Annonce
Indland

Iværksætter i den gode sags tjeneste

Indland

Filmfotografen der erobrede Hollywood

Annonce
Indland

Juraprofessor: Godhavnssagen kan åbne ladeport af lignende sager

Torsdag har 17 tidligere Godhavnsdrenge har hver modtaget 300.000 kroner i erstatning i et forlig efter at have stævnet staten i 2020. Og en sådan sag kan åbne for at, at man i mange lignende sager vil prøve at søge erstatning, siger Michael Gøtze, som er juraprofessor i forvaltningsret ved Københavns Universitet. - Der er nu et juridisk argument i, at en politisk undskyldning også kan medføre en økonomisk godtgørelse. Det kan skabe incitament for advokater, der sidder med lignende sager om børnemishandling til også at prøve, om de kan hente en godtgørelse, siger han. - Forliget vil måske kunne sprede sig som ringe i vandet, og det er der rent menneskeligt også god grund til, da der ligger flere grumme sager rundt omkring.Han vurderer, at erstatningen til Godhavnsdrengene blandt andet kan åbne for sager, som Mette Frederiksen selv har nævnt som mørke kapitler i danmarkshistorien. Her nævnte hun blandt andet de grønlandske børn, der blev hevet til Danmark i et opdragelsesforsøg i 50'erne.- Man kan nu spørge, hvorfor skal de ikke også have en økonomisk godtgørelse?, siger Michael Gøtze. - Men det svære er, at hvor går grænsen. Hvornår skal nogen have en godtgørelse, og hvornår skal nogen ikke have. Det er det svære, hvor man skal sætte stregen. Det kan blive et afgørende spørgsmål for domstolene, når sagerne begynder at komme ind ad døren i retssystemet, siger han. Han understreger, at sagen ikke automatisk åbner for godtgørelser. Men døren er på klem, og sagen ændrer på den måde, man juridisk har set politiske undskyldninger. At det modificerer juraen, hvor man altid - især indtil i dag fra justitsministeriets side - har sagt, at en politisk undskyldning ikke går videre end undskyldningen, men her har den også bonnet ud i en erstatning.- Der er sket et ryk her, som er historisk. Det interessante er, hvor langt den menneskelige tilgang, vi ser med godhavnsforliget, vil kunne trækkes rent juridisk i andre sager, som ligner, men som er anderledes, siger han. /ritzau/

Indland

Elever på ungdomsuddannelser får ikke undervisning uden test

Torsdag aften er retningslinjerne for test af de elever, der må vende tilbage i skole mandag, blevet offentliggjort.Her fremgår det, at elever på blandt andet gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og efterskoler skal lade sig teste to gange om ugen. Sker det ikke, bliver eleverne afvist fra undervisningen. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sammenligner det med kravet om brug af mundbind på uddannelser inden nedlukningen.- Der gælder for ungdomsuddannelser og efterskoler det samme, som gjaldt for brug af mundbind, som var et krav, inden nedlukningen. Den procedure kender eleverne godt. Dukker man nu op uden at være testet to gange om ugen, må man ikke være fysisk til stede på skolen, siger ministeren. Vil eleverne ikke testes, har de heller ikke krav på fjernundervisning, fremgår det af retningslinjerne. Hos de elever i folkeskolen, der mandag må vende tilbage, er der dog ikke et decideret krav om test. Her opfordres børnene, der er over 12 år, i stedet "kraftigt" til at blive testet to gange om ugen. - Jeg synes, det vigtigste er, at man tager stilling til, om man gerne vil lade sig teste. Er man yngre end 15, skal familien give samtykke, og jeg synes jo, det er rigtig vigtigt, at man gør det, for det er hele forudsætningen for, at vi kan åbne.- Det vil sige, at hvis for få lader sig teste, så er der overhængende risiko for, at vi må lukke skolerne igen. Jeg håber virkelig på, at så mange som muligt vil bakke op om det her, siger Pernille Rosenkrantz-Theil. Fra på mandag kan afgangselever i grundskoler og på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser i Nordjylland og Vestjylland vende tilbage efter den seneste tids aftagende smitte med coronavirus.På Bornholm kan alle elever vende tilbage til grundskolen, som følge af den lave smitte.Flere folkeskoler har allerede gjort klar til at kunne teste afgangseleverne, men det er altså ikke et krav, at eleverne siger ja til det. Ministeren forestiller sig dog, at "næsten alle" vil bakke op om at blive testet.Torsdag eftermiddag efterlyste formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdahl, retningslinjerne - der nu er kommet -, og her sagde han til TV2, at folkeskolerne ikke ville være klar til at åbne mandag. Det er dog helt forventet, at ikke alle er klar mandag, siger Pernille Rosenkrantz Theil. - Jeg er slet ikke i tvivl om, at når man laver en genåbning, vil der være rigtig mange spørgsmål. Nu kommer der et helt nyt testsetup, og det vil der selvfølgelig være spørgsmål til, siger hun.Bornholms Regionskommune oplyser torsdag aften, at alle skoler er klar til at tage imod alle elever mandag. Også Aalborg Kommune er helt klar til at tage imod de elever, der mandag må vende tilbage, oplyser Mads Rune Jørgensen, der er skolechef i kommunen.Kommunen er klar til at teste eleverne i midten af næste uge, fortæller han. Kommunen har netop uddannet 50 podere, som kan udføre test på skolerne.Inden de møder mandag, opfordres de til at tage en pcr-test. /ritzau/

