Annonce
Lokalavisen Nyborg

Årets sprutte: Folket peger på Stenmann

Martin Stenmann (tv) er her der og alle vegne. Her i middelalder-kostume, men ofte har han næsten ikke noget kostume på, når han poserer for multikunstneren Jim Lyngvild. Han er et godt bud på Årets Sprutte, mener læserne. Arkivfoto: Winfried Rein.
Lokalavisen bad læserne komme med gode ideer til Årets Sprutte. Politiker og fotomodel Martin Stenmann er et godt bud, mener flere
Annonce

Nyborg: Martin Stenmann har bragt sig selv i god position til at modtage Årets Sprutte - prisen der traditionen tro uddeles i forbindelse med udgivelsen af satirehæftet Bæltsprutten.

Det mener i hvert fald den håndfuld læsere, der har reageret på Lokalavisens opfordring til at komme med inspiration til kandidater til titlen. I sidste ende er det nemlig suverænt Bæltspruttens redaktion, der vælger den Årets Sprutte.

Flere peger på Martin Stenmann, blandt andre Lene Hansen, der skriver:

"Han (Martin Stenmann) er en ægte linselus, der benytter enhver lejlighed til at posere for fotografen og dermed fører en konstant valgkamp for de røde - og med den røde manke må han siges at være gået all-in. Og hvor ser man så de røde lokker?"

Lene Hansen peger på Stenmanns bijob som fotomodel hos Jim Lyngvild og som om det ikke var nok, dukker han snart op som statist i julekalenderen og desuden optræder han jo ofte som diverse historiske personer, når der er gang i den ved slottet.

En anden læser foreslår altid populære Jim Wichmann, der jo har fået comeback i restaurantbranchen i Nørregade, og så opfordrer Jane Jensen Bæltspruttens redaktion til at se ud over deres egen næsetip og Nyborgs volde: Hun foreslår aktivisten Hans Lysebjerg, Flødstrup, der jo har kæmpet bravt for at bevare præstegården i landsbyen.

Årets Sprutte kåres den 5. december, når Bæltsprutten udgives i forbindelse med et virtuelt bankoshow.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Hækl Ærøske badehuse

Annonce