Annonce
Vesterbro

Reality-stjerne indtager Vesterbro: 100 meter lange køer til donut-forretning

Her ses en del af den kø, der tirsdag 7. juli var til Bronuts på Vesterbro. Foto: Jonas Ingvardsen
Køen på Vesterbrogade har dagligt været op mod 100 meter lang, siden reality-stjernen Türker Alici og hans ven Ninos Oraha åbnede deres første Bronuts-forretning, hvor de sælger donuts, i København.
Annonce

Hvis du har kørt eller gået på Vesterbrogade de seneste to ugers tid, har du nok bemærket den lange kø, der hver dag har været foran Vesterbrogade 37.

Dagligt har der nemlig været en op mod 100 meter lang kø, efter reality-stjernen Türker Alici og hans ven Ninos Oraha åbnede deres første donut-forretning i København, der hedder Bronuts, 19. juni. Her sælger de donuts i nærmest alle tænkelige afskygninger.

Annonce

Høje forventninger

Med to forretninger i Århus forinden var forventningerne da også store, da butikken endelig kunne slå dørene op for de mange københavnere, der hungrede efter at sætte tænderne i det søde bagværk.


Vi har hørt rigtig godt om det, så vi nu er vi lige nødt til at prøve, når nu vi har mulighed for det


Ifølge Bronuts selv dukkede de første kunder op allerede klokken 8, selvom butikken først åbnede klokken 10. Siden da er det kun gået én vej for de to iværksættere.

Køen til butikken er nemlig tæt på at være blevet fast inventar på fortovet, og det er også tilfældet, da VesterbroLIV tager hen for at besøge forretningen.

I køen møder vi blandt andet Henrik Pedersen og Louise Rasmussen, der lige nu er i København på ferie.

-Vi har hørt rigtig godt om det, så vi nu er vi lige nødt til at prøve, når nu vi har mulighed for det, lyder det fra de to rejsende, der til daglig bor i Skive.

Her ses Henrik Pedersen og Louise Rasmussen, der tog et smut forbi Bronuts på deres ferie i København. Foto: Jonas Ingvardsen

Det samme fortæller Klaus Suhr, der også står i køen. Han er blevet sendt afsted, så han kan købe donuts til sine kollegaer på arbejdet.

-Jeg har hørt, at det skulle være godt og lidt exceptionelt, så derfor var jeg nødt til at hente nogle donuts til arbejdspladsen. Dem, jeg kender, kan i hvert fald godt lide dem, fortæller han.

Annonce

Hurtig succes

Donutkæden har siden deres opstart reklameret massivt på det sociale medie Instagram, hvor de dagligt lægger op til flere opslag op. Her bliver følgerne mødt med billeder af deres mange donuts, der blandt andet indebærer varianter med vingummi, diverse chokoladebarer, flødeboller og skumfiduser. I skrivende stund har de knap 71.000 følgere.

Foruden makkerparret ejes virksomheden også af investorerne Brian Kirkegaard og Brian Sørensen, hvor sidstnævnte nok er mest kendt for at være manden bag energidrikken Cult.

Siden de åbnede deres første butik for små 11 måneder siden, har de åbnet to yderligere butikker, ligesom der er to yderligere på vej – dog ikke i København lige foreløbigt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterbro

Mød Thorup og Raug til festival

Vesterbro

En unik perle fylder fem

Rooftop-art

Du så mig godt - på Rooftop

Annonce