Fjerkræ i Lemvig
På lørdag den 15. og søndag den 16. november afholder Lemvig og Omegns Fjerkræklub den årlige udstilling i Spejderhuset på Banegårdsvej i Lemvig, hvor klubbens medlemmer dyster om præmier. Der er i år tilmeldt 130 høns, dværghøns, ænder og duer. Gulfahlet Tyske Modeneser og Vildt Rouen ænder er nye racer, der bliver udstillet i år.