Annonce
Lokalavisen Nyborg

Braveheart pyntede i havnen

Braveheart of Shark i Østerhavnen i Nyborg. Foto: Mogens Rasmussen.
Annonce

Nyborg: Sejler-sæsonen går på hæld, og der er efterhånden længere mellem de gæstende både i havnen.

Men ind imellem kan det alligevel godt betale sig at tage en tur rundt langs moler og broer.

I hvert fald blev Lokalavisen forleden gjort opmærksom på en båd, der havde lagt til ved flydebroen i Østerhavnen.

- Jeg synes, I skal tage ned og se Braveheart of Sark, der ligger nede i havnen. Jeg tror kun, kongeskibet Dannebrog er flottere og større, lød det fra Tove Fredslund, der bor ved Østerhavnen.

Det var da også noget helt særligt, der mødte avisen. Den 23 meter lange sejlbåd ligner et veteranfartøj med masser af mahogni og lak. Men det snyder lidt, for båden er bygget i 1998 med avancerede materialer, blandt andet en kæmpe mast i kulfiber.

Sejlbåden af typen Truly Classic 75 er konstueret for godt tyve år siden af det hollandske Hoek Design Naval Architects. Båden tilhører en britisk rigmand, der har skabt sin formue i blandt andet bank- og tv-verdenen, skrev Fyns Amts Avis i en reportage, da Braveheart of Sark var på værft på Walsteds væft på Thurø i vinter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce