Annonce
BYLIV

Lars Weiss: Det ligger i kvarterets DNA, vi giver plads til de sårbare

Overborgmester Lars Weiss på Kofoeds Skole, hvor han mødtes med lokale socialdemokrater, Maria Kornbek, Finn Skou Nielsen og Trine Madsen for at tale med skolens forstander Robert Olsen (nummer tre fra venstre) om etableringen af de skæve boliger. Samtidig blev der lejlighed til at se det færdige rygeskur Cigaren. Foto: Københavns Kommune.
Der er nu afsat penge til opførelsen af 12 skæve boliger på Kofoeds Skole. Det glæder overborgmester Lars Weiss, der mener, at det ligger i Holmbladsgade-kvarterets DNA at give plads til de sårbare.

- Vi skal tage hånd om byens mest udsatte borgere, og derfor skal vi skabe boligtilbud, som passer til byens hjemløse. Jeg er derfor utrolig glad for, at der var bred enighed om at opføre de skæve boliger på Kofoeds Skole, siger overborgmester Lars Weiss (S), efter overførelsessagen på Københavns Rådhus.

Overførelsessagen er også kendt som 'den lille budgetaftale', hvor ubrugte midler fra det oprindelige budget skal fordeles. Og beslutningen om at give penge til 12 nye skæve boliger på Kofoeds Skole vækker begejstring hos både Amager Øst Lokaludvalg og skolens forstander, Robert Olsen.

Boligerne skal opføres på en del af Kofoeds Skoles grund, der ligger ud til Jenagade. Kommunen afsætter derudover midler til sociale værter. I alt er afsat 4,4 millioner kroner til at opføre boligerne i perioden 2021-2023 samt 200.000 kroner til sociale viceværter i 2024.

Annonce

Formand for Amager Øst Lokaludvalg, Susanne Møller, er glad for bydelen kan rumme nogle af byens mest udsatte borgere.

- Vi har siden nedlæggelsen og flytningen af de skæve boliger på DSB-grunden ved Vermlandsgade talt for, at man fik etableret skæve boliger i vores bydel, da behovet er der, siger Susanne Møller.

Socialborgmester Mia Nyegaard (R) understreger, at der er brug for boliger til hjemløse, hvor der er lidt højere til loftet og mere plads til den enkelte:

- Den skæve boliger giver stolthed og værdighed til mennesker, der generelt ønsker at leve så almindeligt et liv som muligt, men som har nogle sociale udfordringer der gør, at det ikke altid er så let for dem. Borgerne en del af et tæt fællesskab og får støtte af den sociale vicevært til for eksempel at skabe kontakt til læge eller behandlingstilbud, siger borgmesteren.

Kvarterets DNA

Lars Weiss fortæller, at Holmbladsgade-kvarteret er lige så rummelig, som den altid har været.

- Det ligger i kvarterets DNA, siger han med henvisning til, at kvarteret i 1990erne var scene for nogle af de blodige rockerkrige og var et nedslidt arbejderkvarter, hvor hver fjerde beboer ikke havde bad eller toilet.

Kvarteret har siden oplevet en gennemgribende byfornyelse og set en eksplosion i boligpriserne. I dag er de fleste brune værtshuse erstattet med caféer, og rockeropgørene er for længst forstummet.

Kofoeds Skoles forstander tror da heller ikke på, at opførelsen af de skæve boliger vil møde modstand.

- Nytilkomne beboere ved, at Kofoeds Skole ligger, hvor den ligger, og at de bliver naboer til nogle skæve eksistenser. Jeg er ikke nervøs for reaktionerne, siger han.


Placeringen skaber en god synergieffekt med de andre aktiviteter, vi har på skolen. Vi vil gerne være med til at løfte opgaven med at få en større andel af yngre hjemløse ind i fællesskabet.

Robert Olsen


De 12 skæve boliger ved Kofoeds Skole skal efter planen stå klar i 2024.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce