Annonce
Lokalavisen Nyborg

Før og nu: Den Spanske Syge i Nyborg

Borgere blev opfordret til at hjælpe til med Den Spanske Syge. Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv
Nyborg Lokalhistoriske Arkiv er fordelt på tre lokalarkiver i henholdsvis Nyborg, Ullerslev og Ørbæk. Lokalarkiverne har til formål at indsamle, registrere, opbevare og formidle vores fælles lokale hukommelse, og gøre det tilgængeligt for dig.
Annonce

Corona-pandemien sammenlignes ofte med Den Spanske Syge, som ramte verden og Danmark i årene 1918-19. Den smittede som coronaen ved dråber fra hoste, nys og lignende. Og som ved coronaen ramte den først med influenzasymptomer og slog sig efterfølgende ofte på lungerne og blev dermed for mange alvorlig og ligefrem livstruende. Der var også forskelle. Hvor coronaen oftest har ramt ældre mennesker, gik Den Spanske Syge mest ud over helt unge.

Den Spanske Syge skønnes at have dræbt omkring 50 millioner mennesker på verdensplan. I Danmark antager man, at i omegnen af 12.000 blev ofre for sygdommen. Dette vel at mærke i en befolkning på blot det halve af vore dages befolkningstal.

Den ramte først og fremmest i store bysamfund som København, men heller ikke købstæder som Nyborg gik fri. En tabel af medicinalindberetninger fra Nyborg Lægekreds 1918/19 viser det samlede sygdomstal for Nyborgområdet fra januar 1918 til maj 1919. Den voldsomme stigning i tallene i efteråret 1918 må tilskrives Den Spanske Syges 2. bølge, der netop toppede i disse måneder i Danmark.

Den Spanske Syges udvikling i 1918-1919. Tabel: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv

Det første registrerede dødsfald i Nyborg Lægekreds, hvor vi med sikkerhed kan sige, at dødsårsagen er Spansk Syge, forekommer den 1. november 1918, hvor Landpostbud Laurits Hansen dør 41 år gammel efter blot otte dages sygdom.

Annonce

Mange smittede

I november måned var der i gennemsnit 417 anmeldte, nye smittetilfælde pr uge i lægekredsen med 24.800 indbyggere. Hertil kommer givetvis et stort mørketal særligt i landsognene på grund af ufremkommelige veje, da de anmeldte sygetal bygger på konkrete indberetninger efter lægebesøg i de sygdomsramte hjem.

En gennemgang af dødsattester fra Nyborg lægekreds fra juni 1918 til marts 1919 viser, at der i november og december måned 1918 alene i Nyborg lægekreds dør 41 personer relateret til Den Spanske Syge. I alt døde 52 personer i lægekredsen af Den Spanske Syge, mens denne stod på i 1918 og 1919.

Når det gik så galt, skyldtes det i høj grad datidens boligforhold præget af små lejligheder til typisk meget store familier. Når et enkelt familiemedlem havde taget smitten med hjem, blev alle i familien ofte ramt.

Det samme gjaldt på arbejdspladser. Den korte avisnotits fra Nyborg Avis viser et tragisk eksempel med en lille Kontorarbejdsplads, Theill & Grøn med tre unge kontorister ansat.

Tre ansatte på et kontor døde på samme tid af Den Spanske Syge. Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv

En af dem bragte smitten ind, og kort efter var alle tre syge – og alle afgik siden ved døden. Ikke for ingenting skrev man i Nyborg Socialdemokrat, at ”det er udelukkende Unge, kraftige Mennesker, der har været bytte for denne lumske og farlige Sygdom, så man forstår den Ængstelse der efterhånden har bredt sig blandt Befolkningen”.

Annonce

Forebyggelse og pleje

Man var sig helt bevidst om, hvad der skulle til for at begrænse smittespredningen. Som det fremgår af avisnotitsen om ”Mobilisering mod den spanske Syge”, var ord som renlighed og afstand også den gang afgørende tiltag. Skolelukninger gjorde sig gældende for alle offentlige og private skoler fra sidst i oktober måned til midt i december. Også biblioteket var i perioder lukket, ligesom diverse sociale arrangementer som baller var aflyst det efterår.

Byens epidemihospital have 30 sengepladser til de syge. Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv

I den udstrækning, der var plads, blev de mest syge indlagt på byens epidemihospital. Hospitalets sengekapacitet på 30 senge slog dog slet ikke til, og derfor benyttede man tillige Stella Maris’ rekonvalescenthjem med plads til 26 patienter. Ellers var rigtig mange henvist til et sygepleje i hjemmet.

Man havde hverken respiratorer eller virkningsfulde lægemidler som penicillin til rådighed, så derfor var sygeplejerskerne de centrale personer i plejen. De vaskede patienterne og skiftede og vaskede sengetøj og linned, de udøvede kort sagt gedigen grundlæggende sygepleje ofte under et voldsomt arbejdspres.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce