Annonce
Detailhandel

Trods beboer-klager: Grønt lys til Lidl på Kongelundsvej

Danmissions genbrugsbutik kommer til at vige pladsen for en kommende og langt større Lidl-butik. Foto: Hanne Bjørton
Et flertal i teknik- og miljøudvalget sagde i går ja til at give Lidl dispensation til at bygge supermarked på Kongelundsvej, trods heftig beboermodstand. Bygherre håber at have butiksbyggeriet igang om et år.
Annonce

Et flertal i det københavnske teknik- og miljøudvalg besluttede i går at give Lidl dispensation fra en såkaldt retningsplan, så der kan bygges en 1.200 kvadratmeter stor Lidl på adressen Kongelundsvej 65, hvor der i dag ligger en lille Danmission genbrugsbutik.

Projektet inddrager en stor del af et grønt område med græs, buske og træer, som den nordligste af ejendommen Tuelandsvænges to vinkelbyggerier omkranser.

Lidl har allieret sig med projektudviklingeren Innovater, og ud over at bygge butikken, omfatter projektet at indrette resten af det grønne område med nye træer, højbede, opholdsarealer og lege-/fitnessområde samt at etablere nye trapper via kælderen i ejendommen og ud til det grønne område.


Vi kører ikke gravkøerne ind i næste uge

Mahad Farad, udviklingschef i Innovater


Som beskrevet i to artikler den seneste uge er en del beboere meget skeptiske overfor projektet, og det kom blandt andet til udtryk i en nabohøring for halvandet år siden. Ikke mindst fordi det grønne område foran ejendommen bliver væsentligt mindre, fordi man frygter mere larm og trafik, og fordi man er nervøs for at skulle dele ejendommens parkeringsområder med den kommende butiks kunder.

Er I overraskede over, at så mange beboere er kritiske overfor projektet?

- Ja og nej. Vi har haft en dialog med ejere og lejere i indsigelsesperioden, og nabohøringen giver måske et mere unuanceret billede, end det jeg har oplevet i dialogen: At det kunne være rart, hvis projektet ikke kom, men at det nok også kan blive godt, fortæller Mahad Farah, der er udviklingschef i Innovater.

Hvornår forventer I, at byggeriet går igang?

- Vi kører ikke gravkøerne ind i næste uge. Gårdrummet kræver en udvidet beboerinddragelse, så vi skal først have møder med beboerne for at afklare, hvis der skal være legeplads, hvor store børn skal den så være til, skal der være udekøkken, fitnessareal - alt det vil vi ikke diktere. Vi har også en lejer, Danmission, og vi skal fundet en ordning med dem i mindelighed, som de også kan bruge til noget. Der er mange parter, vi skal tilgodese, men det er mit håb, at vi får etableret gårdrummet først. Der kan sagtens gå et år, før byggeriet af butikken går igang, siger Mahad Farah.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
JUL

Hjemløse juletræer er klar til salg

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce