Annonce
Dokumentar

Amagerbankens krak: Ti år med hævntørstige aktionærer, personopgør og retssager

Illustration: Peter Kjærgaard.
Hvad gik forud for Amagerbankens krak i februar 2011? Og hvad skete der i årene efter, hvor aktionærer kæmpede for at få erstatning og rettens ord for, at de blev ført bag lyset? I en systematisk gennemgang rekapitulerer vi forløbet helt frem til det sidste punktum blev sat i Østre Landsret i 2019.

2009

Finanstilsynet stiller skærpede krav til Amagerbankens solvens, hvilket i slutningen af 2009 truede banken med lukning.

Den 14. december lykkedes det Amagerbanken via en emission at få en kapitalindsprøjtning på 748 mio. kr. samt at skaffe supplerende kapital på 290 mio. kr., hvorefter banken kan opfylde kravene til at komme med i Bankpakke II og derved overleve som selvstændig bank.

Den 18. december bevilger Økonomi- og Erhvervsministeriet banken et ansvarligt statslån (hybrid kernekapital) på 1,1 mia. kr.

Amagerbanken ansøger om 6,5 mia. kr. i hybridkapital. Beløbet forhøjes senere til 13,5 mia. kr.

Læs også: Da stoltheden led et knæk

Læs også: Spørgsmålene der aldrig er besvaret

Annonce

2010

Den 13. april er der møde hos Finansiel Stabilitet (FS), hvor FS lufter sin opfattelse af, at behovet for nedskrivninger ligger et sted mellem 1,7 og 2,5 mia. kr.

Den 20. april udarbejder Finansiel Stabilitet notat med indhold om nedskrivningsbehovet, der efterfølgende sendes til Finanstilsynet den 27. april.

Den 4. maj havde Finanstilsynet udbedt sig møde med Amagerbankens interne og eksterne revisorer. Mødets formål var at få afdækket revisorernes syn på nedskrivningsbehovet i banken.

Finanstilsynet blev orienteret om, at revisorerne pr. 29. april havde givet bankens delårsrapport for første kvartal 2010 en blank påtegning, hvilket er den stærkeste erklæring som revisorer kan afgive, og henledte i den forbindelse Finanstilsynets opmærksomhed på de afgivne revisionsprotokolatter. Det blev desuden oplyst, at der var foretaget en fuld revision ultimo første kvartal. Finanstilsynet ønskede også at få afklaret, hvorvidt nedskrivningerne var 'skrabede' eller i det øvre interval. Revisorerne fandt i henhold til den afgivne påtegning, at nedskrivningerne var passende set over den samlede portefølje, ligesom forudsætningen om 'going concern' var vigtig til at bedømme bankens foretagne nedskrivninger. Revisorerne oplyste endvidere, at der ikke regnskabsmæssigt kunne nedskrives, som en ekstern køber ville gøre det i forbindelse med 'due diligence' (baseret på analyse og strategi). Endelig blev det anført, at såfremt der blev foretaget yderligere nedskrivning med 2,3 mia. kr. ville regnskabet ikke være baseret på 'going concern', men på nettorealisationsværdier.

På et bestyrelsesmøde i banken 12. juni drøfter bestyrelsen indgående såvel baggrund for indhold af Finanstilsynets brev til banken af 7. juni, herunder de særlige vilkår som Finansiel Stabilitet havde tilkendegivet vedrørende: En forøgelse af basiskapitalen med 750 mio. kr. En vedtægtsmæssig repræsentation i bankens bestyrelse med to af Finanstilsynet udpegede bestyrelsesmedlemmer. En vetoret i form af krav om, at disse bestyrelsesmedlemmer skal godkende alle væsentlige beslutninger. Ændringer i direktionsstruktur og sammensætning efter Finanstilsynets krav.

Den 22. juli holder banken ekstraordinær generalforsamling, hvor en kapitaludvidelse bliver vedtaget.

Senere på sommeren kommer Amagerbanken atter i vanskeligheder. Finansiel Stabilitet giver banken en frist til 15. september til at skaffe 750 mio. kr. før staten ville garantere for en obligationsudstedelse, som skal sikre banken i de efterfølgende tre år. Banken beslutter at foretage en aktieemission og meddeler 15. september, at emissionen er gennemført og banken derfor er sikret af staten de næste tre år. Aktieemissionen giver en kapitalforhøjelse på 898 mio. kr. Heraf har forretningsmanden Karsten Ree købt aktier for 300 mio. kr. Med den opnåede kapitalforhøjelse vil banken kunne tåle yderligere nedskrivninger op til 1,5 mia. kr. og fortsat være inden for solvenskravet.

Læs også: Da stoltheden led et knæk

Læs også: Spørgsmålene der aldrig er besvaret

Illustration: Peter Kjærgaard.

Finansiel Stabilitet forlanger to repræsentanter indsat i bankens bestyrelse. Og på en ekstraordinær generalforsamling den 13. september bliver de to repræsenter, Steen Hove og Steen Hemmingsen, indsat i bestyrelsen, og ifølge aftalen med staten bliver de udstyret med vetoret.

Den 14. september - aftenen inden begæring om udbetaling af de 898 mio. kr. - sender N.E. Nielsen en mail til Steen Hove, hvor han bliver spurgt til om han mener, eller har kendskab til, at der vil blive rejst krav om yderligere krav til nedskrivninger. Steen Hove svarede klokken 01.15 (15. september), at der efter afstemning igennem hele aftenen med Bjerre Nielsen, Kruse Petersen og Jacob Brogaard, at der måske kunne blive tale om 500 mio. kr. eller mere. Bjerre Nielsen kunne senere ikke huske, at dette møde fandt sted.

Et bestyrelsesmedlem forklarede under den senere retssag, at han opfattede de 500 mio. kr. som det tal bestyrelsen ikke kunne få oplyst. Et andet medlem mente, at formuleringen var '500 mio. kr., men at det ikke kunne udelukkes, at beløbet bliver væsentligt større', formentlig dækkede over et spænd på 25 procent, hvilket ville betyde, at banken fortsat ville dækket ind på solvenskravet. Oplysningen om yderligere nedskrivninger på 500 mio. eller mere gjorde det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem usikker, og han havde derfor spurgt Steen Hove og Steen Hemmingsen om, hvordan dette beløb fremkom, hvilket de ikke kunne begrunde nærmere. I retten bliver Hove og Hemmingsen samt Henrik Bjerre Nielsen indgående spurgt om, hvorfor tallet endte på 500 mio. kr. og ikke for eksempel 1,7 mia. kr. som var det tal, Finansiel Stabilitet nævnte i notatet fra april, men det kunne ingen af dem forklare.

Den 15. september bliver nettoprovenuet på 842 mio. kr. besluttet hjemtaget.

Tilliden til bestyrelsesformand N.E. Nielsen var længe intakt, men i september indkalder bankens redningsmand, Karsten Ree, til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at vælte formanden, som Ree havde mistet tilliden til. Ree blev støttet i dette af aktionæren Nykredit og af de to statsrepræsentanter, Hove og Hemmingsen.

Advokat Niels Heering blev på generalforsamlingen afholdt den 10. november foreslået og valgt som ny formand, mens Ree fik Tina Fogh Aagaard, direktør i Karsten Ree Holding, til at fortsætte som næstformand. Endvidere indtræder Karsten Rees revisor også i bestyrelsen. Samtidig gik de fleste andre bestyrelsesmedlemmer af, nemlig Tårnby Kommunes borgmester, Henrik Zimino, der havde siddet i bestyrelsen siden 1998 samt Carsten Ehlers, Henrik Håkonsson, Kent Madsen, Jesper Reinhardt og Michael Nelleman Pedersen.

Få timer før den ekstraordinære generalforsamling havde direktør Jørgen Brændstrup indgivet sin afskedsbegæring samt krævet at få udbetalt otte mio. kr. i fratrædelsesgodtgørelse. Eftersom direktøren selv sagde op, var han ikke berettiget til et gyldent håndtryk. Alligevel havde N.E. Nielsen accepteret Brændstrups krav som sin sidste handling som bestyrelsesformand. Den nye bestyrelsesformand, Niels Heering, udtaler, at han ville undersøge, om denne aftale kunne ophæves af rettens vej, men har siden erkendt, at alt var foregået i henhold til den ansættelseskontrakt som Jørgen Brændstrup fik, da han overtog stillingen som adm. direktør efter Knud Christensens død.

Den 11. november meddeler bestyrelsesformand Niels Herring bankens bestyrelse, at det er blevet aftalt med Finansiel Stabilitet, at Steen Hove overtager rollen som bankens adm. direktør, og at Finansiel Stabilitet herefter alene vil have ét bestyrelsesmedlem i banken. Banken ansætter Michael Ahm som ny vicedirektør. Han har tidligere deltaget i Finansiel Stabilitets gennemgang af bankens udlån i foråret 2010.

Den 6. december vil der ifølge bankens notat om likviditetsoverdækning forventes en indtjening før nedskrivninger i 2011 på 380-440 mio. kr. Steen Hove og Henrik Bjerre-Nielsen drøfter likviditetsprognose og indstillingen til bestyrelsen. Det er uklart, hvad der bliver indstillet til bestyrelsen.

Den 10. december, dateret notat, er der foreløbig sagsgennemgang af 23 store engagementer på 8,8 mia. kr. (opgjort før fradrag), som skal behandles på bestyrelsesmødet 15. december. På de 23 engagementer var der pr. 30. september 2010 nedskrevet 1,8 mia. kr. og individuelt solvensreserveret 800 mio. kr.

