Annonce
Elbobladet

Ugens hund: Debbie elsker eventyr

Ugens hund Debbie nyder selskab og gåture. Og så er hun bedste venner med katten hjemme i Søndersø. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen
Annonce

Fredericia: Debbie er en amerikansk cocker spaniel på syv måneder.

Hun er taget på eventyr i Fredericia med mor, Birthe, og far, Børge.

Normalt holder hun ellers til i Søndersø, men efter coronanedlukningen er hun glad for at opleve nye egne.

- Jeg er altid klar til at tage på tur. Det er lige meget, hvem der spørger, så står jeg på spring, forklarer Debbie gennem sine forældre, der agerer mennesketolke.

- Jeg har været med på restaurant ved Nyhavn og krydset grænsen til Tyskland. Selvom der var en lang periode, hvor jeg ikke oplevede så meget nyt, synes jeg, at jeg er kommet godt efter det, siger Debbie og logrer med halen.

En oplevelse i sommerlandet har særligt gjort indtryk.

- Jeg var et smut ved Vesterhavet. Det var rigtig skønt. Desværre overraskede en stor bølge mig, så jeg blev våd fra hale til snude. Uhhh, det var koldt, fortæller Debbie, imens hun putter sig ind til far-Børge.

Annonce

Alle elsker Debbie

Faktisk var Debbie oprindeligt på vej til Norge, men corona og en faldende kurs på den norske krone gjorde, at køberen trak sig, så hun i stedet havnede på Fyn. Det er Debbie ikke ked af.

- Jeg bliver nok lidt forkælet, men det passer mig helt fint. Jeg tager til Dianalund for at kommet til læge og kommer ofte til frisør, så min pels plejes, siger Debbie og lyser af glæde.

En handlende kommer over og aer Debbie. Det er ikke kun mor og far, som ikke kan få nok af den selskabelige hund, der gladeligt deler sine historier.

- Jeg har også min egen vogn, som jeg bliver transporteret i, når mine ben ikke kan holde til mere. Jeg har jo et langt liv foran mig, og der er mange eventyr, som venter forude. Tak for snakken. Du må have det godt, smiler Debbie, inden hun gør klar til at udforske resten af Fredericia.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Baby-salmesang i Trinitatis Kirke

Annonce