Indland

Dansk vaccinegeneralprøve: Næsten 35.000 vaccineres fredag

Hvis alt går som forventet, bliver fredag den dag, hvor Danmark indtil videre har vaccineret klart flest borgere mod covid-19. Det er nemlig dagen, hvor regionerne vil massevaccinere, for at teste om landets vaccinekapacitet er i stand til at følge med, når der skrues op for antallet af vaccinationer. Sundhedsstyrelsen har et erklæret mål om at kunne vaccinere 400.000 borgere om dagen, når større mængder vaccinedoser er til rådighed. Det vil muligvis ske i løbet af de kommende måneder. Ifølge TV2 vil 34.680 borgere blive vaccineret fredag, hvis kapaciteten under det, der kan betegnes som en generalprøve, kan følge med. I Region Hovedstaden vil alle blive vaccineret i Øksnehallen. Her vil 5000 borgere få et vaccinestik mod covid-19.- Vi skal afprøve det flow, det giver, når der kommer så mange mennesker samtidig til et af vores centre, siger Jonas Egebart, formand for Region Hovedstadens vaccinetaskforce, til Ritzau.- Registrering af folk og selve vaccinationen har vi jo erfaring med, men det er nyt, at vi skal have så mange borgere igennem samtidig. Det afprøver vi i dag og ser, hvad vi kan lære af, siger han.Det er en blanding af målgrupper, der ifølge Jonas Egebart er inviteret. Vaccinationsnålene får først fred fredag aften klokken 22, og herefter vil man gøre status.I andre regioner spreder vaccinationen mere ud. I Region Syddanmark tager man eksempelvis syv vaccinationscentre i brug. Her skal 9000 stikkes. Trine Holgersen, der er direktør i det nære sundhedsvæsen i Region Sjælland, siger til sn.dk, at regionen skal vaccinere i alt 5480 personer.- Det er som en beredskabsøvelse, hvor vi får afprøvet, om alt fungerer, til når vi på et tidspunkt skal kunne vaccinere 14.000 om dagen i Region Sjælland. Så vi vil holde øje med hele processen, fra folk ankommer på parkeringspladsen, bliver registreret, vaccineret og går igen, siger hun. Ifølge TV2 er der indkaldt 9200 til vaccination i Region Midtjylland og 4500 i Region Nordjylland.Mandag skrev statsminister Mette Frederiksen (S) på sin Facebook-profil, at landet inden for de næste måneder "kommer til at modtage virkelig mange vacciner, og så bliver der for alvor sat turbo på". - Vi har allerede vist i Danmark, at vi er blandt de absolut førende til at bruge vaccinerne, straks vi har modtaget dem. På fredag gennemfører regionerne derfor også et "storskala"-forsøg, hvor der vaccineres så mange som muligt på én dag, skrev Mette Frederiksen.Fredag bliver over 2000 sundhedsmedarbejdere også vaccineret ifølge TV2.Indtil videre har 180.439 personer fået begge stik med vaccinen og er dermed færdigvaccinerede. I alt har 362.158 personer modtaget mindst et stik af vaccinen, hvilket svarer til 6,2 procent af befolkningen. /ritzau/

