Annonce
Lokalavisen Assens

En markant kulturperson siger op og vil flytte fra Fyn: - Det er enormt vemodigt - det har fyldt alt i mit liv

Finn Pedersen, organist og korleder for det landskendte Syngedrengene, har indgivet sin afskedsbegæring. Arkivfoto: Kim Rune.
Finn Pedersen har afleveret sin afskedsbegæring som leder af det landskendte drengekor, Syngedrengene, da han og hustruen Mette ønsker at flytte til Storkøbenhavn - i retning af deres tre børn.

Assens: En markant kulturpersonlighed i Assens er på væk fra byen - og Fyn.

Det er den tjenestemandsansatte korleder Finn Pedersen fra det landskendte kirkekor Syngedrengene, der har indgivet sin afskedsbegæring til Assens-Gamtofte Menighedsråd, der nu skal behandle sagen, og derfor kender man ikke den endelige dato endnu.

Torsdag blev det meldt ud til koret, som tæller 50 drenge og unge mænd.

Annonce

- Corona-situationen har været en tænkepause, og vores tre børn og nu et barnebarn bor alle sammen i København (datteren bor i Malmø, red.). Derfor har vi overvejet, om det var nu, vi skulle tage det store skridt og flytte tilbage til Sjælland, mens vi endnu måske har en alder, hvor vi kunne tænkes at få et nyt job. Jeg fylder 60 år til næste år, så jeg har ikke så mange år at søge i, hvis jeg selv vil bestemme, forklarer Finn Pedersen, der også er organist i Vor Frue Kirke i Assens og samtidig kvitter det job.

Et særligt kor

Syngedrengene er en af ganske få kirkedrengekor i Danmark på det niveau. I år fyldte Syngedrengene i Assens 165 år - og er dermed Danmarks ældste drenge- og mandskor - og er også kendt udenfor landets grænser.

Finn Pedersen har valgt at stoppe i Assens. Arkivfoto: Martin Kloster

- Du har bygget Syngedrengene op til det, det er i dag. Hvordan er det at skulle forlade det?

- Det er enormt vemodigt. Jeg har altid vidst, at dagen måtte komme. Det har fyldt alt i mit liv i Assens, konstaterer Finn Pedersen, der har stået i spidsen af koret siden december 1999, hvor koret talte blot 15 drenge og unge mænd.

Det er enormt vemodigt. Jeg har altid vidst, at dagen måtte komme. Det har fyldt alt i mit liv i Assens

Finn Pedersen, korleder, Syngedrengene
Annonce

Koret skal videre

Der har været en del ballade omkring menighedsrådet det seneste halve år, hvor halvdelen af medlemmerne udtrådte i protest over et fejlslagent køb af nyt sognehus. Under mødet i marts, hvor syv medlemmer - inklusiv den daværende formand trådte ud - var der samtidig meldinger om mudderkastning, og at der generelt herskede en dårlig stemning, som tærede på flere af de afgående medlemmer.

Finn Pedersen ønsker ikke at kommentere på, om den megen ballade i menighedsrådet har haft betydning for hans opsigelse.

- Jeg håber på korets vegne, at man kan komme videre i en positiv ånd. Det, der ligger mig allermest på sinde er selvfølgelig, at Syngedrengene fortsætter som institution. Det gavner ikke at deltage i en offentlig polemik, bemærker Finn Pedersen.

Annonce

- Vi er meget kede af det

Formand for Assens-Gamtofte Menighedsråd, Vibeke Busse Andersen, bekræfter og beklager opsigelsen.

- Det er vi meget kede af. Vi kommer til at miste en meget dygtig organist og korleder. Det er en skam for hele kulturlivet i Assens. Vores største prioriteret lige nu er at finde en, der kan tage sig af koret, så det ikke kommer til at mærke noget, understreger Vibeke Busse Andersen.

- Der har været en del ballade omkring menighedsrådet siden marts. Kan du forstå, hvis nogen tænker, at opsigelsen og balladen kan have noget med hinanden at gøre?

- Han har sagt til kordrengenes forældre, at han ønsker at være tættere på sine børn, svigerbørn og børnebørn, og det forstår vi udmærket, svarer menighedsrådsformanden.

- Finn Pedersen er en kapacitet - kan I finde en lige så stor kapacitet, der kan føre Syngedrengene videre?

- Det vil vi gøre alt for. Vi skal ud at søge bredt. Vi håber, at vi får nogle gode ansøgere, der kan løfte opgaven efter Finn og føre koret videre i samme ånd, som han har gjort. Det fortjener drengene, siger Vibeke Busse Andersen.

- Vi vil kontakte alle dem, vi kan. Finn har givet os nogle navne, vi kan få hjælp fra, og så må vi finde det bedste, vi kan få. Og vi må håbe på det bedste, tilføjer hun.

Finn Pedersen har også været hovedkraften bag Assens Sangkraftcenter, som blev etableret for omkring 10 år siden, og som støttes af den Obelske Familiefond. I 2013 modtog Finn Pedersen Vestfyns Banks Initativpris, blandt andet for det arbejde. Han har også været nomineret til titlen som Årets Fynbo. Og i 2013 modtog Finn Pedersen den prestigefyldte Willemoespris.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Ikonisk skolebygning er blevet renoveret - se resultatet, som skolen har kæmpet for i mange år

Annonce
Annonce
Lokalavisen Assens

Operakoncert på Helnæs: Jesper Buhl optræder med gæster

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Assens

- Ingen stod frem og fortalte noget. De gemte sig væk. Så noget må der være galt...

Lokalavisen Assens

Plejesektoren i kommunen: Der er grund til bekymring og grund til at holde øje

Lokalavisen Assens

Tak til kirketjeneren

Lokalavisen Assens

Var tabt i skolen: Nu er der fuld drøn på selvstændige Christian

Lokalavisen Assens

Den grønne baghave

Lokalavisen Assens

På jagt efter sin oldefars berømte malerier: Betty fandt frem til en frygtelig tragedie i en ligsynsrapport

Lokalavisen Assens

En af de mest spillede nye dansk bands i dansk radio

Lokalavisen Assens

Beboere rammes af kommunens klimapolitik

Lokalavisen Assens

Se alle billederne: 710 løbere fik pulsen op

Lokalavisen Assens

Kom med dit bud: Hvor ligger kommunens bedste legeplads?

Lokalavisen Assens

På stilke for kunderne i 31 år - men næste år et det slut: Åse fra Blomsterværkstedet rejser til USA

Lokalavisen Assens

Julie Berthelsen til julekoncert

Lokalavisen Assens

Se akvareller på Hotel Aarup Kro

Lokalavisen Assens

Ejendomsmæglerkæde i Assens buldrer frem: Flytter ind i nyrenoverede erhvervslokaler på Torvet

Lokalavisen Assens

Bekymret politiker: - Vores børn og børnebørn skal kunne drikke vandet fra vandhanen

Lokalavisen Assens

En stor tak til Finn: Forsvinder magien nu fra Kirkens Hus og Vor Frue Kirke?

Lokalavisen Assens

Red drikkevandet – det haster

Lokalavisen Assens

Sognepræst takker af: Efter 30 år er Svend Faarvang stoppet

Lokalavisen Assens

Casablanca, De grønne slagtere og Goodfellas: Se 10 filmklassikere i Tobaksgaarden - og få historien bag

Lokalavisen Assens

En virkelighed i ubalance

Lokalavisen Assens

Kent var taget til Fyn for at arbejde, da konen i Thailand råbte på hjælp: Så fik han lokal café til at samle ind til hospital i nød

Annonce