Så blev det sommer for børnene i Bramming
Rigtig sommer – det er, når der er sommerunderholdning ved biblioteket i Sct. Knuds Allé. Og det begyndte i sidste uge, hvor omkring 100 børn sammen med deres forældre, bedsteforældre, dagplejere eller pædagoger tog plads foran biblioteket. De jublede af fryd og forventning, da Beat og Brøl gav den for fuld udblæsning.