Annonce
Annonce
Indland

Han blev en af de længst siddende bykonger

Venstrepolitikeren Erik Fabrin, som 12. maj fylder 80 år, var gennem mange år en af de tunge drenge i det kommunalpolitiske landskab. Som borgmester først i Søllerød og siden i den nye sammenlægningskommune Rudersdal blev han med sammenlagt 25 år med borgmesterkæden om halsen en af landets længst siddende bykonger. Oveni kom en periode som formand for Kommunernes Landsforening i årene 2006-2010 plus efterfølgende fire år som næstformand. Her var det hans ansvar på de øvrige kommuners vegne at forhandle økonomien på plads med regeringen. Hans politiske karriere startede i 1964 som landssekretær i Venstres Ungdoms Landsorganisation. Nogle år efter kom han i Venstres hovedbestyrelse, samtidig med at han var landsformand for Venstres Ungdom. Han kom i kommunalbestyrelsen i en af landets rigeste kommuner - Søllerød - i 1974 som eneste venstremand. Fra 1986 blev han borgmester, da han mod alle odds væltede Søllerøds daværende konservative borgmester gennem 12 år.Efter kommunesammenlægningerne fortsatte Fabrin fra 2007 som borgmester i Rudersdal Kommune. Men i 2012 meddelte han, at han ikke ville genopstille ved det næste kommunalvalg i 2013 og trak sig før tid.Den mangeårige nordsjællandske bykonge er af politiske kolleger blevet betegnet som pragmatisk, analytisk, handlekraftig og også med modet til at gå mod egen partitop, når han fandt det nødvendigt. Som KL-formand afholdt han sig ikke fra at revse venstreledede regeringer, når de efter hans mening generede det kommunale selvstyre med flere nye Christiansborg-regler eller mere bureaukrati.Mens Anders Fogh Rasmussen (V) var statsminister, pressede Fabrin på for at få gennemført velfærdsreformer til gavn for dansk økonomi og den kommunale velfærd. En mand med gode gamle dyder som umage, gør tingene ordentligt og løs opgaverne i et arbejdsfællesskab med andre. Alt sammen dyder, han selv har sagt, at han tog med fra sin barndom på Fyn, hvor han voksede op på flere herregårde som søn af en godsforvalter.Da han siden drog til København, blev han handelsuddannet på Niels Brock. Han har drevet flere selvejede virksomheder, indtil han i 2003 afhændede den sidste: Ingeniør- og handelsvirksomheden Hjelm Bang A/S i Rødovre.Ridser i lakken fik han sig dog også undervejs i sin egenskab af bestyrelsesformand for Gl. Holtegaard-Bredafonden. Her fik hans børn og ekskone attraktive og billige lejligheder med beskyldninger om pamperi til følge. /ritzau/

Indland

FAKTA: Sådan bruger danskerne tid på frivilligt arbejde

Flere danskere har brugt tid på at engagere sig i frivilligt socialt arbejde under coronapandemien, mens færre generelt har været aktive med frivilligt arbejde.Det viser nye tal fra Frivillighedsundersøgelsen af Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Vive tager hvert ottende år temperaturen på danskernes engagement i frivilligt arbejde. * I 2020 har fem procent af adspurgte deltaget i frivilligt arbejde på det sociale område.* Det er en stigning fra de tre procent, som andelen har ligget på i 2012 og 2004, hvor undersøgelsen sidst blev foretaget.* Det er blandt andet arbejde i pensionistforeninger, væresteder, ledsagelse af udsatte ældre samt virtuelle aktiviteter som rådgivning eller kontakt til hjælp med indkøb.* Generelt er andelen af adspurgte danskere, der engagerer sig i frivilligt arbejde, faldet fra 43 procent i 2012 til 40 procent i 2020. * Danskerne bruger stadig færre timer på frivilligt arbejde. I 2004 brugte de frivillige i gennemsnit 17 timer inden for den seneste måned, i 2012 lå det på 16 og i 2020 var det 15,5 timer i gennemsnit. * Aldersgruppen med flest frivillige er de 36- til 45-årige.* Undersøgelsen er foretaget blandt 7191 danskere i oktober og november 2020. Danmarks Statistik og Vive har indsamlet og analyseret data for Social- og Ældreministeriet, der løbende laver frivilligundersøgelsen. * Undersøgelsen er senest foretaget i 2012 og 2004. * Undersøgelsen dækker alle former for frivilligt arbejde fra at være spejderleder, træner for lilleputfodboldhold til bloddonor eller bestyrelsesmedlem for den lokale grundejerforening. Kilde: Vives Frivillighedsundersøgelse 2020. /ritzau/

Indland

Corona fik flere til at række ud med en hjælpende hånd

Selv om social afstand har været en fast del af hverdagen under coronapandemien, har flere danskere valgt at lave frivilligt socialt arbejde. Det viser nye tal fra Frivillighedsundersøgelsen, der er udarbejdet af Vive, som er Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Fem procent af de 7191 adspurgte i undersøgelsen svarede, at de havde deltaget i frivilligt arbejde i det sociale område i 2020. Undersøgelsen bliver foretaget hvert ottende år, og i 2012 og 2004 var andelen tre procent. Generelt har der dog været et fald i danskere, der har været frivillige. Andelen er faldet fra 43 procent i 2012 til 40 procent i 2020. Selv om der er gået otte år siden sidste Frivillighedsundersøgelse udkom, mener Helle Hygum Espersen fra Vive, at faldet er forårsaget af coronapandemien. Hun følger udviklingen og siger, at coronakrisen klart har sat festivaler og foreningsarbejde med frivillige på pause. - Ellers har der været bemærkelsesværdigt stabilt siden den første frivillighedsundersøgelse i 2004. Udviklingen i frivilligheden på det sociale område har Røde Kors mærket i høj grad under coronakrisen.To uger inde i nedlukningen i 2020 fik organisationen 17.000 nye frivillige, der ville hjælpe akut under coronapandemien. Normalt har Røde Kors 34.000 faste frivillige tilknyttet, og derfor er interessen bemærkelsesværdig. - Jeg tror, vi alle har kunnet mærke den her krise og haft brug for at række ud til hinanden, siger Marie-Louise Gotholdt, der er national chef for Røde Kors i Danmark. Der har især været en stigning i det frivillige arbejde på nettet. - Der er en masse hjælpeaktiviteter, der har været sat i gang med indkøb, når folk har været i karantæne og en lang række virtuelle rådgivningsaktiviteter, siger Helle Hygum Espersen fra Vive. /ritzau/

Indland

Læger fraråder frivillige coronavacciner: Et lotterispil

Der er for stor usikkerhed om de mulige utilsigtede virkninger ved coronavaccinerne uden for det danske vaccinationsprogram. Derfor bør borgere ikke lade sig vaccinere via en frivillig tilvalgsordning.Sådan lyder budskabet fra Dansk Selskab for Almen Medicin, der har omkring 5000 medlemmer, hvoraf størstedelen er praktiserende læger.Ifølge formand Anders Beich peger igangværende forskning på, at alle, der modtager AstraZenecas vaccine, får en grad af påvirkning af deres blodplader. Det er netop det, som har været medvirkende til få tilfælde af alvorlige blodpropper.- Det her er et lotterispil. Vi har alle hørt, at en ud af 40.000 vil blive ramt af nogle meget alvorlige bivirkninger, som man kan dø af.- Men ud over at der én nitte i det her lotteri, så er der 39.999 tvivlsomme gevinster, fordi man sundhedsmæssigt ikke får nogen gevinst ud af det. Plus at der kan være knyttet nogle utilsigtede virkninger, som vi først nu er ved at undersøge, siger han.Det kan for eksempel være unge i alderen 25-39 år, som står langt bag i vaccinekøen, som kan blive fristet til at afkorte ventetiden ved at vælge tilvalgsordningen. Men ifølge Dansk Selskab for Almen Medicin vil sundhedsgevinsten ved en vaccine for denne gruppe mennesker være nærmest ikkeeksisterende i forhold til at forebygge alvorlige forløb med covid-19.Dansk Selskab for Almen Medicin fremhæver, at danske studier peger i retning af, at alle, der får AstraZenecas vaccine, får ændret deres blodplader. Ifølge organisationen er det i bedste fald en utilsigtet biologisk virkning uden betydning. I værste fald kan det give anledning til en reaktion, som kan udløse sygdom ved senere påvirkning af immunsystemet.- Vi vil meget gerne have, at der kommer en offentlig oplysningskampagne om, hvad det er, man går ind til, hvis det her projekt skal leve. - Vi vil meget nødig have, at arbejdsbyrden bliver læsset ud til os praktiserende læger, der skal sidde og informere om noget, der er så stor usikkerhed om, siger Anders Beich.Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, er med i den forskergruppe, der arbejder på det danske Enforce-studie. Studiet har til formål at undersøge, hvor længe vacciner bevarer deres beskyttende effekt.Han oplyser, at studiet også arbejder med en hypotese om, at AstraZenecas vaccine generelt fører til ændringer af blodplader. Han understreger, at det er netop en hypotese. Derfor kan den altså både blive bekræftet og afkræftet. Der er ikke nogen fast slutdato for studiet.De danske myndigheder sendte mandag en vejledning til tilvalgsordningen, der skal optegne rammerne om de frivillige vaccinationer, i høring./ritzau/

Annonce
Annonce
Indland

Jordans sidekick giver sportsgenerne videre

Annonce
Indland

Styrelse i opråb: Feber efter vaccinestik er helt normalt

Næsten halvdelen af de danske borgere undervurderer, hvor ofte man kan forvente milde bivirkninger efter et stik med en coronavaccine.Det viser en befolkningsundersøgelse, som Lægemiddelstyrelsen har gennemført i samarbejde med analysevirksomheden Epinion.De milde bivirkninger kan eksempelvis være feber, hovedpine og rødmen efter prikket med nålen.Ifølge Tanja Erichsen, enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, er milde bivirkninger ganske normale. Op mod en tredjedel af alle vaccinerede vil ifølge styrelsen opleve feber eller feberlignende symptomer efter vaccinationen.Derfor er der ikke grund til at kontakte egen læge ved eksempelvis let feber efter stikket. Det vil fire ud af ti ifølge undersøgelsen gøre.- Den vigtigste konklusion er, at fire ud af ti borgere tilsyneladende ikke er opmærksomme på, hvor almindeligt det er at få de her milde og forbigående bivirkninger. Det er en vigtig pointe, som vi er nødt til at kommunikere omkring.- Man skal altid kontakte sin læge, hvis der er noget, man er urolig over, eller der er alvorlige ting. Det kan være vejrtrækningsbesvær eller allergiske reaktioner. Der skal man kontakte sin læge, siger hun.Over 1,5 millioner borgere i Danmark har fået mindst et vaccinestik. Ifølge styrelsen kan det teoretisk set medføre op mod en halv million ekstra opkald til lægen, hvis de, der endnu ikke er vaccineret, ikke bliver mere opmærksomme på de mulige milde bivirkninger. - Det betyder rigtig mange henvendelser til praktiserende læger, der almindeligvis ikke vil være nødvendige at henvende sig om, siger Tanja Erichsen.Hun tilføjer, at der er en forventning om flere bivirkninger, jo længere vi kommer i vaccinationsindsatsen.- Vi skifter fra at vaccinere de ældste borgere til yngre voksne borgere. De har et meget kraftigere immunforsvar. Det er meget nemmere at aktivere. - Det betyder, at vi vil se flere bivirkninger, fordi det er et typisk tegn på, at kroppens forsvarsværk reagerer på vaccinen, og at immunforsvaret er aktivt. Det er helt naturligt, og derfor er det nødvendigt, at vi får talt om, at det altså er ufarligt og går over hurtigt igen, siger hun.Lægemiddelstyrelsen vil i den forbindelse intensivere sin informationsindsats, særligt på sociale medier. Det skal gøre folk opmærksomme på, at milde bivirkninger er helt almindeligt. Og at man skal forberede sig på at kunne blive utilpas i et par dage efter vaccinationen./ritzau/

Indland

Udsigt til tæt trafik på vejene ved Kristi himmelfart

Der kommer tættere trafik på de danske veje særligt fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland i forbindelse med Kristi himmelfart.Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.Allerede fra onsdag eftermiddag kan der komme forlænget rejsetid på udvalgte strækninger, mens borgere søger vestpå og mod sommerhusområder, lyder vurderingen.- Helt generelt forventer Vejdirektoratet, at der vil være flere biler i de store sommerhusområder, især på den jyske vestkyst, ved Skagen og i Nordsjælland, skriver Vejdirektoratet i meddelelsen.Onsdag klokken 14-19 og torsdag klokken 11-14 forventer Vejdirektoratet forlænget rejsetid i vestgående retning på E20 Vestmotorvejen og Fynske Motorvej samt via rute 21 Holbækmotorvejen mod Sjællands Odde.Det er ikke kun bilister, der søger mod vest. Der er også en øget efterspørgsel på billetter til de kommende dage, fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov.- Der er en del, som vil rejse på tværs af landet, og så er der selvfølgelig også nogle, som skal i sommerhuse, siger han.På grund af coronapandemien sælger DSB kun billetter til 50-70 procent af pladserne alt efter togtype. Rejsende skal bestille pladsbillet, og nogle afgange særligt onsdag og torsdag kan være udsolgt, oplyser informationschefen.- Vi gør alt for at gøre togene så lange som muligt i øjeblikket, men selv om vi gør togene maksimalt lange, så må vi maksimalt have halvdelen af kunderne i intercity- og lyntogene på grund af pladsbilletkravet.- Så der er en øvre grænse for, hvor mange vi kan have med, siger han.Tony Bispeskov opfordrer folk, der ved, at de skal rejse de kommende dage, til at orientere sig hurtigt. Samtidig beder han om, at kunder afbestiller deres pladsbilletter, hvis det viser sig, at de ikke skal bruge dem alligevel.- Så giver man dermed muligheden til en anden, der kan benytte den, siger han.Vejdirektoratet vurderer, at der også kan være flere biler på vejene søndag, særligt i tidsrummet 12-16. Der vil især være mange, der kører fra vest mod øst./ritzau/

