Se læsernes egne sne-billeder: Børn, voksne og dyr havde en fest i sneen
Josephine Amalie Paysen vinder gavekortet på 1000 kroner til butikkerne i Aabenraa Kommune for dette smukke billede af hendes bedste veninde Louise på en dejlig gåtur i Hjelm Skov. Josephine skriver om billedet, at veninderne fik nydt sneen og hinandens selskab med god afstand og masser af hygge. Vi har valgt billedet som vinderen, da det ud over at være et smukt billede med flotte farver viser den umiddelbare glæde over, at der endelig kom sne. Og at glæden over sne er lige stor uanset, om man er barn eller voksen.