Hele familien er engageret i skoleskak
Familien Andreassen i Lomborg har engageret sig i skoleskakken. Den yngste søn Emil er med på holdet, når Ramme Skole i næste måned deltager i DM i skoleskak. Den ældste søn Frede spiller trods sine blot 14 år på førsteholdet i Lemvig Skakklub. Forældrene er henholdsvis med i kredsbestyrelsen og træner for Ramme Skoles hold.