Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Store træer som lynafledere

Egetræet på Gl. Egegård i Felsted regnes for at være landets tredje-ældste egetræ. Målt ud fra træets omfang er det formentlig 1400 år gammelt. Det fungerede som "brand-træ" på gården, det vil sige at det i tordenvejr skulle tiltrække lyn, så bygningerne gik fri. Foto: Jan Sternkopf

Træet på Gl. Egegård i Felsted har været brugt som "brandtræ" - det vil sige, at det skulle tiltrække lyn, så gårdens bygninger kunne gå fri.

Felsted: Egetræet på Gl. Egegård - sognefogedens gård - er landets 5. tykkeste med en omkreds på 8,90 meter og en højde på godt 18 meter. Danmarks mest omfangsrige eg er Konge-egen på Jægerspris med 14 meter

Træet i Felsted er gårdens "brandtræ" - det vil sige et træ, der tiltrækker lyn i stedet for lynet rammer gården. Det har haft sin berettigelse, idet træet faktisk har været lynramt. I 1916 blev det derfor "plomberet" med beton og holdes den dag i dag sammen med jernbånd.

Efter sigende blev gårdens nuværende ejer Laurits Pedersen for nogle år siden opsøgt af en amerikaner, som ville se træet efter at han havde læst om det i en rejsebeskrivelse fra Slesvig-Holsten fra 1530.

I denne rejsebeskrivelse blev træet beskrevet som et 600 år gammelt træ, det vil sige, at træet i dag er over 1000 år gammelt. Det har dog ikke været mulig at finde denne kilde.

I virkeligheden er det nok ældre, fordi det regnes for at være Danmarks tredjeældste egetræ. Det ældste er netop Konge-egen i Jægerspris, som formentlig er 1500 år gammelt, næst er Ulvedals-egen i Jægersborg Dyrehave. Det vil sige, at de er vokset frem af et agern, der kom i jorden en gang i jernalderen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce