Annonce
Lokalavisen Nordvest

Erik har skabt en skov til folket: - Nu mangler den bare at få besøg

Fra udkigsposten/kælkebakken kan man se ud overt skoven. Foto: Kristian Isaksen
Lumby Præsteskov er klar til at tage imod gæster. Oasen få hundrede meter udenfor Lumby har dog et problem med synlighed, men det skulle gerne ændre sig nu, hvor skovudvalget har spenderet tusindvis af kroner og omfattende mængder ihærdighed i genfødslen af de grønne hektarer.
Annonce

Lumby: Afslag. Afslag. Afslag.

Erik Toft Knudsen kan ikke anklages for at være en kvitter. Det ville ingen ellers have fortænkt ham i at være ovenpå den modgang, han mødte undervejs i sit arbejde for at få sin drøm til at spire - nærmest bogstaveligt talt.

- Jeg søgte Nordea, Bydelspuljen og Friluftsrådet om midler til præsteskoven, men løb ind i afslag hver gang. Det var jo ikke rart, når man har nogle visioner, man gerne vil føre ud i livet. Men jeg tog ved lære i stedet for at give op og fik på en ordentlig måde forklaret, hvad det her område kan få af betydning for nærmiljøet.

Man skulle tro, Erik Toft Knudsen i samme moment dansede en regndans. For snart efter fossede en sand pengemonsun ud over den grønne oase på Strandløkkevej.

Bydelspuljen gødede skovens muld med 232.000 kroner, imens Friluftsrådet og Nordea-fonden bidrog med henholdsvis 100.000 og 35.000 kroner.

Skoven er blevet som et barn, jeg har opfostret og set vokse sig stor og smuk. Afslagene har kun gjort mit forhold til skoven stærkere. Intet er kommet uden kamp. Jeg har en relation til den, fordi mit fingeraftryk er overalt og den havde aldrig stået, som den gør i dag uden mig

Erik Toft Knudsen

Annonce

Fik ansvaret

Det er 10 år siden, at Erik Toft Knudsen påtog sig hovedansvaret for kirkens skov. På det tidspunkt var skoven mestendels overladt til sig selv, men menighedsrådet ville gerne udnytte muligheden for at skabe en form for udflugtsmål.

Et sted, der ikke bare stod og voksede til.

- De pegede på mig som formand for præsteskovsudvalget, da de mente jeg havde styr på det. Jeg har selv plejet 10 tønder land med træer, så det gav mest mening.

Indledningsvis nedlagde han skovens asketræer, som den oprindeligt havde bestået af siden 1791.

- Asketræ er et fremragende materiale at lave redskaber og hjul med. Dengang var præstelønningerne lave, så pastor Lütken ordnede sine egne ting. Det var derfor skoven blev anlagt.

Formanden solgte træerne for en god sjat penge og plantede en hektar egetræer i 2011. I flere omgange er der tidligere plantet egetræer - så langt som tilbage til 1912.

Annonce

Appel

At kalde Erik Toft Knudsen for gud ville nok være en overdrivelse, men ikke mange kan prale af at have lavet en skov. Mange af træerne stod ganske vist på arealet i forvejen, men han har tilført flere, han har fået udgravet en sø, plantet frugttræer rundt omkring, lavet en udsigtspost/kælkebakke og sidst, men ikke mindst - han er manden bag den sti, som fører skovens gæster rundt i det, der med rette kan kaldes en oase den dag i dag.

- Det har krævet flid og stædighed at nå til det her punkt, jeg måske aldrig selv havde troet muligt. Men den er blevet til det, jeg har drømt om. Stien er virkelig prikken over i'et. Den giver noget sammenhæng. Nu mangler skoven bare synlighed, siger Erik Toft Knudsen, der dog stadig har et par esser i ærmet, der skal gøre skoven endnu mere appellerende.

- Vi laver et madpakkehus, som er bestilt til levering i marts eller april. Så har institutionerne et sted, de kan være og når det bliver lidt vådere i vejret, så vil de forskellige vandløb strømme. Det er et perfekt undervisningsrum for skolerne, der vil ud og kigge på faunaen og fange dyr, der kan undersøges. Det er vigtigt for mig at sige, det ikke er min skov. Det er menighedens, fortæller han.

Erik Toft Knudsen ringede til avisen, fordi en af de helt store etaper var gennemført. Etableringen af stien, der fører skovgæsterne rundt i naturområdet. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

Stolthed

Der er få umiddelbare ting, som endnu mangler, før det idylliske maleri, Erik Toft Knudsen har dannet i sit hoved, er blevet printet ud på det kæmpemæssige lærred.

En lysning, hvor bunden er groet godt til, skal fritlægges og bænke skal opsættes. Den tonstunge sten, som udvalget fandt under søudgravningen, skal byde gæster velkommen med skriften "Lumby Præsteskov" ved indgangen til parkeringspladsen og så er der småulmende planer om at anlægge en skovbegravelsesplads i noget af den tætte bevoksning i den bageste del af skoven, men det arbejde er stadig blot en spæd skitse.

Er du stolt af det, du har udrettet?

- Ja, meget. Det er jeg ikke bleg for at indrømme. Skoven er blevet som et barn, jeg har opfostret og set vokse sig stor og smuk. Afslagene har kun gjort mit forhold til skoven stærkere. Intet er kommet uden kamp. Jeg har en relation til den, fordi mit fingeraftryk er overalt og den havde aldrig stået, som den gør i dag uden mig, fortæller han.

Skoven forventes indviet sidst i maj 2020. Mere herom, når tiden sig nærmer.

Imens vi vandrer igennem oasen har formanden for præsteskovsudvalget umådeligt svært ved at lade det hele være. Der er altid lidt, der kan rettes til. Foto: Kristian Isaksen
Der fjernes ukrudt midt i fotosessionen. Foto: Kristian Isaksen
Der var intet i vejen med den alligevel. Den får lov at hænge. Foto: Kristian Isaksen
Det er vigtigt at bevare noget af det gamle - især det der er decideret råddent. Som i denne træstub, hvor flere arter får næring og ly. Foto: Kristian Isaksen
Det er herinde, der florerer tanker om at lave en skovbegravelsesplads. Foto: Kristian Isaksen
Madpakkehuset skal være på den bare plet og i baggrunden anes søen, der med tiden gerne skulle huse en masse liv. Foto: Kristian Isaksen
- Der er masser af liv i præsteskoven. Vi har dådyr, fugle og en masse anden fauna, siger Erik Toft Knudsen, inspireret af guldsmeden, der fløj forbi linsen. Foto: Kristian Isaksen
Fine broer over bækkene, der løber flere steder i skoven. Foto: Kristian Isaksen
Det er hverken menneske- eller hundefodspor, der har sat sig i den bløde jord, hvor bækken skal risle. Foto: Kristian Isaksen
Erik Toft Knudsen. Foto: Kristian Isaksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce