Juniorsejlere på tur omkring Nordpolen
SKANDERBORG: Mens Skanderborg Sø stille og roligt fryser til, hørte jollesejlerne fra Skanderborg Junior Sejlklub et spændende foredrag om en tur på Ishavet. Det var Thomas Vangkilde, der fortalte om to forskningsture i havet omkring Nordpolen, hvor al sejlads foregår med isbryder. Der blev vist billeder, bl.a. af et dyreliv helt anderledes end det, sejlerne er vant til ved Skanderborg. Mens juniorsejlerne venter på at søen igen bliver klar til jollerne, er der planlagt virtuel sejlerkonkurrence, en filmaften, tur i bowlinghallen og teori. 31. januar er der stiftende generalforsamling i modelklubben i Skanderborg på Vestermølle. Alt efter vejret går træningen på vandet i gang igen i slutningen af marts, først for de nuværende sejlere og senere for nye sejlere. pcb
Mest læste
-
Klumme: Bare fordi man er kvinde og præst, er det da ikke underligt at solbade topløs
-
Der er ansat 14 medarbejdere fra start: Snart får midtbyen nyt takeaway-spisested
-
Her kan du få dine favoritter med i kapløbet om at blive Byens Bedste
-
Gravsted for homo- og biseksuelle giver mulighed for fællesskab med ligesindede i døden
-
Godt nyt for søskende: Billigere at arve hinanden