Frie Grønne vil forbyde flyvninger på korte distancer
Det, vi ikke betaler i dag, betaler vi i fremtiden i blod, siger politisk leder om skærpede klimamål.
Politisk leder for Frie Grønne Sikandar Siddique skærper ved et sommergruppemøde tirsdag partiets eget ambitionsniveau for klimapolitikken. Partiet mener, at det fremover ikke skal være muligt at flyve på "korte distancer". Det skal ifølge Siddique ses, i lyset af at FN's klimapanel, IPCC, i foråret gav verdens lande tre år til at knække kurven over de globale udledninger af drivhusgasser. Ellers er det ifølge panelet ikke muligt at nå Parisaftalen om at bremse den globale opvarmning ved 1,5 grader. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix