Performancekoncert i galleriet
kunst: Fredags Fortællinger 12. juni kl. 15 begynder med et sagn, eller begyndelsen til et nyt og aktuelt sagn. Det er Cecilie Ullerup Schmidt, tidligere Holstebro og én af de kunstnere som stod bag projektet RETUR sidste år, der igen er landet i Holstebro, denne gang sammen med sin lille familie: Andreas Liebmann og datteren Echo. Cecilie og Andreas har taget et midlertidigt ophold i Fortælle Galleriet for at arbejde med deres nye forestilling »EXODUS #3:Sagnet om de nye Europæere«. De er kommet til Holstebro fra Berlin bl.a. for at udveksle danse med den lokale danser Tiaheswery Thiaharaja.