Annonce
Hooligans

Ung restaurantejer afbrød hooliganslåskamp: Det var en meget voldsom oplevelse

- Jeg kunne ikke bare kigge passivt på, fortæller Ausama Fadel. Foto: Sophia Lehrmann
Søndagen blev vildere, end hvad caféerne og restauranterne omkring Enghavevej og Sundevedsgade er vant til. Området forvandlede sig i løbet af få minutter til en krigszone, da en slåskamp eskalerede mellem Brønby- og FCK-fans inden gårsdagens derby.
Annonce

Allerede omkring klokken 11 begynder råb og uro at sprede sig i Vesterbros gader. Politiet er lige bag fodboldtilhængerne hele tiden, så de fleste cafégæster og caféejere har en opfattelse af, at de er i trygge hænder, og at der er styr på situationen.

Omkring klokken 15.15 registrerer indehaver af Liban Cuisine, 23-årige Ausama Fadel, at de to fangrupper er ved at støde ind i hinanden ude på vejen foran Liban Cuisine og Café Høegs - i krydset ved Sundevedsgade, Enghavevej og Matthæusgade. Den ene fangruppe kommer fra Enghavevej, mens den anden kommer fra Sundevedsgade, og det er altså lige dér i krydset, at de støder sammen.

Sundevedsgade er spærret, så Ausama Fadel bemærker, at det er svært for politiet at komme til. Politiet er også til stede på Enghavevej, men de observerer blot situationen, der ekskalerer i en fart.

- Fodboldfansne var allesammen klædt i sorte hoodies og var meget opstemte, fortæller Ausama Fadel.

Annonce

Glas, borde og stole fløj rundt i luften

- I kan bare komme indenfor, siger Ausama til de urolige mennesker, der står ude på gaden.

Og der går ikke særlig lang tid, før Ausama Fadel får fyldt sin restaurant med utrygge gæster og vesterbroere. Det samme gør Café Høegs på den anden side af vejen.


Det var en meget voldsom oplevelse. Man reagerer bare instiktivt.

Ausama Fadel, restaurantejer


Blandt romerlys, røg og den optrappende konflikt når Ausama Fadel lige akkurat at redde sit libanesiske porcelæn, der står på bordene udenfor. Sekunder efter er krydset som en slagsmark. Det flyver rundt med stole, glas og borde fra Liban Cuisine og Café Høegs i luften.

Annonce

Ausama kunne ikke bare kigge på

Slagsmålet bliver heftigere. Midt i det hele ligger en ung mand på omkring 18 år, vurderer Ausama Fadel. Den unge mand får spark i maven og en masse slag på sin krop af fem hætteklædte mænd.

- Jeg kunne ikke bare kigge passivt på, fortæller restaurantindehaveren og fortsætter:

-Politiet gjorde ikke noget, så jeg følte, at jeg måtte handle.

Da en fan fra modsatte hold hiver en stol op over hovedet og skal til at smadre den unge mand med den, når Ausama Fadel at komme den liggende mand til undsætning, som det kan ses i videoen. Ausama Fadel stiller sig mellem de to grupper af fodboldfans og er nær ved at få en afspærringscylinder i hovedet, hvilket videoen også skildrer.

- Det var en meget voldsom oplevelse. Man reagerer bare instiktivt, fortæller Ausama Fadel, der der har fået ødelagt to borde og en masse porcelæn. De borde, der stadig står ved Liban Cuisine, skal have sig en kærlig hånd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vesterbro

En unik perle fylder fem

Rooftop-art

Du så mig godt - på Rooftop

Vesterbro

Vil du lave hækleklub eller politisk debat i Café Sonja? Endnu flere frivillige skal give liv til nye meningsfulde fællesskaber

Vesterbro

Byttebikserier ved Ruben og Bobby

Vesterbro

Bliv gift i et snuptag

Indre By

Skal du være tivoli-garder?

Nørrebro

Sommerlarm vækker politikerne

Annonce