Annonce
Lokalavisen Nyborg

Et af de sidste vidner fra Auschwitz

Annonce

Nyborg: Det er - heldigvis - mange år siden rædslerne i Auschwitz og andre koncentrationslejre fik en ende, men der er stadig mennesker, der kan fortælle om de grufulde oplevelser.

En af dem er danske, Arlette Andersen, og hende kommer det til at handle om ved et offentligt arrangement i denne uge.

Højskoleforeningen holder sammen med Grænseforeningen onsdag den 6.november kl. 19.30 i Bastionen et arrangement, hvor instruktøren Thomas Kvist Christiansen fortæller om holocaustbenægterne og deres mission, og hvorfor det provokerede Arlette til at fortælle sin historie.

Thomas Kvist Christiansen har sammen med Arlette Andersen lavet en bog og en film om hende. Der vil blive vist klip fra filmen.

95 årige Arlette Andersen har i mere end 25 år fortalt sin gruopvækkende historie rundt om i Danmark, men nu tager hun ikke længere selv ud og holder foredrag om sin historie.

I 45 stod hun ikke frem og fortalte noget, men hun brød tavsheden, da nogle begyndte at påstå, at lejrene aldrig havde eksisteret og det fik hende til at indse, at det var dumt ikke at tale om det.

Som hun siger: ”Jeg er jo blandt de yngste, som overlevede, og en af de sidste der kan fortælle historien.”

Alle er velkomne onsdag den 6.november kl. 19.30 i Bastionen. Der er en entré på 40 kr, hvis man ikke er medlem af Højskoleforeningen eller Grænseforeningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Mød Gud online

Annonce