikansk staffordshire terrier eller en krydsning af den, stiller Malak Al-fadal sig uforstående over for, at hendes hund nu skal aflives. Den har nemlig aldrig gjort nogen fortræd, fortæller hun og forklarer, at hun ikke vidste, at den var ulovlig.


Jeg har det vildt dårligt med, at Anubis skal aflives, for hun er en rigtig familiehund, der aldrig har gjort nogen fortræd. Jeg spurgte også politiet, om hun på nogen måde havde været aggressiv over for dem, og det sagde de nej til.

Malak Al-fadal


- Jeg har det vildt dårligt med, at Anubis skal aflives, for hun er en rigtig familiehund, der aldrig har gjort nogen fortræd. Jeg spurgte også politiet, om hun på nogen måde havde været aggressiv over for dem, og det sagde de nej til. Så jeg synes, det er vildt mærkeligt, siger Malak Al-fadal, der er sønderknust over, at Anubis nu skal aflives.

Annonce

Får den ikke at se igen

Malak Al-fadal fortæller til VesterbroLIV, at hun gerne ville have set sin hund for en sidste gang, men det kommer ikke til at ske.

Som studerende har hun nemlig ikke råd til at betale de omkostninger, som er forbundet med at transportere hunden tilbage til politistationen, hvor hun kunne sige farvel til sin hund for en allersidste gang.

- Der er så mange omkostninger forbundet med både overnatning og transport af hunden, så det kan jeg ikke betale. Jeg er studerende. Hvad skal jeg gøre?, spørger Malak Al-fadal, der har set sin hund for sidste gang.

Malak Al-fadals hund skal aflives på mandag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterbro

En unik perle fylder fem

Rooftop-art

Du så mig godt - på Rooftop

Vesterbro

Vil du lave hækleklub eller politisk debat i Café Sonja? Endnu flere frivillige skal give liv til nye meningsfulde fællesskaber

Vesterbro

Byttebikserier ved Ruben og Bobby

Vesterbro

Bliv gift i et snuptag

Indre By

Skal du være tivoli-garder?

Nørrebro

Sommerlarm vækker politikerne

Annonce