Annonce
Klumme

På Enghave Plads med flashback til DDR

Enghave Plads med længere kø, hvilket giver Vesterbros ugentlige klummeskribent Githa Schultz et flashback til sit ophold i Den Tyske Demokratiske Republik (Østtyskland) tilbage i 1980'erne. Foto: Githa Schultz 

Jeg kan ikke lade være med at tænke på de kø-tilstande, der mødte mig i det gamle DDR (Østtyskland) i 1980`erne, når jeg ser kødannelserne rundt omkring i bydelen disse tider, selvom grunden var en anden end i den østeuropæiske blok.

I DDR var det den gamle betonkommunisme, der herskede politisk, og man kunne ikke købe noget fra Vesten, medmindre man havde adgang til dollarbutikker. Jeg kan huske ivrig dollarvekslinger på gadeplan i Rostock , fordi østtyskerne så gerne ville købe i dollarbutikkerne.

Grunden til, at jeg rejste til Rostock i 1980`erne under kommunismen, skyldtes min bestyrelsespost i en kunstforening og ja, nok Danmarks yngste bestyrelsesmedlem på det tidspunkt.

Annonce

Alt i Rostock var i blege beige, brune og grålige nuancer. Ikke engang kunsten på biennalen var opmuntrende. Og mange år senere, da jeg arbejdede på Rigshospitalet som diætassistent, var der en patientmenu, der hed noget i retning af `bleg kedelig mad`.

Det var for eksempel torskerogn, leverpostej, æg eller kogt kylling, og formålet med de farver var at styre patientens spytcirkulation og dermed madlyst.

På samme måde i DDR var alt blegt og kedeligt i gadebilledet for ikke at vække lyster til kapitalens udskejelser, pangfarver og sanselystne livsstil. Vi var også dernede for at besøge en kunstner, der boede i en mølle, og som vi skulle have til Danmark for at udstille sin kunst på Tårnby Rådhus. Han havde siddet fængslet to år i DDR for sine satiriske tegninger.

Udover kødannelserne ved butikker med dagligvarer var det eksempelvis også forbudt i DDR at sidde mere end fire ved et bord. For ifølge det kommunistiske styre var det ansamling til optøjer. Vi var fem, så vi måtte fordele os ved to borde. Der stod en politimand i alle barer, restauranter og caféer - hvis man overhovedet kunne få et bord som turist. For ofte gad ejerne ikke, da det ikke kunne betale sig at tjene noget.

Jeg blev faktisk temmelig trist og lystdød af at være i de omgivelser.

Vi havde været på besøg i en kunstvilla i Rostock, der var hemmelig. Her mødte jeg forfattere, filminstruktører og billedkunstnere. Spændende dengang for en ung pige. Men også trist, at alt skulle være hemmeligt, og man skulle gå på listefødder. Vi inviterede nogle af dem, vi havde mødt i villaen, med tilbage på hotellet. Men da vi ankom, blev østtyskerne nægtet adgang. Til gengæld kunne man altid komme ind, hvis man var russer. Jo, i et samfund, hvor alle skulle være lige, var der bestemt forskel på herrefolket (russerne) og østtyskere uden magt.

Kunsten og dens forbud blomstrede i undergrunden, men til gengæld blev der pløjet godt ned af kommunismen, hvis den stak for meget frem.

Farver og at få brugt alle sine sanser og livsglæde er vigtigt. Og her på en grålig januardag på Enghave Plads med kø er det trods alt en begrænset tid, at kødannelsen fortsætter på denne her måde. Og selvom tilstandene nu i Danmark minder meget om dengang i DDR, ved vi jo heldigvis også, at disse forbud drejer sig om en virus og ikke et politisk diktatur. Selvom nogle mener noget andet.

Annonce

Mest læste

Annonce
Alarm112

Mand stukket med kniv i lår og skulder i København

Annonce
Annonce
Erhverv

Nordmand sælger københavnsk hotel for 600 millioner kroner

Annonce
Forsiden netop nu
Alarm112

15 FCK-fans tiltalt for voldsomt overfald på 16-årig

Mest læste

Annonce