Indland

Kong Vinter går på hæld med sol og forår i luften

De sidste dage af en lang og coronapræget vinter kommer til at stå i solen og tørvejrets tegn, inden kalenderen officielt skifter til forår på mandag.Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Frank Nielsen tidligt fredag morgen.Han siger, at den varme, sydvestlige luftstrøm, som mange har haft glæde af, nu er skiftet ud med en vestlig og køligere luftstrøm. Men for årstiden er den stadig mild, påpeger Frank Nielsen.- Det har jo været helt vildt på det seneste. Hvis man har været de rigtige steder, har det jo næsten været helt sommerligt - næsten. I går kom vi helt op på 15 grader nogle steder i Nordsjælland.- Vi får mere moderate temperaturer i weekenden, men det bliver stadig en hæderlig afslutning på vintermåneden, siger han.- Der bliver ikke så meget vind, så det luner jo lidt på oplevelsen, tilføjer han.Fredag bliver en tørvejrsdag med lidt eller nogen sol, men i perioder mere skyet særligt i den centrale og østlige del af Jylland. Temperaturerne kommer til at ligge på mellem fem og otte grader, lokalt måske op til ti grader.Samtidig bliver vinden jævn til hård. Lørdag ser der ligeledes ud til at komme nogen eller en del sol. Temperaturerne ved vestvendte kyster vil ligge på omkring fem grader, mens det bliver op til 10-11 grader, hvor det bliver varmest.Imens bliver vinden svag til jævn fra vest og nordvest.- Søndag ligner en hel del lørdag, dog kommer der måske lidt flere skyer i perioder især i den sydlige halvdel af landet. Omvendt bliver vinden svag, og temperaturerne vil ligge på mellem fem og ti grader, siger Frank Nielsen.- De ti grader skal vi nok finde i den nordlige halvdel af landet, hvor der bliver mest sol, tilføjer han.Om natten kan temperaturerne nå ned omkring frysepunktet.- Så det bliver ikke en fantastisk varm weekend, men det bliver pænt og tørt vejr, som er godt egnet til udeliv, siger Frank Nielsen./ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Indland

Den moderne souls gudmor

Når verdens største sorte sangerinder hyldes af danske kolleger til efteråret ved flere koncerter herhjemme, så er den amerikanske sanger og sangskriver Erykah Badu naturligvis blandt de fejrede.I fornemt selskab med Billie Holiday, Ella Fitzgerald, Aretha Franklin, Whitney Houston og Nina Simone anses Badu for at være en af dem, der rager op blandt historiens mest markante sorte solister. 26. februar fylder hun 50 år. Hun er mindre kendt i brede kredse end Holiday og Houston. Men Erykah Badu har inspireret giganter som Amy Winehouse, Rihanna, Beyoncé og Janelle Monáe samt mænd som Drake. I deres verden er hun en R&B-gudinde, som har sat sit eget Badu-lydspor ind over deres værker. Det anerkendte tidsskrift The New Yorker skrev i 2016, at Badu for yngre kunstnere og fans var den "coole storesøster, de altid havde ønsket sig, og oveni et totalt selvstyrende sexsymbol". Avisen døbte hende samtidig "Godmother of Soul".Baku kommer fra Dallas. Fra fødslen var hun omgivet af stærke kvinder og blev opdraget af sin mor og gudmor og bedsteforældre. De gav hende et klaver, da hun var syv. Hun har fortalt, at hun skrev omkring 20 sange bare den første uge.Udadtil dukkede hun op sidst i 90'erne som medskaber af "neosoul"-scenen sammen med blandt andre D'Angelo og blev ekstremt populær. Bølgens blanding af jazz, soul, hip-hop og R & B surfede lækkert på ryggen af de tidlige 70'ere og navne som Sly and the Family Stone, Isaac Hayes og Marvin Gaye.Hendes skamroste debutalbum "Baduizm" fra 1997 blev en øjeblikkelig klassiker og vandt to Grammyer og tre gange platin. Hun blev samtidig for 13 år siden krediteret for brugen af ordet woke (vågen og opmærksom på uretfærdighed, red), som først de seneste år er blevet et internationalt buzzword.Hun har også markeret sig som aktivist, veganer og holistisk healer blandt meget andet. Erykah Badu har dog også undervejs gjort sig skidt bemærket. I 2014 optrådte hun stærkt politisk ukorrekt ved fejringen af Swazilands antidemokratiske kong Mswati.Hun afviste kritikken med, at hun som kunstner ikke var opmærksom på politik. I 2018 kom hun så også til at sige, at hun så noget godt i alle - selv Hitler. Hun ville heller ikke lægge afstand til skuespilleren Bill Cosby - uanset retssagerne om hans massive misbrug af utallige kvinder gennem årtier. /ritzau/

