Annonce
BYLIV

Kulfiberforstærkning skal redde skandalebyggeri

Entreprenøren Bach Gruppens højhus på Faste Batteri Vej. Københavns Kommune har standset byggeriet på 86 meter. Entreprenøren beskyldes for at fundamentet under højhuset er svagere end kommunen har godkendt. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Finn Rudaizky er ikke tryg ved, at Bach Gruppen foreslår kulfiberforstærkning for at få skandalebyggeriet Njalstårnet til at holde sig oprejst. Og DF-politikeren sender skarp kritik mod Enhedslistens teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen for at rage endnu en møgsag til sig.

Skandalebyggeriet på Bryggens Bastion, Njalstårnet, er endnu et eksempel på, at Københavns teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) rager møgsager til sig.

Det siger Finn Rudaizky, Dansk Folkeparti, der sidder i kommunens teknik- og miljøudvalg, som en reaktion på, at Bach Gruppen foreslår, at kulfiberforstærkning af søjlerne der mangler 30 procent af styrkeværdien kan kompensere for den genbrugsbeton, der er støbt i bunden af tårnet.

- Problemet med løsningen er, at denne metode ikke er standardiseret i de europæiske byggenormer.  Jeg synes overhovedet ikke, at det lyder betryggende på nogen måde. De kommer både til at forstærke bundpladen og nu kommer de løbende med et problem med søjlerne, som i følge Københavns Kommune ikke er standard i europæiske byggerier. Hvis det er rigtigt, så må jeg bare sige, at jeg har meget lidt tillid til det, der foregår i øjeblikket", siger Finn Rudaizky, der er ude med skarp kritik af teknik- og miljøforvaltningen.

Annonce

- Desværre er det jo velkendt, at problemer i en organisation kommer ud af svag ledelsesmæssig styring. Og der har været en utrolig ringe politisk styring fra borgmesterens side. Det ser vi resultatet af dem de mange møgsager, som Ninna Hedeager Olsen rager til sig, siger Finn Rudaizky, der ser frem til, at borgmesteren stopper på posten med udgangen af næste år:


Desværre er det jo velkendt, at problemer i en organisation kommer ud af svag ledelsesmæssig styring. Og der har været en utrolig ringe politisk styring fra borgmesterens side. Det ser vi resultatet af dem de mange møgsager, som Ninna Hedeager Olsen rager til sig.


- Der kommer til at gå tid før der kommer styr på alt det her rod. Jeg kommer til at følge sagen med Njalstårnet tæt, for jeg vil være helt sikker på, at vi ikke får givet tilladelse til noget, som ikke er i orden. Det kan godt være, at det her byggeprojekt kommer til at trække meget længere ud end normalt, men så må det være sådan.

Den værste storm

Ifølge et notat fra teknik- og miljøforvaltningen, der er sendt til medlemmerne af teknik- og miljøudvalget, hvor der fokuseres på undersøgelsen af betonstyrken i søjlerne for den øvre del af bygningen, er højhusets betonkernevægge i stand til at optage og modstå vindbelastninger - også under en eventuel 50 års storm.

- Kernevæggene strækker sig fra bunden til toppen, i midten af højhuset, og består af en tyk firkantet betonstruktur der fungerer som rygraden i bygningen. Søjlekonstruktionerne adskiller sig ved at være jævnt fordelt på hver etage og er konstrueret med en væsentligt mindre dimension end kernevæggene. Derfor har forvaltningen, og forvaltningens eksterne rådgiveres fokus kun været på søjlestyrken. Der er ingen bekymringer om styrken i kernevæggene. Herved oplyser Bach Gruppen, at bygningen, forudsat lav nyttelast (ingen personer og inventar m.v. i bygningen) sammen med kernevæggene, fortsat er sikret, står der i notatet.

Og som Finn Rudaizky påpeger, er Bach Gruppen i færd med at udarbejde et mere konkret forslag til drøftelse med forvaltningem, hvor kulfiberforstærkning af søjlerne skal optimere styrkeværdien.

Først når der er fundet enighed om dokumentationsgrundlaget for løsningen med en kulfiberforstærkning, kan Bach Gruppen sende en ansøgning. Forslaget forventes drøftet her i starten af det nye år.

Annonce

Mest læste

Annonce
Alarm112

Bygherre kærer beslutning om byggestop på Amager Fælled

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Indland

Amager Fælleds Venner indsamler millioner til byggestop

Annonce
Forsiden netop nu
Alarm112

Bygherre overvejer næste skridt efter nederlag om Amager Fælled

Alarm112

Byggeri på Amager Fælled stoppes - hvis venner skaffer to millioner

Mest læste

Alarm112

Landsret stadfæster: Skal ikke betale coronabøder

Seneste nyt

Retssag

Anklager kræver bøder for brud på opholdsforbud betalt

Alarm112

Øresundsbroen var spærret efter uheld

Indland

Borgmester vil gå byggeri på Amager Fælled efter i sømmene

Alarm112

Ung mand stukket med kniv under større slagsmål på Amager

Alarm112

Kvindelig fodgænger indlagt efter påkørsel på Amager

Annonce