Under retssagen oplyser Allan Ottesen, at Michael Ahm, der refererede til Steen Hove, at der 10. december 2010 blev udarbejdet en opgørelse over 23 engagementer på 8,8 mia. kr., som han havde gennemgået. Ifølge opgørelsen var der behov for yderligere nedskrivninger på cirka 716 mio. kr. Allan Ottesen blev overrasket over beløbets størrelse. Omkring jul var beløbet steget til over én mia. kr. På det tidspunkt blev Allan Ottesen ikke taget med på råd længere.

Primo december iværksættes i al hemmelighed en proces via advokatfirma omkring dannelsen af en ny bank.

Den 14. december bringer Amager Bladet et helsidesinterview med den nye adm. direktør Steen Hove. »I den nuværende situation handler det om at spænde livremmen ind med to huller, så der kommer balance på ind- og udlån. Jeg kan ikke lide ordet brutalitet, for mig handler det om at banken ikke kan leve af dårlige kunder. Om to et halvt år skal vi kunne levere garantierklæringen (Bankpakke II, red.), og det er målet, at det gør vi. På den korte bane vil vi aflevere et 2010-regnskab med røde tal, men det er ingen overraskelse. Det koster at få ryddet op,« fastslår Steen Hove.

Den 15. december gennemgår den nye bestyrelse det fremlagte materiale og stiller en række afklarende spørgsmål til regnskabstal og nedskrivninger. Med enkelte tilføjelser tilslutter bestyrelsen sig en model, som vurderes at være et godt udgangspunkt. Steen Hove understreger, at der er tale om foreløbige tal, som skal behandles nøjere. Af bestyrelsesmødereferatet fremgår bl.a. følgende: 'Steen Hove præsenterede materialet og fremhævede, at det pt. ikke var direktions indstilling til bestyrelsen, men et oplæg til fælles forståelse af de fleste engagementer'. 'Det er hensigten inden bestyrelsesmødet 5. januar 2011 at udsende en opdatering af analysen, hvor alle de 60 største engagementer var gennemgået med en markedskomform vurdering af sikkerheder, herunder indhentning af ekspertbistand især i relation til vurdering af ejendomme'.

Den 16. december er medlemmerne af lokalrådene for København og Amager i Amagerbanken indkaldt til en redegørelse om bankens situation af Steen Hove. Trods viden om notatet af 20. april, og at banken reelt er i problemer med egenkapitalen, giver han et meget positivt billede af banken. Steen Hoves orientering foranlediger kunder til at lade deres penge stå i banken selvom de kun er dækket op til 750.000 kr., og aktionærer beholder deres aktier eller køber flere, ligesom nye aktionærer kommer til. På et direkte spørgsmål fra Peer Nørkjær om, hvad rådets medlemmer som bankens ambassadører kan gøre for at hjælpe banken, svarede Steen Hove, at de skulle gå hjem og fortælle, at banken er i rette gænge, likviditeten er fin og kunderne roligt kan opretholde deres kunderelationer.

Steen Hove benægter senere, at han skulle have kommet med denne udtalelse.

Den 21. december oplyser Steen Hove til Amager Bladet, at Amagerbankens traditionsrige aktionærmøder er suspenderet i 2011. Dermed går aktionærerne glip af den forlorne skildpadde og ledelsens beretning om året, der gik. »Det må erkendes, at der gennem de seneste år har været en vigende interesse blandt vore nu mere end 70.000 aktionærer. For 10 år siden deltog cirka 25 procent af aktionærerne, mens det seneste aktionærmøde blev gæstet af mindre end 10 procent,« siger Steen Hove. »Vi finder ikke, at Amagerbankens nuværende situation lægger op til fest, men derimod nødvendig ansvarlig ledelse. Vi håber og tror på aktionærernes forståelse for vores beslutning,« siger Steen Hove til Amager Bladet. Beslutningen bakkes op af de to lokalråd.

Annonce

2011

Ved et bestyrelsesmøde 4. februar giver de tre tilbageværende bestyrelsesmedlemmer fra den tidligere bestyrelse udtryk for deres forundring og bekymring over for den voldsomme udvikling i mængden af nedskrivninger; en bekymring, der bliver delt af Finanstilsynets folk, der til deres undren oplevede en bankledelse helt frivilligt ville foretage langt større nedskrivninger end Finanstilsynet kunne drømme om at kræve.

Den 6. februar indgiver Amagerbanken konkursbegæring og blev overtaget af statens selskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet. Bankens største aktionær, Karsten Ree, taber i størrelsesordenen 800 mio. kr. på sine investeringer i banken

Tårnby Kommune taber seks millioner kroner på bankens krak. I oktober 2010 besluttede kommunalbestyrelsen at fastholde pengene i den kriseramte bank. Beslutningen blev truffet uden borgmester Henrik Ziminos stemme, da han på det tidspunkt var medlem af Amagerbankens bestyrelse, og blev derfor erklæret inhabil.