Indland

Prisvinderen forspildte ikke sin taletid

Det gik ikke stille for sig, da Jonas Eika som den yngste nogensinde vandt Nordisk Råds Litteraturpris i efteråret 2019.Forfatteren, der fylder 30 år den 26. februar, fik prisen for sin sci-fi-novellesamling "Efter solen".Men da han gik op på scenen for at holde en takketale ved prisuddelingen, strøg han ikke tilhørerne med hårene.Tværtimod rettede han en række anklager mod den danske stat, personificeret ved statsminister Mette Frederiksen, der sad på første række i Konserthuset i Stockholm.Det var blandt andet brugen af flygtninge- og udrejsecentre og ghettoplanens forskelsbehandling, han kritiserede.- I Danmark er racismen både kulturel og juridisk, i Danmark har vi statsracisme, sagde Jonas Eika.Statsministeren ville ikke forholde sig til anklagerne.Men en række andre politikere, både fra hendes parti og den borgerlige fløj, og debattører tog afstand fra Eikas angreb. Han blev blandt andet kaldt "klovn".Andre hyldede forfatteren for at bruge sin taletid til at komme med skarpe, politiske budskaber. Og for at give præmiepengene, 350.000 kroner, videre - eller med hans egne ord: omfordele dem - til kampen for at forbedre forholdene for beboere på de danske udrejsecentre.Siden er han blevet omtalt som et eksempel på en ny, aktivistisk tendens blandt unge, venstreorienterede kunstnere.Eikas arbejde handler dog ikke kun om kritik. Han er også blevet fremhævet for at fremskrive nye fællesskaber for sine karakterer, som ellers er fanget i det senkapitalistiske samfunds udbytningsrelationer.Han stammer oprindelig fra Hasle ved Aarhus og læste på Forfatterskolen, hvor han dimitterede fra, kort før han udgav debutromanen "Lageret Huset Marie".Den blev udgivet på Basilisk, et idealistisk forlag, der baserer sig på frivillig arbejdskraft.Det samme blev "Efter solen", der ud over Nordisk Råds Litteraturpris vandt både Montanas Litteraturpris, Michael Strunge-prisen, Blixenprisen og Den Svære To'er.Jonas Eika bor i København, hvor han i øjeblikket arbejder på sin næste udgivelse, en historisk roman./ritzau/

Indland

Otte ud af ti kommuner når ikke i mål med affaldssortering

Otte ud af ti kommuner når ikke at blive klar med en omstilling af affaldssorteringen inden 1. juli.Det skriver Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum på baggrund af en rundspørge til landets 98 kommuner.Regeringen og et politisk flertal på Christiansborg vedtog i juni sidste år, at danskerne fra 1. juli 2021 skal sortere deres affald i ni fraktioner senest til sommer.Affaldet skal fremover opdeles og indsamles, så madaffald, plastik, glas, metal, pap, papir, mad- og drikkekartoner, farligt affald og restaffald sorteres særskilt.Men kommunerne mener ikke, at der har været tid nok til at gennemføre ændringerne.- Vi er fra kommunerne med på, at vi har et fælles mål, og det gør vi alt, hvad vi kan, for at nå så hurtigt som muligt.- Men det handler meget om praktik. Vi skal have købt vogne, der kan håndtere det, og vi skal have lavet informationskampagner, så vi får borgerne med, siger Frederikshavns borgmester, Birgit Hansen (S), der er formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i kommuneforeningen, til Ritzau.- Der er nogle kommuner, der er rigtig langt, mens andre er længere fra at nå i mål. Og der beder vi bare om lidt længere snor, tilføjer hun.Der er især problemer med at skaffe nye beholdere og skraldebiler, der kan håndtere dem, der spænder ben for kommunerne. Men en del kommuner peger også på, at offentlighedsreglerne om høringer og reel borgerinddragelse ikke kan nås inden deadline. Endelig svarer 54 procent, at de er bundet af et udbud, der først udløber senere.Næsten halvdelen af kommunerne svarer ifølge Momentum-undersøgelsen, at de tidligst regner med at kunne være klar i første halvår af 2023.På den baggrund anbefaler Kommunernes Landsforening, at fristen bliver udskudt til udgangen af 2023.Ifølge Dansk Affaldsforening, der repræsenterer de kommunale affaldsselskaber, er det ikke realistisk at være klar før.- Kommunerne vil rigtig gerne og gør alt, hvad de kan. Men der er noget planlægning og nogle demokratiske processer, der simpelthen ikke kan nås i tide, siger Mikkel Brandrup, direktør for Dansk Affaldsforening.Kommunernes melding vækker undren hos miljøpolitisk chef i DI Karin Klitgaard. De har vidst i årevis, hvad der var på vej, lyder det.Den politiske aftale fra juni 2020 bygger på et EU-direktiv fra 2018.- Derfor undrer det os, at man vil udskyde planen i så lang tid, siger hun.Ifølge DI er det i praksis i private virksomheder, der har fået opgaven med at indsamle affald i omkring 70 procent af kommunerne. - Vores medlemmer siger, at de kan nå langt det meste inden for fristen. I nogle områder kan det tage lidt længere tid, men de kan nå det meste i år, hvis kommunerne ellers kommer i gang, siger Karin Klitgaard.Miljøminister Lea Wermelin (S) siger, at hun nu vil drøfte kommunernes indsigelse med partierne bag aftalen. - Det er både ambitiøst og en stor opgave for kommunerne, men desværre viser tallene her, at mange kommuner er bagud særligt på de nye affaldstyper, og at det samtidig kan gå ud over borgernes mulighed for at blive hørt. - Deadline for sorteringen er en del af vores aftale, og selv om der er en dispensationsmulighed, vil jeg drøfte problemstillingen med aftalepartierne, skriver hun i en kommentar./ritzau/