Indland

Professor tror på højt niveau af antistoffer ved vaccineboost

Et vaccineboost i form af et tredje stik mod covid-19 på et senere tidspunkt vil formentlig kunne sikre samme høje niveau af antistoffer som efter de oprindelige to stik.Det vurderer Camilla Foged, professor i vaccinedesign ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet.- Vi kan i princippet først se det, når vi har testet det. Men jeg vil tro, at det ikke vil være noget problem at booste antistofsvarene, så man får samme høje niveau som efter to stik, siger hun.Antistoffer bliver som regel dannet, efter at man har været syg med coronavirus, eller efter at man er blevet vaccineret mod virusset.De er kroppens forsvar mod at blive syg, hvis man bliver smittet med virusset.Professorens vurdering kommer, efter at Tysklands sundhedsminister, Jens Spahn, har opfordret til, at EU-Kommissionen bestiller såkaldte boostervacciner til 2022 og 2023.De vaccinedoser skal bruges til at genopfriske den oprindelige vaccination med en enkelt dosis og dermed øge antallet af antistoffer mod covid-19 i blodet. Og det bør altså kunne lade sig gøre, vurderer Camilla Foged.- Man kan se, at niveauet af antistoffer falder en smule i blodet efter ni måneder.- Så idéen med at give en boostervaccination med stik nummer tre er at få øget de her antistofsvar igen, så vi har en god beskyttelse mod coronavirus, siger hun.I USA sagde Anthony Fauci, der er den ledende amerikanske statsepidemiolog, i sidste måned, at han ikke forventer, at det vil være tilstrækkeligt at blive vaccineret bare en gang.Ifølge Camilla Foged er vi stadig på så tidligt et stadie, at det ikke er til at sige, hvor mange gange en ekstra vaccinedosis vil være nødvendig for at bevare beskyttelsen.- Det kan være et enkelt boost er nok. Det kan være, at man skal have det årligt ligesom med influenzavirus. Det kan også være, at det kun er for nogle grupper, det er relevant.- Det kan vi først vide, når vi ser, hvordan antistofsvarene udvikler sig over tid, siger hun.Et vaccineboost kan ifølge Camilla Foged tage højde for nye mutationer eller variationer, hvis coronavirusset ændrer sig over tid.Hun tilføjer, at det er for tidligt at sige, om et vaccineboost kan være i form af en anden coronavaccine, end den man først har fået.Men hun formoder, at det vil være muligt at skifte imellem for eksempel Moderna og Pfizer/BioNTechs vacciner. Det skyldes, at de beror på samme teknologi.- I og med at vaccinerne er meget ens, så vil jeg tro, at der er en god mulighed for, at det sagtens kan lade sig gøre, siger hun.De to vacciner er dem, der bliver brugt i det danske vaccinationsprogram./ritzau/

Indland

Hæren og flyvevåbnet har fået nye chefer

Hær- og Flyverkommandoen har deres nye chefer på plads.Gunner Arpe Nielsen udnævnes til chef for Hærkommandoen, mens Jan Dam bliver chef for Flyverkommandoen. Det skriver Forsvaret på sin hjemmeside.Både Gunner Arpe Nielsen og Jan Dam forfremmes til generalmajor fra 15. maj. Det er nye titler og stillinger til topfolk i Forsvaret, som har betydet, at Hær- og Flyverkommandoen manglede nye chefer.Forsvarschef, general Flemming Lentfer, siger om de to nye kommandochefer:- Jeg er glad og stolt over at kunne overdrage kommandoen til Gunner som chef for Hærkommandoen og til Jan som chef for Flyverkommandoen. - Jeg er sikker på, at de to nye chefer vil lægge stor energi i at lede deres nye kommandoer i en tid præget af forandring og udvikling. - Begge nye chefer bringer en solid faglighed med ind i jobbet, og jeg ser meget frem til, at de kommer til at stå i spidsen for hæren og flyvevåbnet.Gunner Arpe Nielsen er glad og stolt over forfremmelsen.- Selv om jeg kender hæren, har jeg stadig brug for at lære hele organisationen mere indgående at kende. Derfor glæder jeg mig også til hurtigst muligt at komme rundt til alle garnisonerne og hilse på stabe og enheder, siger han, mens Jan Dam udtaler:- Det er med lige dele glæde, stolthed og respekt, at jeg overtager kommandoen over Flyverkommandoen og dermed også et stærkt flyvevåben. - Essensen af flyvevåbnet er og bliver operationer, og kernen i vore operationer er de mange fagligt dygtige og dedikerede medarbejdere, som brænder for opgaveløsningen, og som samtidigt holde lige så meget af flyvevåbnet, som jeg gør og har gjort i mere end 35 år. /ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Se flere annoncørbetalte artikler her

Annonce