Lemvig Handels nye ordning med vareudbringning er en succes. Sidste uge blev der bragt 120 pakker ud. Slagter Mortensen har også travlt med vareudbringning.
- Sidste uge var vi ude med 120 pakker – primært i Lemvig by og nærmeste omegn. Og det var mange forskellige butikker, der benyttede sig af ordningen, hvilket er meget godt, siger formanden for Lemvig Handel, Palle Johansen.