Annonce
Ugeavisen Bramming

Skechers back in Bramming

Ægteparret Else og Vagn Jensen fra Tjæreborg var blandt de første kunder i den nye butik, og de glædede sig over, at der nu igen er en centralt beliggende skobutik i Bramming. Her ekspederes de af Charlotte Gejl. Foto: Kirsten Enevoldsen
Så har Bramming igen egen skobutik centralt i byen.

BRAMMING: Man kunne ikke se det, men: Under maskerne blev der smilet – af glæde. Den i bund og grund brammingensiske skovirksomhed Skechers er ”kommet hjem”. Det var her – ganske vist på Industrivej, det begyndte som engrosvirksomhed med bysbarnet Peter Jørgensen i direktørstolen.

Virksomheden fik vokseværk i hele Norden. Åbnede den ene Skechers-butik efter den anden, så der var adgang til at købe de amerikansk designede sko all over. For et par år siden blev det så alligevel for trangt på Industrivej. En stor bygning på skvaglundvej blev ledig i Esbjerg. Den overtog Peter Jørgensen. Skechers-eventyret i Bramming var slut, men fortsatte dog i Esbjerg Kommune.

Liv i Nørregade 12A

Annonce

Men nej, tænkte Peter. Nørregade 12A i Bramming sukkede efter liv og åben butiksdør. Det suk hørte Peter og hans team. Nu står der Skechers henover facaden. Onsdag åbnede nemlig en vaskeægte Skechers-skobutik. I samarbejde med lokale Nice Design indrettet som Skechers-butikkerne overalt – men naturligvis i mindre målestok.

Skechers-butikken på Nørregade-strøget, hvor Jens Jørgensen var mødt op for at være med til at opbygge og sætte den nye butik godt i gang. Foto: Kirsten Enevoldsen

- Vi har også et stort sortiment, men dog ikke helt så stort som i alle vores andre 47 butikker, og her har allerede været mange glade kunder, siger Retail manager (kædechef) Jens Jørgensen, der var med ved åbningen.

Lokalkendt personale

Jens Jørgensen fortæller også, at de tre ekspedienter, der i fællesskab dækker Ribe og Bramming-butikkerne er lokalt kendte. Det er Birgit Heinsen, som nu bor i Tjæreborg, men er opvokset i Bramming. Det er Hanne Bøgesvang Lauridsen, der bor i Bramming men er fra Sejstrup, og det er Pia Gejel, som kommer fra Esbjerg.

Straks klokken 10 var der gang i handelen i Brammings "egen" Skechers-butik. Foto: Kirsten Enevoldsen

- Peter kigger ud en af de nærmeste dage, men ellers er vi glade og godt tilfredse med modtagelsen her i Bramming, siger Jens Jørgensen, mens han viser en spritny model: En Skechers Arch fit i forårsrødt og med ekstra god svangstøtte.

Annonce

Glade for at være tilbage

- Vi er utroligt glade og stolte over at være tilbage i Bramming, hvor det hele begyndte for firmaet, siger Peter Jørgensen.


Vi er utroligt glade og stolte over at være tilbage i Bramming, hvor det hele begyndte for firmaet.

Peter Jørgensen


- Bramming vil altid stå vores hjerte nært, og vi føler os utroligt godt tilpas og ”på hjemmebane” her i byen, og vi glæder os til at vise brammingenserne vores nye spændende sortimenter i Skechers’ stærke skokollektion, siger Peter Jørgensen, grundlægger af Sports Connection.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

BB i Jyllandsserien

Ugeavisen Bramming

I det grønne rige

Annonce