Få dage før Amagerbankens konkurs hævede formandens advokatfirma, Gorissen Federspiel, deres indestående. Efterfølgende måtte firmaet efter pres fra blandt andre medierne tilbagebetale beløbet til konkursboet. Tilsvarende solgte andre fra inderkredsen, heriblandt bestyrelsesmedlemmer, aktier i tiden op til konkursen. Et enkelt bestyrelsesmedlem blev senere dømt for insiderhandel og fik en bøde på 25.000 kr.

I maj køber færøske BankNordik de sunde dele af Amagerbanken, og i alt 92.000 kunder, som BankNordik kun skulle betale 235 mio. kr. for i goodwill. Banken kalder købet for »perfekt« og »heldigt«.

Annonce

2013

I januar stiger presset på den gamle bankledelse i Amagerbanken. I forvejen har Finansiel Stabilitet varslet erstatningskrav, og ledelsen efterforskes af bagmandspolitiet for ikke at forhindre spekulation. Og nu lancerer Dansk Aktionærforening en ny forening, der skal søge erstatning til bankens investorer og indskydere. Foreningen har fået navnet »Amagerinvestor«. »Vi er chokerede over forløbet op til Amagerbankens krak. Vi mener, at der er flere parter, som kunne og burde have afværget eller minimeret de tab, der ramte bankens investorer og indskydere,» siger Niels Mengel, der er formand for Dansk Aktionærforening, som har taget initiativ til den nye forening sammen med en række lokale Amagerbank-aktionærer. 5.500 investorer i Amagerbanken har allerede ladet sig registrere hos Dansk Aktionærforening efter bankens krak, og de får nu tilbud om at gå med i det nye initiativ.

August: De aktionærer, der mistede penge under Amagerbankens sidste ledelse i forbindelse med krakket, går nu målrettet efter erstatning. Foreningen Amagerinvestor har nemlig taget de første retlige skridt til en historisk erstatningssag mod staten. Foreningen mener, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i 2010 tilbageholdt afgørende oplysninger om, at Amagerbankens økonomi var langt svagere end angivet i et prospekt, som overbeviste aktionærerne om at investere yderligere 898 millioner kroner i den skrantende bank – uagtet, at Finansiel Stabilitet havde et skøn for nedskrivningsbehovet i størrelsesordenen 1,7-2,5 mia. kr.

»Hvis vi investorer havde kendt til disse oplysninger, var aktieemissionen formentlig ikke blevet til noget. Banken var krakket tidligere, og investorerne havde ikke tabt disse penge,« siger Niels Mengel, formand for Dansk Aktionærforening.

September: Formanden for foreningen Amagerinvestor, apoteker Peer Nørkjær, forventer, at aktionærerne kan få fri proces, efter foreningen har stævnet staten for at have tilbageholdt oplysninger for de aktionærer, der blev bedt om at deltage i en aktieemission og efterfølgende skød 898 millioner kroner ind i banken. Peer Nørkjær har selv tabt 60.000 kroner på bankkrakket, men at han søger retfærdighed på vegne af alle de aktionærer, der har meldt sig ind i foreningen.

Tårnbys borgmester Henrik Zimino, der sad i Amagerbankens bestyrelse, siger til Amager Bladet, at han ikke kender til det notat, hvor det fremgår, at nedskrivningsbehovet var langt større end aktionærerne blev oplyst ved aktieemissionen i efteråret 2010.

Oktober: Formand for Amagerinvestor, Peer Nørkjær, retter skytset mod Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet for at tilbageholde notatet.

Annonce

2014

Januar: Endnu en politianmeldelse af den sidste ledelse i Amagerbanken er tikket ind til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), også kendt som Bagmandspolitiet her tre år efter, at banken gik konkurs. Der er tale om en supplerende politianmeldelse, der går på, at ledelsen i slutningen af 2010 vidste, at der var behov for yderligere nedskrivninger, der kunne tage livet af banken, uden at ledelsen meddelte det til markedet.

Februar: Foreningen Amagerinvestor har fået afslag fra Civilstyrelsen til fri proces i retssagen mod Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet. Påstanden i stævningen er, at flere tusinde aktionærer blev snydt for 898 millioner kroner, fordi den tidligere ledelse under Finansiel Stabilitet havde tilbageholdt oplysninger om bankens reelle tilstand, inden aktionærerne skød flere penge ind i banken i september 2010. Civilstyrelsen vurderer, at aktionærerne selv er i stand til at betale sagens omkostninger, og at sagen ikke har samfundsinteresse. Foreningen Amagerinvestor vil klage over afgørelsen til Procesankenævnet.

