Ramme åbner dørene og inviterer til festlig lørdag
Ramme By Day er et nyt arrangement, og det afvikles lørdag den 30. maj, hvor man stort set hele dagen kan besøge dette lokalsamfund og få et indblik i erhvervsvirksomhedernes dagligdag, besøge lokale kunstnere, se institutioner, varmeværk og idrætshal samt deltage i forskellige aktiviteter, der er spredt ud over det meste af Ramme by.