Annonce
Holstebro Onsdag

Tilbage på skolebænken efter flere årtier som slagter

Det er aldrig for sent at skifte branche. Det er 58-årige Poul Sønnike Nielsen, der står til venstre i billedet, et levende eksempel på. Han uddanner sig nemlig til industritekniker. Til højre for Poul Sønnike Nielsen står Anders Sloth, som er medindehaver af virksomheden, TMP Hydraulik, på Thyholm. Pressebillede
Der gik ikke længe, før 58-årige Poul Sønnik Nielsen skiftede slagterforklæde ud med skolebænk og en helt ny branche. Det skete, efter at han blev ledig sidste sommer.
Annonce

Holstebro: Da han så annoncen for uddannelsen på jobcentret, blev Poul Sønnik Nielsens idé om et karriereskifte til virkelighed.

- Jeg tænkte, det var en spændende mulighed, fortæller Poul, der bor i Holstebro.

Sidste sommer blev han ledig efter 28 år som butiksslagter.

- Min jobcoach var hurtig til at få ringet rundt, og kort tid efter kunne jeg sætte mig ind i klasselokalet på Herningsholm Erhvervsskole og starte på grundforløbet til industritekniker. Jeg er lidt mere moden end de fleste på uddannelsen, og der er flere, som siger, at det er sejt, at jeg sådan går i gang med en uddannelse som 58-årig. Selv tænker jeg ikke meget over min alder, fortsætter han i en pressemeddelelse.

Annonce

Ansat som voksenlærling

Der er stor forskel mellem en arbejdsdag i slagterfaget og en skoledag med teori og lærebøger.


Poul kommer med et gå-på-mod og en vilje, som vi sætter pris på.

Martin Godiksen, medindehaver af TMP Hydraulik


Og efter hverdagen på skolen er blevet en anden i takt med corona-restriktioner, er det i det hele taget noget anderledes end sidst, Poul sad i et klasselokale.

- Men man må jo hænge i, pointerer Poul.

Han er nu blevet ansat som voksenlærling hos TMP Hydraulik, på Thyholm. Virksomheden, som fremstiller løfteudstyr, kraner og hydraulikkomponenter, er glad for samarbejdet.

- Poul kommer med et gå-på-mod og en vilje, som vi sætter pris på, siger Martin Godiksen, der er medindehaver af TMP Hydraulik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Corona skabte alternativer

Annonce