Annonce

2015

Januar: »Vi har i de seneste måneder søgt en sponsor, der vil bidrage til sagsomkostningerne i vores erstatningssag om vildledning af Amagerbankens aktionærer op til kapitaludvidelsen i sensommeren 2010. Det er ikke lykkedes.« Det konstaterer formand for Amagerinvestor, Peer Nørkjær, i et nyhedsbrev til de flere tusinde aktionærerne, der er medlemmer af foreningen. »I bestyrelsen er vi ikke i tvivl om, at denne principielle sag skal føres,« understreger Peer Nørkjær. Amagerinvestor kender endnu ikke den eksakte pris på sagsomkostninger, men sikkerhedsstillelsen til modpartens advokatomkostninger fastsættes af Østre Landsret i løbet af et par uger eller måneder.

April: Den sidste onsdag i april møder 200 vrede aktionærer frem på Korsvejens Skole for at deltage i Amagerinvestors ekstraordinære generalforsamling for at godkende bestyrelsens forslag til en kontingentordning, der betyder, at aktionærerne kan betale foreningens, dels aktionærernes egen sikkerhedsstillelse til Østre Landsret. Amagerinvestors formand, Peer Nørkjær, får fuld opbakning til at køre sagen i samarbejde med Dansk Aktionærforening. Han håber dermed, at aktionærerne kan få statens rolle i Amagerbankens krak kulegravet i retssalen. Flere aktionærer ser gerne, at rigmanden Karsten Ree bliver en del af gruppesøgsmålet. »Vi har talt med Karsten Ree, men han er ikke medlem af foreningen. Endnu,« forklarede Peer Nørkjær på generalforsamlingen, men slog fast: »Vi skal være så mange som muligt, og vi tror, vi har en god sag. Ellers havde vi ikke gjort det. Det var jo folkets bank, og der er en stor indignation. Nu skal vi bare placeret et ansvar.«

Juni: »Det er fantastisk. Opbakningen er enorm,« siger formand for foreningen Amagerinvestor, Peer Nørkjær, der står i spidsen for aktionærernes gruppesøgsmål mod Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet. Aktionærerne kræver 30 millioner kroner i erstatning for Amagerbankens krak. Aktionærerne har besluttet at betale for deres egen retssag, og den første milepæl var at skaffe 250.000 kroner til sikkerhedsstillelsen for Østre Landsret. »Den milepæl passerede vi 48 timer efter aktionærerne havde sagt ja til at køre deres egen retssag. Nu har vi passeret én million kroner, men vi skal have endnu flere aktionærer med i sagen, så vi kan få dækket alle omkostninger til sagens gennemførelse,« siger Peer Nørkjær til Amager Bladet.

September: Bagmandspolitiet har opgivet at rejse tiltale i den såkaldte valutasag, anmeldt af Finanstilsynet, der kostede Amagerbanken cirka 400 millioner kroner. Bagmandspolitiet havde rejst sigtelser mod to konkursramte spekulanter og for økonomisk kriminalitet mod 11 medlemmer af den gamle ledelse, der havde N.E. Nielsen som bestyrelsesformand og Jørgen Brændstrup som direktør og blandt andre Tårnbys borgmester Henrik Zimino som bestyrelsesmedlem. Spekulanterne er den tidligere mesterbokser Hans Henrik Palm, ejendomsspekulanten Henrik Ørbekker og advokat og ejendomsspekulant Olav Damkiær-Classen. Amagerbanken havde finansieret trioens handel med det såkaldte Østerfælledkompleks i København, og da finanskrisen ramte, var projektet truet af store tab. Banken gav de tre spekulanter en kredit på halvanden milliard kr., så de kunne forsøge at indhente det tabte ved at spekulere i valuta, herunder primært schweizerfranc. Men spekulationsforretningen gik galt, og Amagerbanken lukkede sommeren 2010 for kreditten, hvilket påførte banken et tab på 394 mio. kr.

Illustration: Peter Kjærgaard.

December: Foreningen Amagerinvestor og Dansk Aktionærforening har krydset Østre Landsrets sidste tilmeldingsfrist til gruppesøgsmålet mod Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet. Aktionærerne skal nu væbne sig med tålmodighed, idet landsretten har berammet retssagen til at begynde i marts 2017 med afslutning inden sommerferien.

Annonce

2016

April: Den første af en række sager om Amagerbankens krak er begyndt. I Lyngby Ret er 11 tidligere medlemmer af Amagerbankens ledelse sagsøgt for at have påført banken store tab, og statens oprydningsselskab, Finansiel Stabilitet, afkræver dem 900 millioner kroner i erstatning. Blandt hovedpersonerne i dramaet er advokat N.E. Nielsen, som var formand for bankens bestyrelse indtil få måneder før konkursen i februar 2011, og Tårnbys borgmester Henrik Zimino, der sad i bestyrelsen fra 30. marts 1998 til 10. november 2010. Der er afsat over 100 retsdage i sagen, som løber frem til november 2017.