Indland

Kommuner kæmper med at få samtykke og testsetup på plads

Der skal indhentes samtykke fra forældrene til coronatest af elever, og der skal skaffes tilstrækkelig mange podere til at stå for udførelse af test.Opgavelisten er lang for de kommuner i Nord- og Vestjylland samt på Bornholm, som fra på mandag er omfattet af genåbningen af dele af skoleområdet.I Nord- og Vestjylland kan afgangseleverne vende tilbage hver anden uge, og på Bornholm åbner grundskolen for alle elever.I alle tilfælde med en kraftig opfordring til elever over 12 år til at lade sig coronateste to gange ugentligt.- Det er en stor logistikopgave. Jeg kan ikke svare på, om man er klar på hver eneste folkeskole 100 procent. Men er man det ikke, så kommer man det ret hurtigt, siger Aarhus-borgmester og formand for Kommunernes Landsforening (KL) Jacob Bundsgaard (S).Han glæder sig over, at eleverne i hvert fald i dele af landet nu igen kan vende tilbage til skolerne.- Forhåbentlig får vi det udvidet i løbet af ikke alt for lang tid, så det kommer til at gælde for skoler over hele landet og for lidt flere klasser, siger KL-formanden.Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal var torsdag skeptisk i forhold til, om skolerne når at blive klar til på mandag.KL-formanden kan ikke garantere, at alt er klart til mandag. Men der bliver gjort et stor indsats for at blive det, forsikrer han.Der har eksempelvis været usikkerhed om, hvordan forældrene skal give samtykke til, at børn over 12 år kan blive coronatestet på skolerne.- Det er klart, at vi har brug for at være helt præcise med, hvad sådan et samtykke skal indeholde. Vi er i tæt dialog med ministeriet, og det er ved at falde på plads nu. - Det er i øvrigt ikke helt nyt at skulle bede om samtykke til forskellige ting i folkeskolen, siger Jacob Bundsgaard.Han nævner, at nogle skoler beder om samtykke til, at man kan dele billeder af elever på hjemmesider eller sociale medier.En anden udfordring er at skaffe tilstrækkelig mange podere, der kan foretage test af eleverne. Det er også en logistisk udfordring, påpeger KL-formanden.Han opfordrer alle elever, der får mulighed for at vende tilbage til skolerne i næste uge, til at lade sig teste på forhånd.- Opfordringen er, at man bliver testet i weekenden, så man kommer i skole med så at sige en ren coronatest. - Det giver os nogle dage ekstra til at få de sidste ting til at falde på plads i folkeskolen, siger Jacob Bundsgaard./ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Indland

Wieghorst scorede fire mål med bandage

Se flere annoncørbetalte artikler her

Indland

Hobbitten med de fire fædre

Annonce