Annonce
Bjerringbro Avis

En af arkitekterne bag Viborg Kommune er død

Poul Vesterbæk var en seriøst arbejdende politiker, som havde sine kollegers respekt. Foto: Morten Dueholm
Efter mange år som direktør på Grundfos valgte Poul Vesterbæk den politiske karriere.
Annonce

Dødsfald: Tidligere direktør på Grundfos, tidligere borgmester i Bjerringbro Kommune, Poul Vesterbæk, Aalborg, er død, 78 år.

Det er én af arkitekterne bag den nye Viborg Kommune, som er gået bort. Som borgmester i Bjerringbro Kommune for Venstre fandt Poul Vesterbæk hurtigt fodslag med blandt andre Viborgs borgmester, socialdemokraten Johannes Stensgaard, om dannelsen af en ny, stor kommune.

Vesterbæk mødte i Bjerringbro en lokal vision om en mindre kommune med Bjerringbro som hovedby, men Vesterbæk foretrak den større, økonomisk mere robuste kommune.

Poul Vesterbæk var kendt som en seriøst arbejdende politiker, som så helheder og ikke kun arbejdede for sit lokalområde.

Lokalt var han dog først og fremmest kendt som erhvervsmand. Han begyndte karrieren som driftsingeniør ved Scandia i Randers fra 1965 til 1968. Efter det var han adjunkt og senere lektor ved Ingeniørakademiet i Aalborg. Han kom til Grundfos i 1977 og var der i mange år på chefposter.


Poul Vesterbæk var kendt som en seriøst arbejdende politiker, som så helheder og ikke kun arbejdede for sit lokalområde.


Det kulminerede fra 1995 til 2002, hvor han var administrerende direktør og vicekoncernchef. Han var en meget afholdt chef og en god mand for virksomheden. Han stoppede på Grundfos som 60-årig, hvor der så blev tid til at beskæftige sig med politik.

I Bjerringbro afløste han som Venstremand Viggo Raaby som borgmester og besad posten fra 2002 til 2006. Han var byrådsmedlem i Viborg Kommune fra 2007 til 2009. Han var aktiv i en række bestyrelser, blandt andet som formand for Midttrafik. Han var også aktiv i det lokale Naturvidenskabernes Hus.

Da det lokale engagement ophørte, flyttede han til Aalborg.

Han efterlader sig hustruen Elise, kaldet Lis, samt parrets tre børn Ole, Anette og Rikke med familier.

Han begraves fra Budolfi Kirke tirsdag 29. december klokken 13.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Farvel til afdelingsdirektør

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Pølsevognen fylder 100 år

Bjerringbro Avis

Nyholm-skulptur på plads

Annonce