Formand for Amagerinvestor, Peer Nørkjær, holder kampgejsten oppe hos de mest utålmodige aktionærer. »Vi skal have placeret et ansvar for manglende information til banken,« fastslog han på foreningens årlige generalforsamling på Korsvejens Skole. Her var cirka 75 aktionærer mødt frem for at høre sidste nyt til sagen og stemme om bestyrelsens forslag til øget kontingentindbetaling for at få penge til at køre sagen. »Vi har endnu ikke fået fri proces, og det virker som om, at Procesbevillingsnævnet trækker sagen i langdrag. Vi har dog en formodning om, at der kommer svar i løbet af april,« forklarer Peer Nørkjær. For aktionærerne vil fri proces have stor betydning, idet mange allerede har spyttet godt i kassen for at dække sagens omkostninger. Der er dog stadig opbakning til at køre sagen, og bestyrelsen har fået carte blanche til at opkræve yderligere kontingentpenge.

Juli: Aktionærerne i foreningen Amagerinvestor, der kræver erstatning for 30 millioner kroner, kommer selv til at dække sagens omkostninger, efter Procesbevillingsnævnet netop har afvist anmodningen om fri proces. »Vi finder det skandaløst og helt uforståeligt, at Amagerbankens aktionærer selv skal betale omkostningerne til denne historiske retssag om statens hemmeligholdelse af altafgørende informationer om Amagerbankens sande tilstand,« skriver foreningens formand Peer Nørkjær til aktionærerne. Amagerinvestor har nu lavet aftale med advokaterne om en lavere timepris, såfremt man taber sagen, mens modparten betaler alle omkostninger, hvis aktionærerne vinder sagen.

Annonce

2017

April: Amagerinvestors retssag var berammet til at starte på denne tid, men er udskudt til foråret 2018. Modparten - Statens repræsentanter - har fået sagen udsat på grund af vanskeligheder med at få aktindsigt i dokumenter hos offentlige myndigheder. Men det kommer ikke bag på Amagerinvestors formand Peer Nørkjær: »Staten har ingen interesse i at få denne sag prøvet ved en domstol. Vi fik afvist fri proces, selv om sagen synes at være yderst principiel og samfundsrelevant. Og nu forsøger man at trække sagen yderligere i langdrag. Staten forsøger helt bevidst at køre os trætte - mentalt og økonomisk - men vi er klar,« siger han.

Juni: Amagerbankens gamle ledelse med blandt andre adm. direktør Jørgen Brændstrup, Tårnbys borgmester Henrik Zimino og bestyrelsesformand N.E. Nielsen, er ved Retten i Lyngby blevet frifundet for alle anklager. Dermed slipper Amagerbank-toppen for en kæmperegning på 900 millioner kroner. Det statslige selskab Finansiel Stabilitet krævede dom for, at ledelsen havde handlet uforsvarligt eller på anden måde ansvarspådragende, men det afviste retten.

Annonce

2018

April: Ventetiden er forbi. Efter fem år med ansøgninger om fri proces og tovtrækkeri med modparten er aktionærerne, der er samlet i Amagerinvestor, klar til at gå i Østre Landsret og kræve erstatning for 30 millioner.

Cirka 460 aktionærer deltager i Danmarkshistoriens største gruppesøgsmål mod Statens repræsentanter, der i 2011 erklærede Amagerbanken konkurs. Det første retsmøde er berammet i denne måned, og parallelt med aktionærernes sag vil Amagerbankens konkursbo på vegne af kreditorerne søge en erstatning på cirka 1,5 milliarder kroner for det selv samme forhold: At staten har tilbageholdt oplysninger. Denne sag føres af boets kurator, advokat Jørgen Holst. Den rygende pistol i sagen er angiveligt et notat, som den gamle bankledelse ikke fik kendskab til, hvori nedskrivningsbehovet bliver omtalt, og som var udfærdiget før aktieemissionen i sensommeren 2010. »Kurator har fået adgang til en del dokumenter i sagen, som styrker vores egen sag. Jeg er derfor optimistisk i forhold til sagens udfald,« siger Peer Nørkjær, formand for Amagerinvestor, der fører sagen på vegne af aktionærerne.

Maj: Flere centrale aktører fra Amagerbankens gamle ledelse har været i vidneskranken i Østre Landsret. Amagerinvestors advokat Sven Hougaard forklarer, at »mine klienter er rigtige mennesker. Mange med småbeløb i klemme. Men for dem handler denne sag ikke mere om pengene. De kræver, hvad der ret og rimeligt. For nok er nok. Forsvaret tegner et billede af, at den gamle ledelse kørte banken som en kamikaze-forretning, men det passer ikke. Det var en forsvarlig ledelse. Det springende punkt er, at vi her i retten ikke kan få svar på direkte spørgsmål. Hvorfor fik aktionærerne ikke at vide, at nedskrivningsbehovet var større?« lyder det retorisk fra Sven Hougaard.

