Kallesøe synes færdig i Randers FC: Nu er han sat af holdet
En af de bærende spillere i Randers FC vil videre og har fået grønt lys. Det kræver dog stadig, at en køber melder sig på banen og vil betale den rigtige pris for Mikkel Kallesøe, der oprindeligt kommer fra Lemvig.
- Jeg har jo ikke været udtaget til de seneste to kampe. Så det er min forventning, at jeg har spillet min sidste kamp. Det er selvfølgelig vemodigt, når man har været her i 11 år, og der stadig er folk i klubben, man holder af. Det er en speciel følelse. Men sådan er livet, siger Mikkel Kallesøe. Arkivfoto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix