Annonce
Ugeavisen Bramming

Første kvindelige mægler hos Ejendrøm

Vinduesskrivebordet ud til Storegade er Charlottes arbejdsplads. Foto: Kirsten Enevoldsen
Charlotte Tobiasen Mohrbach elsker sit job som ejendomsmægler: Ikke to dage er ens.

BRAMMING: Charlotte Ejendrøm. Det navn ligger godt i munden – måske endda bedre end den nye mæglers fulde navn: Charlotte Tobiasen Mohrbach, 29 år, født og opvokset i Vejrup – uddannet hos HOME, Bramming, og nu bosiddende i Holsted sammen med smed Ole Sørensen Mohrbach og deres lille snart 1 år gamle Magnus, som hun afleverer i dagpleje, før hun hver morgen kører mod vest til sit 32 timers job hos Ejendrøm i Bramming.

Charlotte har været i branchen siden 2015, og det, der stadig tiltrækker ved at handle boliger, er det, at ikke to arbejdsdage er ens:

- Det kan lyde som en floskel, men den er jo rigtigt. Jeg kan også godt li’ at tale med alle typer mennesker, og det møder man jo altså, uanset om det er køber eller sælger, man taler med, fortæller Charlotte, der qua sin opvækst og lokale læreplads er godt hjemme i det geografiske område i og omkring Bramming, hvor hun nu skal formidle handler.


Det kan lyde som en floskel, men den er jo rigtigt. Jeg kan også godt li’ at tale med alle typer mennesker, og det møder man jo altså, uanset om det er køber eller sælger, man taler med.

Charlotte Tobiasen Mohrbach


Lige i øjeblikket er der da også tryk på. Her opleves ingen corona-træghed, og selv om der er forskel på, hvad folk går efter – landejendom, parcelhus eller ejerlejlighed - så er beliggenheden i reglen den vigtigste faktor for, hvor folk bosætter sig.

- Et parcelhus i Bramming er jo oplagt for børnefamilier, for hvem også skole, daginstitution, fritids- og foreningsliv samt dagligvareforretninger er af stor betydning for valget af fremtidig adresse, siger Charlotte, der på sin nye arbejdsplads skal aflaste ejeren, Jacob Nielsen, som nu også skal bruge tid i sin nye rolle som far til lille Edith.

Selv bor Charlotte og hendes familie i hus i Holsted, og selv om der er et aktivt forenings- og idrætsliv, så spiller hun nu stadig håndbold i Vejrup og er med i håndboldudvalget her:

- Jeg bruger også meget tid på familie og venner – jeg er temmelig socialt anlagt og kan godt li’, når der sker noget.

Står den på ferie, så tager familien gerne i sommerhus eller på en charterferie – hvis ellers coronaen vil det. Musikmæsssigt er hendes smag meget blandet – men lidt af hvert afhængig af lejligheden. Hun er gerne fast inventar til Owen Luft-koncerter, ligesom hun elsker stemningen på diverse byfester: Jeg håber, de bliver til noget igen her til sommer.

Film og fjernsyn bruger hun ikke meget tid på: Men Matador og Olsen Banden bliver jeg aldrig træt af!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

I skovens dybe stille ro

Ugeavisen Bramming

Graveri er i gang

Annonce