Juni: Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet er i Østre Landsret blevet frikendt for erstatningskrav på 30 mio. kr. fra aktionærer i Amagerbanken, idet retten vurderer, at staten ikke har oplysningspligt overfor de aktionærer og kunder, der deltog i emissionen tilbage i 2010. Også Amagerbankens konkurs førte sag på vegne af kreditorerne, men får ikke medhold i anklagerne.

»Vi er ramt på teknisk knockout. Dommen er overraskende, og vi står helt uforstående overfor rettens vurdering. Den er et blåt øje til retssikkerheden i Danmark. Der gælder åbenbart andre regler for det offentlige i private transaktioner, end der gør for alle os andre. Vi forstår stadig ikke, hvordan statslige myndigheder stiltiende kan se til, mens tusinder af almindelige mennesker poster penge i et projekt, selv om de statslige myndigheder godt ved, at det er håbløst,« udtaler Peer Nørkjær og bestyrelsesformand i Dansk Aktionærforening, Niels Mengel, der også er medlem af bestyrelsen i Amagerinvestor.

I byretten blev Amagerbankens gamle ledelse i juni pure frifundet for erstatningsansvar i forbindelse med bankens krak i 2011. Finansiel Stabilitet 'tilpasser' sagen og anker et enkelt forhold, som den nu rejser overfor den gamle ledelse.

Østre Landsret idømmer i en 300 sider lang ankedom otte bestyrelsesmedlemmer, deriblandt Tårnbys tidligere borgmester Henrik Zimino, erstatningsansvar for bankens engagement i Østerfælled Torv. De skal solidarisk betale godt 225 millioner kroner - omkring 28 millioner hver - til FS Finans III A/S, der er et datterselskab i det statslige selskab Finansiel Stabilitet, som rydder op efter krak i banksektoren. Desuden skal de betale sagsomkostninger. Ifølge dommen har den tidligere bestyrelsesformand N.E. Nielsen som advokat en særlig forsikring, der muligvis kan dække en del af beløbet. Og landsretten har bestemt, at forsikringsbeløbet i så fald kommer alle otte bestyrelsesmedlemmer til gode således, at det trækkes fra erstatningsbeløbet, og så skal det resterende beløb betales solidarisk af de otte dømte. Det er endnu ikke afklaret, om sagen eventuelt skal ankes til Højesteret.

2019

August: De otte tidligere bestyrelsesmedlemmer i Amagerbanken, der i slutningen af juni 2018 blev idømt en samlet erstatning på 225 millioner kroner plus procesrenter og sagsomkostninger, vil nu - grundet sagens principielle karakter - ansøge Procesbevillingsnævnet om at få sagen prøvet i Højesteret. »Vi mener jo kun, vi har truffet beslutninger som i alle mulige sager, og at man tilsidesætter en helt klar regel om bestyrelsers ret til at skønne, hvad der er det rigtige. Hvis det her holder, risikerer man, at mange ikke vil sidde i bestyrelser,« siger Henrik Zimino til lokalavisen 2770.

Oktober: Blodbadet efter Amagerbankens krak i 2011 kommer nu til at koste otte tidligere bankdirektører og bestyrelsesmedlemmer, heriblandt Tårnbys tidligere borgmester Henrik Zimino, en pris på 255,5 millioner kroner. Det svimlende beløb er resultatet af et forlig med Finansiel Stabilitet. Nu skal de ansvarlige blot finde ud af, hvor meget de hver især skal betale. Forliget kommer efter, at ledelsen blev idømt en erstatning på samme beløb i Østre Landsret i juni.

Kilder: Dansk Aktionærforening, Foreningen Amagerinvestor, Berlingske, Børsen, Jyllands Posten, Københavns Byret, Østre Landsret og Amager Bladet.

Persongalleriet

Peer Nørkjær: Apoteker og formand for Amagerinvestor - foreningen af aktionærer, der tabte penge på Amagerbankens krak og anlagde sag mod Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet.

Niels Mengel, Dansk Aktionærforening: Sekretariatets løbende håndtering og koordinering af Amagerinvestors medlemmer og ikke mindst pleje af pressen var et vigtigt element i mange år. Det var Dansk Aktionærforening, der tog initiativ til Amagerinvestor, holdt sammen på tropperne og sørgede for konstant pressedækning under hele forløbet-

Henrik Zimino: Borgmester og medlem af Amagerbankens bestyrelse.

Steen Hove: Adm. direktør i Amagerbanken fra november 2010.

Jørgen Brændstrup: Overtog posten som adm. direktør i Amagerbanken i 2008 efter Knud Christensens død. Inden da erhvervschef i Amagerbanken fra 2002. Sagde overraskende sit job op i forbindelse med bankens ekstraordinære generalforsamling i november 2010, hvor også bestyrelsesformand N. E. Nielsen trak sig efter pres fra storaktionær Karsten Ree, der ikke længere havde tillid til ledelsen.

Niels Heering: Topadvokat og bl.a. bestyrelsesformand i kapitalfonden EQT. Bestyrelsesformand i Amagerbanken fra 10. nov. 2010 og har siden sammen med direktør Steen Hove gennemgået alle bankens låneengagementer på over 15 millioner kr.

N.E. Nielsen: Advokat og bestyrelsesformand i Amagerbanken. Topadvokat og bestyrelseskonge. Bestyrelsesformand i Amagerbanken i 13 år frem til den ekstraordinære generalforsamling i Amagerbanken, hvor han trak sig, efter at storaktionær Karsten Ree havde sat sit eget bestyrelseshold med advokat Niels Heering i spidsen.

Karsten Ree: Pengemand og hovedaktionær i Amagerbankens sidste år. Han mistede de 800 millioner kr., han fik investeret i Amagerbanken.

Henrik-Bjerre Nielsen: Henrik Bjerre-Nielsen, direktør i Finansiel Stabilitet. Direktør i Finanstilsynet, da Roskilde Bank krakkede, og Amagerbanken var tæt på at gå ned i september-oktober 2008.

Henning Kruse Petersen: Formand for statens skraldespandsselskab for nødlidende banker, Finansiel Stabilitet. Berømt og berygtet i den danske finanssektor, hvor han de sidste 30 år har opbygget et imponerende netværk.

Jakob Brogaard: Næstformand i Finansiel Stabilitet.

Steen Hemmingsen: Finansiel Stabilitets repræsentant i Amagerbankens bestyrelse fra september 2010. Havde mulighed for at stoppe enhver beslutning i bestyrelsen og kræve en nærmere undersøgelse. I hvilket omfang han benyttede sig af muligheden vides ikke.

Knud Christensen: Som bankens karismatiske direktør personificerede han Amagerbanken i 28 år frem til oktober 2008. Under Knud Christensens ledelse voksede Amagerbanken kraftigt og blev transformeret fra en lokalbank til en regionalbank. Han blev betegnet som en idérig mand med hang til »det gode liv«, men også som en bøs herre med et heftigt sind og med en direktørautoritet, som de færreste udfordrede.

Annonce
Annonce
Alarm112

Ung kvinde blev ramt af flugtbilist og er i kritisk tilstand

Annonce
Annonce
Alarm112

25-årig indlagt med hovedtraume efter sammenstød med cyklist

Annonce
Forsiden netop nu
CORONA

Dagens coronatal 19. maj: Dragør og København står for dagens hop

Oplevelser og kultur

Dansk festival scorer Metallica til koncert i 2022

Erhverv

Madanmeldere kårer Alchemist til Europas bedste restaurant: To andre københavnske restaurant med i topfeltet

CORONA

Dagens coronatal 18. maj: Små udsving i smittetallene

Erhverv

Københavns Lufthavn forventer en lidt mere normal sommer

CORONA

Dagens coronatal 17. maj: Sydamager holder skansen, københavnske smittetal falder

Indland

Mere natteliv og farvel til mundbind om lidt: De fleste restriktioner er udfaset i september

Alarm112

30-årig stukket flere gange i ryggen ved Amager Strandpark

CORONA

Dagens coronatal 16. maj: Sydamager holder smittetallene i ro. I København går det stik modsat

Den muntre klumme

Birger lister til Ø og Lillemor shopper klude på Fjæsbuk

Indland

Dragør Kommune opfordrer privatansatte til hjemmearbejde

CORONA

Dagens coronatal 15. maj: Københavnske smittetal fortsætter med at stige

Indland

Coronaramt Dragør beder forældre holde små børn hjemme

CORONA

Dagens coronatal 14. maj: Antallet af smittetilfælde falder en smule

Indland

Dragør tæt på kritisk grænse - borgmester venter nedlukning

CORONA

Dagens coronatal 13. maj: Smittetallene fortsætter med at stige i København og Tårnby

Alarm112

Ekstra Bladet dømmes for iscenesat indbrud - undgår straf

CORONA

Dagens coronatal 12. maj: Smittetallene stikker af i Tårnby

Alarm112

71-årig dømt for at stikke bartender ihjel på Christiania

Musik

Copenhell får besøg af Kiss til næste års musikfestival

CORONA

Dagens coronatal 11. maj: Tårnby runder et incidenstal, der er over 200

Annonce