Hampen: Midtjyllands Veteran Klub - også kendt som MVK - er nu klar til foråret og de kommende veterantræf ved Cafeteria-Kroen ved den gamle hovedvej A13 i nærheden af Hampen.
Tirsdag 3. maj bliver første gang, og der er som sædvanligt åbent for alle former for veterankøretøjer mødes fra klokken 17.30 til 20 ved Cafeteria-Kroen. Fremover vil der være træf her den første tirsdag i måneden. MVK's sæson slutter i september.
Ligesom andre klubber har MVK de to foregående år været præget af corona-nedlukningerne, men med lidt held skulle det være muligt at nyde en hel sæson uden afbrydelser. MVK rundede sidste år de 100 medlemmer, og klubben holdt for nylig den årlige generalforsamling, hvor der kom et par nye ansigter i bestyrelsen. Formand er fortsat Erik Christiansen.